Musehjerner er ikke meget større end en pebernød, men alligevel kan de rumme koden til at forstå og knække en række nervesygdomme som Alzheimers, autisme og skizofreni.
Det er én af konklusionerne af det hidtil største sammenhængende studie af syge pattedyrs hjernebark. Desuden kan der kommer mange umådeligt fascinerende billeder ud af sådan et studie. Tjek bare galleriet herover.
Billederne viser sammenhænge mellem forskellige områder af musenes hjernebark, som er det yderste krøllede lag af hjernen. Ved at sprøjte selvlysende sporingsvæsker ind i musene kan forskerne overvåge hvilke dele, der taler sammen.
Studiet er udført af forskere på University of Southern California og udgivet i videnskabstidsskriftet Cell.
Sporingsvæskerne afslørede hjernebarkens logik
Forsøgene afslørede, at der er en særlig logik bag hjernebarkens forbindelser. Musenes hjernebark er nemlig opdelt i fire undernetværk, der styrer kropslige og sansemotoriske funktioner.
- Et styrer ansigtsbevægelser
- Et styrer de øvre lemmer
- Et styrer de nedre lemmer
- Et styrer knurhår
To af disse kaldes de mediale undernetværk, fordi de centrerer sig omkring hjernens midte. Disse modtager eksterne informationer fra for eksempel ører og øjne.
De to andre kaldes laterale undernetværk, hvoraf det ene varetager informationer fra kroppen selv, såsom sult og smerte. Det andet laterale undernetværk lader til at være et ekstremt komplekst center, hvor al informationen fra hele hjernebarken mødes. Det forklarer forskerne ifølge LiveScience.com.
En større forståelse for sammenhængene mellem disse netværk øger forståelsen af, hvad der er galt, når nervecentrene ikke taler rigtigt sammen i sygdomstilfælde.
Den omfattende undersøgelse af musehjernebarker er særligt interessant, fordi pattedyrs hjerner helt basalt minder om hinanden. Du kan se mange flere betagende billeder af selvlysende musehjerner på projektets hjemmeside.
Grønne og røde selvlysende farver sporer to forskellige sammenhænge i musehjernen. (Foto: Zingg et al)
Nerveceller i en musehjerne er her vist i lyserød og deres projektioner er vist i grøn. (Foto: Zingg et al)
Forskerne sprøjtede sporingsstoffer ind, som både kunne vise indgående og udgående signaler. På den måde skulle de bruge færre mus. (Foto: Zingg et al)
Fordelen ved dette projekt er, at de egenhændigt har samlet en masse data, hvor andre lignende undersøgelser støtter sig til andres forskning og fokuserer på syge hjerner. (Foto: mouseconnectome.org)
Forskernes oversigtskort er baseret på 300 mus udelukkende af hankøn. (Foto: mouseconnectome.org)
Hver musehjerne fik to indsprøjtninger på to forskellige punkter. (Foto: mouseconnectome.org)
Med en stor database af normalt fungerende musehjerner bliver det lettere at forstå en række nervesygdomme, som Tourettes, Parkinsons og sklerosesygdommen ALS.(Foto: mouseconnectome.org)
