Tosprogethed udsætter Alzheimers
Hjernerne hos tosprogede mennesker kan udsætte symptomer på flere demenssygdomme, viser ny forskning.

Hjernen hos mennesker, der taler to sprog, kan udsætte symptomer på demens i adskillige år. (Foto: Colourbox)

Hjernen hos mennesker, der taler to sprog, kan udsætte symptomer på demens i adskillige år. (Foto: Colourbox)

De positive effekter af at kunne tale to sprog varer hele livet.

At tale to sprog udsætter nemlig symptomer på Alzheimers og andre demenssygdomme med op til fem år. Det viser et nyt studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Neurology.

»Vi påstår ikke, at tosprogethed på nogen som helst måde kan forhindre, at folk rammes af Alzheimers og andre demenssygdomme,« siger professor i kognitiv psykologi Fergus Craik fra Rotman Research Institute, som hører under Baycrest Center for Geriatric Care i Canada.

»Men det at være tosproget kan give hjernen et kognitivt overskudslager, som ser ud til at udsætte de første symptomer ganske længe,« siger professoren i en pressemeddelelse.

Hjernen kompenserer

Tosprogede, som rammes af Alzheimers, vil ligesom andre demenspatienter opleve, at hjernen uigenkaldeligt forfalder.

Forskerne fandt ud af, at de tosprogede i gennemsnit var blevet diagnosticeret 4,3 år senere end etsprogede patienter. Desuden havde de deres første symptomer fem år efter de etsprogede.

De tosprogedes hjerner ser ud til at have kompenserende evner. Symptomerne holdes ifølge forskerne tilbage længere, selv om nervecellerne svækkes af amyloid plak og andre skader.

Symptomer kan være hukommelsesproblemer, omtågethed, samt vanskeligheder med problemløsning og planlægning. Det nye studie omfattede 211 patienter.

Har brug for mere viden

»Vi har brug for mere viden om, hvordan tosprogethed ændrer menneskets kognitive evner, særligt når det har betydning for patientbehandlingen,« siger professor Ellen Bialystok ved York University. Hun er også tilknyttet Rotman Research Institute.

»Resultaterne er særligt vigtige for multikulturelle samfund som det canadiske, hvor tosprogethed er udbredt i befolkningen,« siger hun.

Baggrunden for det nye studie er tidligere resultater, som Bialystock og kolleger er kommet frem til.

Et stort studie fra 2005 viste for eksempel, at både børn, unge, voksne og ældre, som bruger to sprog dagligt, præsterer hurtigere end etsprogede i opgaver, som kræver selektiv opmærksomhed.

Stærkeste hidtil

I det nye studie har forskerne bekræftet resultater, som blev præsenteret i 2007.

Dengang undersøgte Bialystok og kolleger journalerne hos 184 patienter, som formodedes at have Alzheimer eller en anden form for demens. De fandt ud af, tosprogede oplevede symptomer på sygdommene fire år senere end etsprogede.

Lederen af Baycrests neurologiske afdeling, Morris Freedman, mener, at resultaterne er vigtige.

»Selv om megen forskning fokuserer på udviklingen af ny, mere effektiv medicin mod Alzheimers, findes der på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling, som kan udsætte symptomerne med op til fem år,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.