Mindre røg og mere motion: Livsstil kan trumfe genetisk risiko for demens ifølge studie
demens kost rygning alkohol

Ens forhold til motion, kost, alkoholindtag og rygning kan i mange tilfælde være afgørende for, om man bliver ramt af demenssygdomme eller ikke, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Ens forhold til motion, kost, alkoholindtag og rygning kan i mange tilfælde være afgørende for, om man bliver ramt af demenssygdomme eller ikke, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
15 juli 2019

En sund livsstil kan tilsyneladende bidrage til at mindske risikoen for at udvikle Alzheimer eller andre former for demenssygdomme.

Det konkluderer et stort amerikansk studie ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP). 

Studiet viser således, at folk, der er genetisk disponerede for demenssygdomme og samtidig har en usund livsstil, med op til tre gange større sandsynlighed vil blive ramt af en demenssygdom, end folk der ikke er genetisk disponerede og har en sund livsstil.

Derudover viser studiet, at en sund livsstil, der indebærer tilstrækkelig motion, begrænset alkohol og ingen rygning, vil mindske risikoen for demenssygdomme, ligegyldigt hvor genetisk disponeret man er for sygdommene.  

»Der findes ingen garantier for, at man kan undslippe denne forfærdelige sygdom, men man kan forbedre sine odds ved at leve sundere,« fortæller John Haga fra U.S. National Institute on Aging, der har været med til at sponsere studiet, til AP. 

LÆS OGSÅ: Motion bremser Alzheimers

Forskerne bag studiet er fra University of Exeter Medical School i England og har brugt data fra den britiske biobank, UK Biobank, for at se nærmere på næsten 200.000 mennesker på 60 år eller derover, der endnu ikke havde nogle symptomer på demens. 

De klassificerede folk, udfra om deres risiko for at blive demente var høj, middel eller lav, på baggrund af et hav af genetiske faktorer som de kunne se i biobanken. 

De klassificerede ligeledes folk efter forskellige livsstilsfaktorer som rygning, fysisk aktivitet, kost og alkoholindtag. 

Efter otte år har de set på dataen fra den store gruppe mennesker igen. 

Ud af de i alt 196.383 personer, der var en del af studiet, blev 1.769 diagnosticeret med demens. 

  • Her viste det sig, at 60 ud af de 3.373 personer, der var klassificeret med både en høj genetisk risiko og en usund livsstil, var blevet ramt af demens. Det svarer til 1,8 procent.
  • I samme højrisiko-gruppe var 298 personer ud af de i alt 208.769 personerne, der havde en sund livsstil, blevet ramt af demens. Det svarer til 1 procent. 
  • Til sammenligning havde 151 personer ud af de i alt 211.986 personer, der havde en lav genetisk risiko og en sund livsstil, udviklet demens. Det svarer til 0,6 procent.

LÆS OGSÅ: Tosprogethed udsætter Alzheimers

Resultaterne bør opmuntre den gruppe af mennesker, der frygter, at det alene er de genetiske mutationer, der spiller ind i risikoen for at blive ramt af demens, fortæller Rudy Tanzi, professor i genetik og neurologi ved Massachusetts General Hospital, til AP.

Det er eksempelvis kun fem procent at de genmutationer, der er bundet til Alzheimer, der uundgåeligt vil give folk sygdommen.

»Det betyder, at ved 95 procent af genmutationer kan ens livsstil gøre en forskel. Derfor skal man ikke være for bekymret over genetik, men bruge mere tid på at være bevidst om at leve et sundt liv,« siger Rudy Tanzi, der ikke har været involveret i det nye studie, ifølge AP.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Medical Association (JAMA)

LÆS OGSÅ: Alzheimer kan være smitsomt

LÆS OGSÅ: Fisk forebygger Alzheimers

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.