Nyfødte på 3,5 til 4 kg bliver mere intelligente voksne
Ny dansk forskning viser, at babyer, der vejer mellem 3,5 og 4 kilogram ved fødslen, statistisk set er mere intelligente resten af livet. Men hvis vægten kommer over 4 kilo, går det den anden vej igen.
intelligens, fødselsvægt, nyfødt

Store babyer bliver mere intelligente resten af livet, viser ny dansk forskning. Babyer, som vejer mellem 3,5 og 4 kilo ved fødslen, har gennemsnitligt den højeste intelligens. (Foto: Shutterstock)

Stort dansk studie finder en sammenhæng mellem menneskers vægt ved fødslen og deres intelligens resten af livet.

Studiet viser, at danske babyer, som ved fødslen vejede mellem 3,5 og 4 kilo (i den tunge ende af normalvægten), i gennemsnit bliver de mest intelligente voksne.

Historien kort
  • Børn, som vejer i den højde ende af normalvægten ved fødslen, bliver gennemsnitligt mere intelligente som voksne.
  • Virkningen varer ved resten af livet.
  • Forsker advarer mod, at rygning giver mindre babyer.

Babyer, som ved fødslen vejede under 2,5 kilo, har i den nye undersøgelse gennemsnitligt den laveste intelligens som voksne.

»Vi definerer normalvægt som en fødselsvægt mellem 2,5 og 4 kilo, men i vores forskning kan vi se, at personer, som ved fødslen vejede i den høje ende af spektret, generelt udvikler sig til at blive mere intelligente voksne. Men hvis vægten kommer over 4 kilo, går det den anden vej igen,« fortæller lektor Trine Flensborg-Madsen fra Enheden for Medicinsk Psykologi ved Københavns Universitet.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics.

Seks IQ-point til forskel

Trine Flensborg-Madsens forskning viser en lineær sammenhæng mellem personers intelligens og deres vægt ved fødslen.

Det vil sige, at jo mere du vejede som nyfødt, des mere intelligent bliver du som voksen – gennemsnitligt.

Denne sammenhæng starter ved en fødselsvægt på under 2,5 kilo og fortsætter op til 4 kilo.

Efter fire kilo begynder intelligensen at falde en lille smule igen.

Gennemsnitligt har danskere en intelligenskvotient (IQ) på omkring 100, og det nye studie viser:

  • At personer, som vejede under 2,5 kilo ved fødslen, har en gennemsnitlig IQ på omkring 96.
  • For personer, som vejede mellem 3,5 og 4 kilo ved fødslen, er tallet 102.
  • Blandt personer, som vejede over 4 kilo ved fødslen, er tallet en smule under 102.

»Det betyder jo ikke, at alle, som vejede under 2,5 kilo ved fødslen, er mindre intelligente end alle dem, som vejede mellem 3,5 og 4 kilo ved fødslen. Men vi finder en klar sammenhæng mellem fødselsvægt og intelligens, som er værd at tænkte over,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Forskeren fortæller, at andre studier også har fundet lignende resultater, men at det nye studie slår sammenhængen fast ved at være det største og mest omfattende af sin slags. Men mere om det senere i artiklen.

Også mere intelligente efter 50 år

Sammenhængen mellem fødselsvægt og intelligens ser ifølge det nye studie ud til at vare hele livet.

I hvert fald viser Trine Flensborg-Madsens forskning, at selv ved 50-årsalderen er der stadig den samme forskel i intelligens blandt personer, som vejede lidt og meget ved fødslen.

4.696 danskere med i studie

I studiet indgår 4.696 personer, som blev født på Rigshospitalet mellem 1959 og 1961, og deres fødselsvægt er kendt af forskerne.

Børnene fra Rigshospitalet har sidenhen fået taget en intelligenstest, da de var 28 år gamle og igen ved 50-årsalderen.

Mændene fik også foretaget en intelligenstest, da de blev indkaldt til militærets session.

Ved at sammenligne personernes fødselsvægt med deres intelligens i de tre intelligenstests kunne forskerne finde sammenhængen og se, at den ikke bare fandtes tidligt i livet, men blev hængende ind i seniorårene.

Studiet er udført på personer, som blev født mellem 1959 og 1961, hvilket vil sige, at de er over 50 år i dag. Stadigvæk ser forskerne den tydelige sammenhæng mellem deres fødselsvægt mere end 50 år forinden og deres nuværende intelligens.

