Dette viser en undersøgelse ledet af professor Steffen Torp ved Høgskolen i Vestfold i Norge. Han mener, at det er første gang en undersøgelse afdækker, at en så høj andel af dem, som har overlevet kræft, er tilbage i arbejde.
»Året før de fik kræftdiagnosen var 94 procent af mændene i arbejde. Fem år senere er andelen, der er i arbejde, 77 procent. Dette er så at sige lig med kontrolgruppen.«
»For kvinderne er tallene 87 procent og 69 procent, hvilket er en reduktion i beskæftigelse, som er højere end i kontrolgruppen,« siger Steffen Torp.
Andre faktorer end kræftdiagnosen er vigtige
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Public Health. Den viser, at i kategorien 'overlevende mænd' er det dem med lungekræft, som havde den største nedgang i andelen af beskæftigede, mens mænd med hudkræft faktisk havde en mindre nedgang i beskæftigelsesgraden end kontrolgruppen.
Studiet viser, at sociodemografiske faktorer som uddannelse og indtægt har mere at sige for beskæftigelsesgraden end selve kræftdiagnosen.
Forskerne fandt, at både for de kræftsyge og for kontrolgruppen var faktorer som lavere alder, højere uddannelse, højere indtægt og det at være ansat eller selvstændig erhvervsdrivende i 1998, faktorer som gjorde det mere sandsynligt, at man var i arbejde i 2004.
»I begge grupper var det desuden sådan, at det at leve sammen med en partner og børn også øgede sandsynligheden for, at man fortsat var i arbejde, sammenlignet med enlige uden børn.«
»Medlemmer af kontrolgruppen, som havde mere end 30 sygedage i 1998, var i betydelig mindre grad i arbejde i 2004, end medlemmerne uden sygefravær. Omtrent samme forhold gør sig gældende blandt de kræftramte.«
»Den eneste væsentlige forskel mellem grupperne er med andre ord, om de var i arbejde i 1998 og om de havde en udefineret familiestatus,« siger Steffen Torp.
Uddannelse øger sandsynlighed for arbejde efter kræft
I modsætning til hos kontrolgruppen og hos mændene, så der ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem kvindernes familiesituation og sandsynligheden for, at de fortsat var i arbejde i 2004.
Blandt kvinderne var der mindre sammenhæng mellem høj indtægt, det at være selvstændig erhvervsdrivende eller at have børn og sandsynligheden for at være i arbejde fem år efter en kræftdiagnose.
Højere uddannelse øgede derimod muligheden for, at man fortsat var i arbejde.
Forskel på typerne af kræft
»For mænd reducerer lungekræft, endetarmskræft og andre typer af kræft sandsynligheden for at man er i arbejde fem år efter diagnosen. Mænd med hudkræft eller testikelkræft var imidlertid i arbejde i højere grad end mænd i kontrolgruppen.
»Kvinder med brystkræft, livmoderhalskræft og andre kræftformer var i mindre grad i arbejde fem år efter diagnosen, sammen med kvinder med kræft i æggestokkene,« siger Steffen Torp.
Det ser dog alligevel ud til, at hvilken form for kræft, man har haft, betyder forholdsvist lidt for om man fortsat var i arbejde i 2004, sammenlignet med sociodemografiske og arbejdsrelaterede forhold.
Både for mænd og kvinder forklarer sociodemografiske og arbejdsrelaterede forhold mere af nedgangen i kontrolgruppen end blandt de kræftramte.
Inkluderende arbejdsliv er en del af forklaringen
Forskerne mener, at aftalen om inkluderende arbejdsliv er en væsentlig del af forklaringen på, at så mange kræftramte fortsat er i arbejde fem år efter diagnosen.
»Det kan ske, at muligheden for en lang sygemelding fulgt op af en gradvis optrapning af arbejdet, bidrager til, at flere kræftsyge kommer tilbage i arbejde i Norge, sammenlignet med andre lande, hvor der er mere firkantede regler for sygemelding,« siger Steffen Torp.
Forskerne understreger også, at de ikke ved noget om udviklingen efter de fem år var gået.
Fuldtid og deltid gør udslaget
Undersøgelsen viser altså, at det at leve med en partner og børn øger sandsynligheden for at mænd er i arbejde. Det samme gælder ikke for kvinderne.
Forskerne forklarer dette med, at selvom både mænd og kvinder bidrager til arbejdet i hjemmet i Norge, så arbejder de fleste mænd på fuld tid, mens mange kvinder arbejder deltid.
»Dette mønster ser ud til at presse mændene tilbage i arbejde, mens det er mere sandsynligt, at kvinderne opgiver deres deltidsansættelse,« afslutter Steffen Torp.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
