Hvorfor bliver rige mindre syge af at drikke end fattige?
Farerne eller fordelene ved et jævnligt alkoholindtag hænger sammen med den sociale baggrund, mener forskere.
alkohol alkoholisme forbrug indtag social lag genstande binge drinking fest druk indtægt uddannelsesniveau kardiovaskulær hjerte-kar-sygdomme helbred hjerteanfald hjerteslag sundhed

Et nyt norsk studie viser, at farerne eller fordelene ved et jævnligt alkoholindtag hænger sammen med den sociale baggrund. (Foto: Shutterstock)

Et glas om dagen er godt for hjertet. Det har vi hørt mange gange. Men forskerne har til stadighed flere forbehold, som at vi eksempelvis også skal motionere.

Nu viser det sig, at mantraet primært gælder for dem, der har en rimelig indkomst og god uddannelse.

Hvis man derimod er lavtuddannet og lavtbetalt og drikker alkohol fire til syv gange om ugen, er der en signifikant højere risiko for, at man dør af hjerte-kar-sygdomme end andre.

Historien kort
  • Forskerne tager nye forbehold. Et moderat alkoholindtag er ikke godt for alle, men gavner velstillede og veluddannede.
  • Norsk studie har fundet, at personer i de mellemste og øvre sociale lag, som drikker hver dag, har lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end personer, der kun sjældent drikker.
  • Forskerne sætter spørgsmålstegn ved, om det er alkoholen eller livsstilen, der har den største effekt.

Folk i lavere sociale lag har en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, men er altså også mere udsatte, hvis de ofte drikker.

Et nyt norsk studie viser, at farerne eller fordelene ved et jævnligt alkoholindtag hænger sammen med den sociale baggrund.

Men hvorfor er det sådan?

»Det kan se ud, som om det ikke er alkohol i sig selv, men livsstilen som bestemmer,« forklarer Eirik Degerud, post.doc. ved det norske Folkehelseinstituttet, der svarer til Sundhedsstyrelsen, til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Bedst at være rig

Eirik Degerud har sammen med sine kollegaer fra flere forskningsinstitutter analyseret tre spørgeundersøgelser fra 1987 til 2003, der granskede 200.000 nordmænds drikkevaner. Alle forsøgsdeltagerne var født før 1960.

Derefter kiggede de i Dødsårsagsregisteret for at afsløre, hvad forsøgsdeltagerne døde af.

alkohol alkoholisme forbrug indtag social lag genstande binge drinking fest druk indtægt uddannelsesniveau kardiovaskulær hjerte-kar-sygdomme helbred hjerteanfald hjerteslag sundhed

Personer fra lavere sociale lag bliver håredere ramt af alkoholens skadelige effekter. De drikker sjældnere end andre, men ender oftere på hospitalet som følge af alkoholrelaterede hændelser. Det kaldes alkoholskadeparadokset. (Foto: Shutterstock)

Forskerne delte befolkningen i tre grupper efter økonomiske og uddannelsesmæssige forhold. 

Personerne i de mellemste og øvre sociale lag, som drikker hver dag, har faktisk lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end personer, der kun sjældent drikker. Og det gælder især for de rigeste og de højst uddannede.

Er det da ligefrem godt for hjertet, at vi drikker?

De lever nok snarere sundere, tror Eirik Degerud. Genstudier afslører, at et moderat alkoholindtag har en beskyttende effekt mod myokardieinfarkt (den medicinske betegnelse for en blodprop i hjertet) – men kun for cirka 15 procent af os.

Når personer, der drikker mindre end én gang om måneden, har større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, skyldes det muligvis sygdom, eller at de tidligere drak meget, men nu er stoppet, og at følgevirkningerne af alkoholen nu viser sig.

Men det ved forskerne ikke med sikkerhed.

Alkoholparadokset 

Det er velkendt i forskningen, at personer fra lavere sociale lag bliver ramt mere end andre af alkoholens skadelige effekter.

De drikker sjældnere end andre, men ender oftere på hospitalet som følge af alkoholrelaterede hændelser, eksempelvis akut alkoholforgiftning. Det kaldes alkoholskadeparadokset.

Derfor overraskede det ikke Eirik Degerud, at de desuden har en større risiko for hjerte- og karsygdomme, når de drikker lige så ofte som andre.

Men skyldes det selve alkoholen?

Det er svært at svare på, men han mener, at det snarere er noget livsstilsrelateret, der får dem til at skille sig ud: Noget andet end de kendte risikofaktorer, som han og hans kolleger har tjekket, såsom rygning, fysisk aktivitet, diabetes, tidligere kardiovaskulær sygdom både blandt dem selv og i familien, blodtryk, hjerterytme og en type af kolesterol.

»Både kosten og det mentale helbred kan muligvis have en effekt,« siger Eirik Degerud.

»Negativ livsstil hober sig op«

Professor i medicin Thomas Clausen er enig i, at livsstil sandsynligvis spiller en stor rolle. Han leder Center for rus- og afhængighedsforskning ved Universitetet i Oslo (UiO).

»Et par glas om dagen kan være gavnligt for blodtrykket, men det er nok ikke først og fremmest alkoholen, der fremmer sundheden i de øverste sociale lag,« fortæller Thomas Clausen, der fortsætter:

»Jeg tror, ​​at en masse negative livsstilsfaktorer hober sig op i de lavere sociale klasser, fra kosten til, om man har et job med meget lidt fleksibilitet og en masse stress.«

alkohol alkoholisme forbrug indtag social lag genstande binge drinking fest druk indtægt uddannelsesniveau kardiovaskulær hjerte-kar-sygdomme helbred hjerteanfald hjerteslag sundhed

Eirik Degerud siger, at folk i højere sociale lag oftere er sunde: »De er generelt mere sundhedsbevidste, ryger mindre og motionerer mere,« fortæller han. (Foto: Shutterstock)

Men netop hvad det er, der har en effekt, er forskerne ikke kommet tættere på at afsløre, mener han.