De fleste studier af sammenhængen mellem intelligens og fødselsvægt er lavet med intelligenstest på børn, men det nye studie er det første af sin slags til at dække så lang en tidsperiode.

»Det unikke i vores studie er, at vi har opfølgningsdata fra så lang en periode. Det er i den sammenhæng interessant at se, at sammenhængen mellem intelligens og fødselsvægt bliver ved med at være så tydelig hele livet. Miljøtilpasning senere i livet kan altså ikke rette op på det, som fødselsvægten betyder for intelligensen,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Sammenhæng vist før

At der findes en sammenhæng mellem fødselsvægt og intelligens senere i livet, nikker professor mso. Vera Ehrenstein fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet genkendende til.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men arbejder selv med sammenhængen mellem intelligens og fødselsvægt, og det nye studie overrasker hende ikke.

»Andre studier har vist en sammenhæng mellem fødselsvægt og intelligens ved session, og da vi ved, at intelligens ikke ændrer sig særligt meget fra barndommen til 60-årsalderen, er det ikke overraskende, at forskerne finder den sammenhæng, de gør,« siger Vera Ehrenstein.

Forskeren fra Aarhus Universitet ser gerne, at forskere går skridtet videre og prøver på at finde ud af, hvorfor der findes den sammenhæng.

»Intelligens er et mål for uddannelse og hvor godt, folk klarer sig i livet. Derfor er det interessant, at fødselsvægt spiller denne rolle. Men vi er nødt til at finde ud af, hvad sammenhængen er. Skyldes det, at forældrenes IQ har indflydelse på både barnets fødselsvægt og barnets intelligens, eller skyldes det noget andet? Det kommer det nye studie ikke med et svar på,« siger Vera Ehrenstein.

Rygning kan give små babyer

Trine Flensborg-Madsen tror, at sammenhængen skyldes nogle bagvedliggende årsager, som både har indflydelse på fødselsvægt og intelligens.

Det vil sige, at eksempelvis moderens kost under graviditeten muligvis kan have en indflydelse på både barnets fødselsvægt og på personens fremtidige intelligens.

»Måske er det et udtryk for, om kroppen, og dermed også hjernen, har fået det, som den skulle bruge, under graviditeten,« spekulerer Trine Flensborg-Madsen.

Forskeren mener i hvert fald, at forældre kan bruge det nye studie til at tænke over ikke at udsætte sig selv eller deres ufødte barn for faktorer, som kan have en indflydelse på barnets fødselsvægt og dermed potentielt også dets intelligens.

I den sammenhæng er rygning blandt andet en stor synder, og gentagne forskningsresultater har vist, at kvinder, der ryger under graviditeten, får mindre babyer ved fødslen.

»Når man kan se, at intelligens er associeret med fødselsvægten, og fødselsvægten bliver mindre af rygning, skal man nok lade være med at ryge, når man er gravid,« anbefaler Trine Flensborg-Madsen.

Ingen andre kobling er lige så stærk

rygning graviditet små babyer intelligens

Der er få ting, der beviseligt er så udslagsgivende for vores intelligens som fødselsvægten. Derfor er en god idé ikke at ryge under graviditeten, da rygende gravide får mindre børn. (Foto: Shutterstock)

Trine Flensborg-Madsen fortæller, at meget få ting er videnskabeligt koblet lige så stærkt til intelligens, som lav fødselsvægt er.

Ud over forældres intelligens og socialklasse er der ikke fundet mange faktorer, som kan forklare lige så stor forskel.

Det gør studiet endnu mere tankevækkende.

»Hvis vi forstiller os, at den gennemsnitlige intelligens blandt personer i Danmark faldt med 6 point, som er forskellen på den sammenhæng, vi finder i vores studie, ville det betyde enormt meget for hele vores samfundsstruktur, da intelligens har indflydelse på blandt andet uddannelses- og jobmuligheder. Derfor er det interessant, at vi finder den sammenhæng, vi gør,« siger Trine Flensborg-Madsen.

4.696 danskere intelligenstestet 3 gange

Det nye studie beror på data fra den såkaldte Mor og Barn-undersøgelse fra Rigshospitalet i København.

»Vores studie er unikt, fordi vi i Danmark har nogle af de ældste databaser for systematisk dokumentation af fødselsvægt. Samtidig kan vi bruge CPR-numre til at finde folk i dag og invitere dem til opfølgende undersøgelser. Det vil sige, at vi kan gå længere tilbage i tiden og lave langt mere omfattende studier, end forskere i mange andre lande kan. Blandt andet derfor er vores resultater nyskabende på området,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.