Malariamanden blev kræftbekæmper

Enhver, som har besøgt et afrikansk vandhul, ved, at de vrimler med myg.

Faktisk bliver mange afrikanske børn inficeret med malaria hver eneste dag, og hvis de overlever, ender de med at blive immune. I hvert fald lige indtil pigerne bliver gravide.

For Ali Salanti begyndte forskerkarrieren med en ph.d. i 2003, hvor han afdækkede mysteriet om gravide afrikanske kvinders malaria.

Siden tog malariaforskningen en efterhånden berømt drejning til kræftforskning med et overvældende potentiale, og senest har den 42-årige nordjyde med egyptiske aner sat sig for at gøre vacciner mere effektive, end de er i dag.

»Da jeg i 2003 fandt dette gen, som malariaparasitten kan bruge til at binde sig til moderkagen med, traf jeg en personlig beslutning om, at jeg ville forfølge opdagelsen, til det var testet i mennesker,« siger Ali Salanti, som til daglig arbejder som professor på Institut for Immunbiologi og Mikrobiologi under Københavns Universitet.

Han fortsætter:

»Jeg stod som ung ph.d.-studerende, og det har været slående, at jeg har haft mulighed for at kunne forfølge den vision. I dag (27. juni 2016, red.) giver vi tredje dosis til personer i Tyskland, og om to uger giver vi første dosis i Afrika af denne vaccine. Så at kunne følge et produkt fra jeg opdager genet, til vi kan tage et produkt, som har været igennem hele udviklingsprocessen, og sprøjte ind i mennesker, har været fascinerende.«

Malariaparasit har brug for at sætte sig fast

Når en malariaparasit opholder sig i et menneske, lever den inde i et af vores røde blodlegemer.

Den er imidlertid i stor fare, for på et eller andet tidspunkt vil den strømme med blodet til vores milt, som vil slå parasitten ihjel. Derfor har den behov for at sætte sig fast et eller andet sted.

Som anker bruger den en proteinkrog, som den får dannet på overfladen af det røde blodlegeme.

Denne krog kan fasthæfte malariaparasitten til en sukkerkæde, som kun findes i moderkagen hos gravide kvinder.

Gravide kvinder får malaria som ikke-immune

Normalt vil kvinden være immun over for malaria, fordi hendes krop har dannet antistoffer mod parasitternes forskellige typer af proteinkroge, mens hun voksede op.

»Det, der sker i en kvinde, når hun bliver gravid, er, at der opstår en ny krog, der aldrig har været der før. Derfor får gravide kvinder malaria, ligesom hvis de ikke var immune,« siger Ali Salanti, som altså nu er i færd med at teste sin vaccine på mennesker.

Vaccinen er rettet mod lige netop det protein, som malariaparasitten benytter til at binde sig til moderkagen hos kvinder.

Derfor arbejder han nu sammen med sin forskergruppe på at lade malariaparasitterne transportere gift målrettet mod kræftcellerne.

»Perspektiverne er enorme. Vores grundforskning tyder på, at vi kan ramme næsten alle typer af kræft,« siger Ali Salanti, som dog understreger, at der er enkelte kræftpatienter, som tilsyneladende ikke har sukkerkrogene i særlig høj grad.

Dette kan dog skyldes, at prøverne fra disse patienter er taget et sted i tumoren, hvor der tilfældigvis er færre kroge end andre steder.

Kræftbehandlingen skal afprøves på mennesker

Foreløbig er målet, at kræftbehandlingen skal afprøves på mennesker inden for de kommende fire år.

Dette kræver dog, at man kan finde penge til det, for afprøvningen vil koste cirka 80 millioner kroner.

Til sammenligning koster alene de fire kræfttyper brystkræft, lungekræft, prostatakræft samt tyk- og endetarmskræft ifølge Sundhedsstyrelsen årligt samfundet cirka fire milliarder kroner i behandling og pleje.

Samtidig står de 4 kræfttyper for cirka 3,1 milliarder kroner i tabt produktion.

Samarbejde med virksomhed giver flere perspektiver

Også når patienter skal have stillet diagnosen kræft, håber Ali Salanti, at han kan stå for et gennembrud. Det bør nemlig være muligt at måle det forhøjede niveau af det specifikke sukker, som krogene består af, i såvel blodet som urinen.

»Vi arbejder også sammen med den danske virksomhed Minerva Imaging om at tage vores malariakrog og gøre den radioaktiv. Når vi så sprøjter det ind, vil malariaproteinet søge hen til en tumor, og så vil vi kunne se, hvor der sidder en tumor. Det er også nogle fantastiske perspektiver,« siger Ali Salanti.

Der venter dog meget forskning på dette felt, så man kan være sikker på, at der ikke lyder en kræftalarm, blot fordi testpersonen netop har spist en Snickers.

Svært at få fonde med ombord

De fantastiske perspektiver, som Ali Salanti omtaler, ville dog have haft trange kår, hvis ikke han tidligt havde fået bevilget penge til sin forskning.

Allerede i forbindelse med sin ph.d. modtog han penge fra Det Frie Forskningsråd, ligesom han for 4 år siden modtog godt 2,5 millioner kroner til sin kræftforskning og et tilsvarende beløb i 2016.

For fire år siden var projektet kun på idéplanet, og bevillingen fra Det Faglige Forskningsråd - Sundhed og Sygdom blev således en af grundstenene, fordi det på dette tidspunkt er svært for forskere at rejse de nødvendige midler.

»Første gang vi fandt ud af, at vi kunne bruge malaria til kræft, talte vi også med nogle investorer og nogle fonde. De sagde, at det var en supergod idé, men kun en idé. Før de kunne tale videre, måtte de lige se, hvad det førte til. Så hvis vi nu kom tilbage om tre år... Dér giver midlerne fra Det Frie Forskningsråd mulighed for, at vi kan gå ind at se på nogle af de ideer, vi har, og prøve at udvikle dem,« siger Ali Salanti.

»Det Frie Forskningsråd er et utroligt vigtigt led i forskningsfødekæden«

Ali Salanti har også opnået indirekte støtte, når rådet eksempelvis har bevilget penge til, at en af forskerne i hans stald kunne få sig en postdoc.

»Jeg synes, midlerne fra Det Frie Forskningsråd er et utroligt vigtigt led i forskningsfødekæden. Rådsmidlerne bliver givet til ren forskning, og dette kan så for nogle projekter ende ud i decideret produktudvikling, som måske kan danne grundlag for at søge midler hos Innovationsfonden, eller man kan stifte en virksomhed og udvikle konceptet videre,« siger han og tilføjer:

»Uden dette første forskningsled ville grundlaget for projekter til Innovationsfonden, og dermed nye biotekerhvervseventyr, være katastrofalt mindre.«

Forskningen giver grobund for iværksætteri

Netop erhvervspotentialet er også en del af målsætningen for Ali Salantis forskning.

Både vacciner og kræftbehandling skal være så billige at fremstille som muligt, så ikke kun vesten, men også tredjeverdenslande, kan få råd til at bruge dem.

Billige løsninger kræver særlige kundskaber, som kan tænde iværksætteriet.

For kræftforskningens vedkommende har den resulteret i en virksomhed, VAR2 Pharmaceuticals, som har modtaget bevillinger fra blandt andre Innovationsfonden. Virksomheden arbejder målrettet mod den indledende test af behandlingen på mennesker, kendt som fase et-forsøg.

Ali Salanti samarbejder med flere virksomheder

Desuden iværksætterisamarbejder Ali Salanti og hans kolleger også med en række danske og udenlandske virksomheder.

En af dem er virksomheden ExpreS²ion Biotechnologies i Hørsholm, der har udviklet teknologien til at fremstille det protein, som er involveret, når malariaparasitten skal sætte sig fast i kroppen for at undgå at ende i milten.

»For virksomheden har det betydet et stort løft i deres mulighed for både at hente bevillinger hjem fra EU og Gates Foundation, fordi de kan fremstille så komplekst et molekyle til klinisk vaccinebrug,« siger Ali Salanti.

»Det har også gjort, at de har kunnet hive en masse kommercielle samarbejdspartnere hjem, og succesen har gjort, at virksomheden netop er blevet børsnoteret,« slutter han.