»Jeg synes ikke, at jeg har fået noget videre ud af det nye studie,« siger han. 

»Selv om de har foretaget en god analyse, er de undersøgelser, de har taget udgangspunkt i, ikke designet til at afsløre dette. Resultatet af ​​livsstilen er svært at måle, og deltagerne fortæller i øvrigt ikke noget om, i hvilke sammenhænge de drikker, og stort set heller ikke noget om, hvor meget de drikker.«

De blev kun spurgt én gang, hvor ofte de drikker,og da var de fleste af forsøgsdeltagerne i 40'erne. Derfor ved forskerne ikke, hvor meget alkohol de får gennem hele deres liv.

To andre forskere skriver i det samme tidsskrift, Plos Medicine, at studiet er en afgørende brik i puslespillet for at forstå, hvorfor folk fra lavere sociale klasser oftere dør tidligt, samt at resultaterne betyder, at vi ikke kan beregne risikoen ved alkoholindtag i den øverste sociale lag og tro, at det samme gælder for andre dele af befolkningen.

Farlig binge-drikkeri

Mængden af ​​alkohol kan have noget at sige for hjertehelbredet.

Måske er det så enkelt, som at velhavende og højtuddannede personer ofte drikker i forbindelse med måltider, mener Eirik Degerud. Maden dæmper nogle af alkoholens skadelige effekter, fordi mindre alkohol når ud i blodet.

alkohol alkoholisme forbrug indtag social lag genstande binge drinking fest druk indtægt uddannelsesniveau kardiovaskulær hjerte-kar-sygdomme helbred hjerteanfald hjerteslag sundhed

Hvis man stordrikker hver uge, øger man risikoen for hjerte-og karsygdomme. Det gælder for både høje og lave sociale lag. Uanset hvad ser 'binge drinking' ud til klart at være forbundet med dødsfald. (Foto: Shutterstock)

Thomas Clausen fra UiO spekulerede også på, om det kunne være en del af forklaringen. Det er sundere at drikke to glas vin til maden end to genstande på tom mave, påpeger han.

»Desuden er personer, der formår at holde sig til to genstande, nok også moderate på andre områder. Det kan resultere i et bedre helbred.«

Det er desuden muligt, at lavtuddannede og lavtlønnede drikker større mængder end andre.

»Blandt de personer, der drikker meget ofte i denne gruppe, er der indikationer på, at flere drikker vældigt meget på én gang, såkaldt 'binge drinking' (festdrikkeri, red.),« siger Eirik Degerud.

Hver tredje i denne gruppe, som oftest drikker et par genstande, rapporterer, at de drikker fem genstande eller mere – det vil sige mindst en flaske vin – én gang om ugen eller oftere.

I de øvrige sociale lag gælder det for 17-19 procent. Men her har forskerne kun svar fra nogle af deltagerne.

Undersøgelserne af, hvor ofte deltagerne drak, spurgte ikke altid, hvor ofte de drak store mængder på én gang. Men uanset hvad ser festdruk klart ud til at være forbundet med dødsfald.

Stordrikkere i alle samfundslag

Hvis man stordrikker hver uge, øger man risikoen for hjerte-og karsygdomme. Det gælder for både høje og lave sociale lag.

Forskerne fandt ingen forskel de sociale lag imellem, men det, mener forskerne, kan skyldes, at denne del af analysen er foretaget på et mindre antal personer; cirka 32.000.

Der kan igen være andre bagvedliggende årsager, som at man både drikker meget og har dårligt hjertehelbred.

Eirik Degerud var overrasket over, at personer i de øverste sociale lag stordrikker lige så ofte som dem i lavere lag.

»De er generelt mere sundhedsbevidste, ryger mindre og motionerer mere. Samtidig vi har jo en drikkekultur i Norge med meget festdruk,« siger Eirik Degerud, der er usikker på, om han ville få de samme resultater i dag, som da undersøgelser blev udført mellem 1987 og 2003.

alkohol alkoholisme forbrug indtag social lag genstande binge drinking fest druk indtægt uddannelsesniveau kardiovaskulær hjerte-kar-sygdomme helbred hjerteanfald hjerteslag sundhed

Personer i de øverste sociale lag stordrikker lige så tit som dem i lavere lag. Det overrasker Eirik Degerud. (Foto: Shutterstock)

Vil ikke anbefale moderat indtag

En persons sociale position kan ændre sig, og forskerne har derfor forsøgt at finde de forskellige samfundslags totale ​​belastninger og fordele gennem livet. 

De har oplysninger om husstandens indkomst i 1990 og hver persons højeste uddannelse i 2011, og mellem 1960 og 1980 har de også informationer om, hvad slags boliger forsøgsdeltagerne boede i. 

På det tidspunkt boede nogle af forsøgsdeltagerne i lejligheder uden telefon og bad.

Folk i alle samfundslag, der drikker to til tre gange om ugen, har en lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, men det gælder især de velstillede, uddyber professor Øystein Næss ved Universitetet i Oslo, som er projektleder for studiet.

»Det taler imod at gå bredt ud og anbefale et moderat indtag, når vi samtidig ved, hvor omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer, der generelt følger i kølvandet på alkohol,« skriver Øystein Næss i en e-mail til Forskning.no.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud