Hvorfor er det så hyggeligt ved et bål?
Kroppen slapper af, og hovedet falder til ro, når ilden knitrer. Men hvorfor? Og kan det passe, at det ligefrem er sundt at sidde ved et bål? Få svaret her.

Kroppen slapper af, og hovedet falder til ro, når ilden knitrer. Men hvorfor? Og kan det passe, at det ligefrem er sundt at hænge ud ved et bål? Få svaret her.

Ilden knitrer, røglugten breder sig, og de rødorange gløders svage farveskift fanger blikket. Oven over prikker stjernerne hul i nattehimlen, det mentale sigtekorn indstilles på uendelig, og kroppen falder helt til ro.

Det billede kan mange genkende. For selv om ild i bund og grund er en temmelig destruktiv kraft, så slapper vi mennesker af foran den gnistrende brændeovn eller det blussende bål.

Men hvorfor er det egentlig så hyggeligt og afslappende at sidde ved et bål? spørger Videnskab.dk’s læser Paul Lund.

Det har Sus Corazon, der er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, et bud på.

Bål får kroppen til at falde ned

Hun forsker i naturbaseret terapi og i, hvordan naturen kan indgå i behandling af eksempelvis stressede og depressive i universitets terapihave Nacadia i Nordsjælland.

»Når man sidder foran et bål, så oplever mange, at kroppen falder ned, og det hele falder på plads. Det skyldes et skifte i de kognitive funktioner,« siger Sus Corazon og uddyber heldigvis straks:

»Grundlæggende har vi to former for opmærksomhed: Den målrettede opmærksomhed og den opslugte opmærksomhed. Den målrettede opmærksomhed er den, der gør at du kan arbejde med noget koncentreret,« fortæller Sus Corazon.

Men den form for opmærksomhed gør hjernen anspændt og træt.

»Der sidder nogle hæmmere i hjernen, der sorterer alt andet fra, end det du koncentrerer dig om. Det er udmattende for hjernen, og man kan kun gøre det i en begrænset periode,« siger Sus Corazon.

Hjernen giver slip foran bålet

Men sætter du dig foran et bål, så skifter du over til den opslugte opmærksomhed.

»Når vi mennesker er i et miljø, hvor vi får skiftende, men rolige stimuli, der fascinerer os, så kommer vi i en tilstand, som ikke kræver målrettet opmærksomhed. Du føler dig tanketom eller, at tankerne bare flyder som skyerne på himlen,« siger Sus Corazon.

Og den tilstand er yderst behagelig for os mennesker.

»Når man arbejder koncentreret kan du få fornemmelsen af, at din hjerne sætter sig fast. Når du så oplever skiftet i opmærksomhed, giver den slip, og det føles enormt lækkert. Du får ganske enkelt en pause i hjernen,« siger Sus Corazon.

Sankt Hans bål er ikke bare hyggelige - de er også sunde. (Foto: Wikimedia Commons):

Bålet stimulerer sanserne

Et bål har nemlig masser af små ting, der fascinerer dig over i din opslugte opmærksomhed.

»Du kan se gløderne blusse, du sanser varmen fra bålet, du hører dets knitren og kan lugte røgen. Det stimulerer sanserne,« forklarer Sus Corazon.

Og det er ikke bare opmærksomheden, der skifter fra en tilstand til en anden. Der sker også et skifte mellem kroppens to nervesystemer, der til sammen udgør det såkaldt autonome nervesystem.

Sundt at sidde foran et bål

Når du er aktiv og klar til at reagere er det sympatiske nervesystem på arbejde, men når du slapper af foran bålet, aktiveres det parasympatiske nervesystem.

»Det første er det, der sørger for, at du er oppe på dupperne og klar til at reagere på eksempelvis fare. Det parasympatiske er aktivt, når du slapper af og genopbygger. Det er også der kroppen og eksempelvis immunforsvaret restituerer,« siger Sus Corazon.

Så det er ligefrem sundt at sidde foran bålet?

»Ja, set fra den synsvinkel er det,« bekræfter Sus Corazon, der selv bruger bålet i praksis, når hun har stressramte patienter i haveterapi.

Bål som middel mod stress

»Noget af det mest krævende for depressions- eller stressramte er at være sammen med andre mennesker. Så i Nacadia bruger vi bålet til at holde vores møder ved. Og det virker: Folk slappere bedre af foran bålet« fortæller hun.

Med andre ord: Skulle du få lyst til at gøre noget sundt for dig selv, kan du med fordel sætte dig ved et bål og stirre lidt ind flammerne.

Og skulle du tilhøre det fåtal af mennesker, der lider af pyrofobi – angst for ild – er der stadig håb.

»Principielt set kan du få samme virkning ved at sætte dig og kigge ud på havet eller ligge dig ned og kigge på et træ, hvor bladene blafrer,« beroliger Sus Corazon.

Vi takker for det gode svar og sender en t-shirt til Paul Lund for det gode spørgsmål.

Hvis du går rundt og grubler over noget, som du håber, at videnskaben kan besvare, kan du skrive til sv@videnskab.dk – og hvis du bare vil have en den flotte t-shirt, kan den købes her.

Hvis du ikke har muligheden for at tænde dit eget bål, er her et tre timers uafbrudt af slagsen - endda med fuglesang. (Video: TheSilentWatcher).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.