Ny lydtest kan afsløre, om hjerneskadede er ved bevidsthed
Belgiske hjerneforskere har udviklet en ny metode til at afsløre, om en tilsyneladende vegetativ patient virkelig er tabt fra omverdenen eller er ved bevidsthed. Det giver mulighed for mere målrettet behandling.

Forskerne kortlagde forsøgspersonernes hjerneaktivitet via et omfattende netværk af elektroder. (Foto: Université de Liège).

Forskerne kortlagde forsøgspersonernes hjerneaktivitet via et omfattende netværk af elektroder. (Foto: Université de Liège).

Forestil dig, at du ligger i en hospitalsseng, alvorlig kvæstet efter en trafikulykke.

På trods af dine kvæstelser er du ind i mellem ved bevidsthed og vil gerne bede om smertestillende medicin eller et glas vand. 

Men du opdager til din gru, at du er ude af stand til at kommunikere med dine omgivelser. Både læger og familie tror, at du er 'vegetativ', eller på godt dansk en 'grøntsag', som er ubevidst og dermed tabt fra omverdenen.

Fakta

De nye resultater falder godt i tråd med den teoretiske forståelse af bevidsthed, som den danske neuropsykolog Thomas Zoëga Ramsøy selv var med til at foreslå i 2003 sammen med hjerneforskerne Steven Laureys og Bernard Baars, som i sin tid blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Trends in Neuroscience.

I virkeligheden er du det, man kalder for en ’minimal bevidst’ patient, der svæver ind og ud af bevidsthed, og konsekvensen af fejldiagnosticeringen er, at du ikke får den optimale behandling. 

Lyd bruges til at sortere patienter

Den slags fejl sker ofte, fordi det er vanskeligt at identificere denne type patienter. For at stille den rigtige diagnose, skal den i forvejen hårdtprøvede patient gennem en stribe usikre, stressende og komplicerede undersøgelser.

Men nu er det lykkedes et hold hjerneforskere ved Liège University i Belgien at udvikle en banebrydende metode, der ifølge forskerne hurtigt og sikkert kan afgøre, hvorvidt patienten er vegetativ eller minimalt bevidst.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

»Vi har fundet ud af, at lyde transporteres forskelligt i en vegetativ hjerne frem for en hjerne tilhørende en ’minimalt bevidst’ patient. Den opdagelse er mundet ud i en metode, der, direkte ved patienternes sengekant, gør det muligt at skelne de to slags patienter fra hinanden,« siger ph.d.-studerende Mélanie Boly, der har været med til at gennemføre studiet i laboratoriet.

Hjernerne reagerer forskelligt 

Forskerne fandt frem til metoden efter at have gennemført en række eksperimenter, hvor de afspillede et arsenal af lyde for tre slags forsøgspersoner, nemlig vegetative, minimalt bevidste og raske personer.  

I den minimalt bevidste patient kan hjerneområderne 2 og 3 udveksle informationer. Det kan de ikke i den vegetative patient - her foregår kommunikationen kun den ene vej. (Grafik: Université de Liège).

Alle forsøgspersoner blev koblet på en såkaldt EEG-maskine, der via elektroder på hovedet kan aflæse al hjerneaktivitet.

Da forskerne sammenlignede, hvordan de tre grupper reagerede på lydene, opdagede de, at lyden i de raske hjerner samt de ’minimalt bevidste’, frembragte elektriske signaler, der varede i meget længere tid, end det gjorde hos patienter i den vegetative tilstand.

Forskerne lavede nu en matematisk analyse af signalerne, som de kombinerede med deres eksisterende viden om hjernen, og kunne på den baggrund ræsonnere sig frem til, hvori forskellen mellem de to patientgruppers hjerner lå.

Det viste sig, at de raske patienter og de ’minimalt bevidste’ patienter har det til fælles, at de er i stand til at sende signaler frem og tilbage mellem to hjerneområder, nemlig den temporale cortex, som er ansvarlig for at håndtere lyd, samt den frontoparietale cortex, som regnes for at være en mere avanceret del af hjernen, som spiller en central rolle i dannelsen af bevidstheden.

I de vegetative patienter kunne den temporale cortex fint sende signaler til den frontale cortex – men der var ingen respons den anden vej.

»Vores studie gjorde det klart, hvilke hjerneprocesser der er sat ud af spillet i de vegetative patienter. Det afslører vigtigheden af, at de forskellige hjerneområder kan kommunikere begge veje, specielt i den frontoparietale  cortex, der danner oplevelsen af bevidsthed,« siger Mélanie Boly til Videnskab.dk. 

Dansk forsker er positiv 

Evnen til at sende signaler begge veje må altså tilsyneladende gå tabt, når en person bliver vegetativ, og når EEG-metoden kan afsløre, i hvilke patienter processen kører og i hvilke, den er sat ud af spillet, burde den ifølge forskerne kunne bruges til at skelne de to patientgrupper fra hinanden.

Neuropsykolog og ph.d.Thomas Zoëga Ramsøy, der er leder af Decision Neuroscience Research Group på CBS og Hvidovre Hospital, har læst artiklen fra Science og synes, at den nye tilgang er meget interessant. 

Fakta

Lige nu kan metoden kun bruges til at skelne de minimalt bevidste patienter fra de vegetative, men håbet er, at den med tiden kan udvikle sig, så den på sigt også kan bruges til at måle graden af bevidsthed. Det vil give lægerne optimale chancer for at skræddersy den bedste behandling til den enkelte patient.

»Det har længe ligget i luften, at man burde afprøve denne metode til denne type patienter. Det har både vægtig teoretisk betydning og kliniske implikationer,« siger han.

Testen endnu ikke afprøvet

Han understreger dog, at det for tidligt at sige, om metoden rent faktisk virker, da den endnu ikke er afprøvet. 

Forskernes resultater er nemlig kun et 'proof of principle', hvor de kan påvise en forskel.

Den nye metode kan måske bruges til at sige, om en person i fuld narkose vitterligt er ubevidst – der er desværre stadig for mange som vågner op under operation, men ude af stand til at røre sig.

Thomas Zoëga Ramsøy

De spekulerer så på, at man med denne metode kan blive bedre til at definere forskellige typer ubevidsthed, f.eks. evnen til at skelne mellem vegetativ tilstand, hvor man er uden bevidsthed, og locked-in syndrom, hvor man er bevidst men ude af stand til at kommunikere eller røre sig.

»Problemet er, at dette ikke er testet. Resultatet er interessant og potentielt vigtigt, men der mangler det sidste bevis, for at vi kan tage en sådan metode i brug,« fastslår Thomas Zoëga Ramsøy.

Han påpeger også en anden svaghed ved studiet, nemlig at resultaterne ser ud til at gå imod flere andre undersøgelser.

»Det kræver derfor flere opfølgende studier, før vi kan vide os sikre på, at resultaterne er robuste. Det er en naturlig videnskabelig forholdsregel ikke at tolke for meget ud fra et enkeltstående resultat,« siger han.

Håb for komapatienter

Generelt er der altid håb for ’minimal bevidste’ patienter, og ofte er syndromet et tegn på bedring i sig selv. Kommer man ud af koma, er man oftest i vegetativ tilstand, og først herefter i MCS, og til sidst fuld bevidsthed (men ofte stadig med hjerneskade).

Prognosen hænger sammen med sygdomsforløbet: Jo længere i koma, desto dårligere prognose.
 

Nuværende diagnosticeringsmetode er tidskrævende 

Den måde, man hidtil har skelnet patienter med ’minimal bevidsthed’ fra det vegetative stadie er gennem en adfærdsmæssig vurdering ved hjælp af en særlig klinisk skala, som f.eks. Coma Recovery Scale. Hvis man ikke bruger sådan en skala, så sker der mange fejldiagnoser - op til 40 procent. En sådan procedure er meget omfattende og udsætter patienten for en masse uro og stress.

En af metodens store svagheder er ifølge Mélanie Boly fra University of Liege, at den er baseret på individuelle analyser af adfærd såsom om patienten kan følge en genstand med øjnene og blinke, når et objekt kommer faretruende tæt på ansigtet mm.

»Den slags adfærd er meget svær at fortolke og at klassificere rigtigt. Det er derfor, vi har valgt at gå nye veje, hvor man mere objektivt laver en kortlægning af hjerneaktiviteten og på den måde forsøger at kvantificere hjernens funktion ved at finde diagnostiske markører,« siger Mélanie Boly.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker