Vi udsættes dagligt for bisphenol A, der findes i vandflasker, dåser og anden emballage til fødevarer.
Kemikaliet er hormonforstyrrende, og studier har vist, at hvis man giver stoffet til drægtige mus, kan det påvirke hjernens og kønsorganernes udvikling hos afkommet.
Nu viser helt nye amerikanske undersøgelser, at ikke blot afkommet påvirkes, men også den næste generation. Og den næste og den næste.
Afkommet blev mere asocialt
Forskere fra University of Virginia har givet gravide mus bisphenol A i en mængde, der svarer til den, de fleste mennesker har i kroppen.
Resultaterne viser, at musenes unger bliver mere asociale. En adfærd, der hos mennesker forbindes med ADHD og autisme.
Ikke kun den første generation, men fire følgende generationer viste en påvirket adfærd. Også selvom de efterfølgende generationer ikke selv blev udsat for bisphenol A.
Det svarer til, at det bisphenol A, en gravid kvinde udsættes for i dag, kan have betydning for hendes tipoldebarns opførsel.
»Vi er de første til at vise, at bisphenol A, i mængder der er relevante for mennesker, kan have adfærdseffekter på ikke blot den første, men på flere efterfølgende generationer,« siger Jennifer Wolstenholme, der er en af forskerne bag forsøgene, til Videnskab.dk.
Kan være dråben til autisme
Den ændrede adfærd hos musene leder tankerne hen på sygdomme som ADHD og autisme, der begge bliver mere og mere udbredte blandt børn i den vestlige verden.
»Jeg tror, at eksponering for bisphenol A bidrager til det fænomen, vi ser i dag. Måske er kemikaliet netop det, der tipper balancen og i kombination med andre faktorer medfører, at nogle børn får ADHD eller autisme,« funderer Jennifer Wolstenholme.
Måske er bisphenol A netop det, der tipper balancen og i kombination med andre faktorer medfører, at nogle børn får ADHD eller autisme
Jennifer Wolstenholme
Sofie Christiansen, der forsker i hormonforstyrrende stoffer ved DTU Fødevareinstituttet, finder undersøgelsen spændende:
»Resultaterne tyder på, at der er en sammenhæng mellem en lav bisphenol A-dosis og effekter på unge mus. Studiet styrker vores bekymring for, at bisphenol A har en effekt på mennesker, men har samtidig nogle begrænsninger. Blandt andet er der kun undersøgt en enkelt dosis af bisphenol A. Det kunne have været interessant at se, om andre doser havde givet andre effekter,« siger Sofie Christiansen.
Hvordan nedarves den ændrede adfærd?
I det aktuelle studie testede forskerne ikke kun musene i en række adfærdstests, men kiggede også på, hvilke gener i hjernen der ændrede udtryk som følge af bisphenol A.
»De gener, der koder for vasopressin og oxytocin, var begge markant påvirkede. Vasopressin og oxytocin er hormoner, der dannes i hjernen og er involverede i social adfærd. Ikke kun den generation af mus, der fik bisphenol A, mens de lå i musemors mave, men også de efterfølgende generationer udtrykte mindre af disse gener,« forklarer Jennifer Wolstenholme.
Dermed tyder studiet på, at bisphenol A har påvirket genernes 'hukommelse'. Den ændrede hukommelse, der også betegnes epigenetiske forandringer, kan altså i mus nedarves til de efterfølgende generationer.
Allerede forbudt i flere sammenhænge
Jennifer Wolstenholme og hendes kolleger planlægger at undersøge hypotesen nærmere ved at udtage hjerner fra eksponerede mus og teste, om der er sket epigenetiske ændringer i de gener, der koder for oxytocin og vasopressin.
Bisphenol A har været i brug siden 1950’erne og kan nu måles i kroppen hos de fleste mennesker i Vesten.
På grund af den stigende mistanke om hormonforstyrrende effekter, forbød den danske regering i 2010 al anvendelse af bisphenol A i produkter målrettet børn under tre år. Året efter fulgte EU efter med et forbud mod brug af stoffet i sutteflasker.
Det amerikanske studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology.
