Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Over 420 millioner verden over lever med diabetes mod 'blot' 108 millioner i 1980.

Type 1-diabetes ved vi endnu ikke, hvordan vi kan forhindre. Men når det kommer til type 2-diabetes, har vi nogle muligheder i form af motion, kost og livsstil - både for forældre og børn.

I gårsdagens artikel 'Du bliver, hvad din far og mor har spist' beskrev jeg, hvordan din mors og fars, og sågar også bedsteforældres, sundhedstilstand påvirker dit helbred i voksenalderen.

Det er imidlertid ikke kun kostens næringsstoffer, der 'programmerer' afkommet. Det er også indholdet af kemikalier fra miljøet som sprøjtemidler, tilsætningsstoffer, giftstoffer og hormonforstyrrende stoffer, der kan have epigenetiske eller genetiske effekter på afkommet.

Epigenetik er - kort fortalt - udtryk for, at ydre påvirkninger - som eksempelvis under- eller overernæring - og den deraf medfølgende risiko for diabetes kan nedarves til kommende generationer uden at ændre det grundlæggende DNA-mønster eller den genetiske kode.

\ Læs mere

Store opdagelser: Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer

Ligeledes har kostens indhold af vitaminer som B12 og folat betydning for stofskiftet og den epigenetiske regulering af generne.

Aminosyren taurin er også vist at spille en vigtig rolle i den føtale programmering, selvom mekanismen ikke er klarlagt.

Tarmbakterierne spiller også ind

For tiden er der stor opmærksomhed på tarmbakteriernes indflydelse på udvikling af både immunologiske og metaboliske sygdomme.

Normalt vil barnet overtage moderens tarmflora i forbindelse med normal (vaginal) fødsel.

\ Læs mere

Mors tarmflora former barnets immunforsvar inden fødslen

Nogle studier viser, at der er forskel i sammensætningen af tarmbakterierne mellem overvægtige og normalvægtige.

Visse bakterier kan producere fedtsyrer ud fra næringsstoffer, som vi ikke selv kan fordøje og dermed bidrage til kalorieoptagelsen i tarmen.

Således vil en overvægtig mor også kunne bidrage til barnets overvægt gennem overførslen af sine tarmbakterier, da barnet normalt 'overtager' modernes tarmbakterier i forbindelse med selve fødslen.

Børn født ved kejsersnit kan udvikle en lidt anden bakterieflora, idet de modtager moderens bakterier lidt senere.

\ Læs mere

Tarmbakterier kan være nøglen til fremtidens fedmemedicin

Vores appetit påvirkes af den tidlige ernæring

Dele af hjernen er også underlagt programmering før og efter fødslen.

Ernæringen under graviditeten og i den tidlige barndom kan således påvirke udviklingen af vores appetit- og mæthedscenter i den del af hjernen, der hedder hypotalamus.

Funktionen af disse centre reguleres af mere end 40 hormoner i blodet og signalstoffer i nervesystemet.

Både over- og underernæring under graviditeten medfører øget fødeindtagelse hos fosteret.

I dyreforsøg har man vist, at der ved både over- og undervægt sker ændringer i følsomheden for visse signalstoffer i hypotalamus, blandt andet fedtvævshormonet leptin, som normalt hæmmer appetitten, når fedtdepoterne er fyldt op.

Det får det resultat, at de små børn spiser mere, fordi de er mere sultne, mens de store børn spiser mere, fordi de er programmeret til at spise meget.

Ændringerne i signalstofferne kan også påvirke stofskiftet i lever, muskler og fedtvæv samt vækst og funktion af betacellerne.

Det er således vist, at beskadigelse af mæthedscentret i rotter fører til øget appetit, øget insulinfrigørelse og øget insulinfølsomhed i fedtvævet.

Det øger kropsvægten, da insulin stimulerer fedtdannelse. Insulin har i visse samfund faktisk været anvendt til gøre kvinder mere fede, da fedme blev betragtet som tegn på velstand og frugtbarhed (tænk på den tykke kvindestatue Venus fra Willendorf).

\ Læs mere

Tarmbakteriers signaler til hjernen kan gøre os tykke

Type 2-diabetes kan kureres

Fedme og type 2-diabetes breder sig som en epidemi i hele verden. Og der er en nøje sammenhæng mellem de to, som vist i figuren herunder.

Således er cirka 85 procent af type 2-diabetes patienterne overvægtige, men kun 10-15 procent af de overvægtige får type 2-diabetes.

At mange overvægtige ikke får type 2-diabetes skyldes, at de enten kan producere insulin nok eller har bevaret deres insulinfølsomhed.

Ved fedme øges behovet for insulin, da man ofte udvikler insulinresistens. Det er en udbredt opfattelse, at de, der udvikler type 2-diabetes, mister nogle af de insulinproducerende betaceller.

Nye undersøgelser tyder dog på, at det ikke er tilfældet.

Den nye teori er, at hvis man har for få betaceller, udtrættes de, og deres funktion nedsættes, men de dør ikke (som ved type 1-diabetes).

Hvis behovet for insulin nedsættes ved vægttab eller en fedmeoperation (gastric bypass), normaliseres de latente betacellers funktion.

Det interessante er, at selv hos patienter, der har haft type 2-diabetes i helt op til 10 år, kan vægttab føre til helbredelse.

Imidlertid er det svært at tabe sig, når man først er blevet overvægtig, som beskrevet i den netop udgivne bog af overlæge Jens-Christian Holm.

\ Læs mere

Tab dig effektivt: Her er årets 3 bedste råd fra forskerne

Tidlig forebyggelse er alfa og omega

Type 2-diabetes er på vej mod at blive en af verdens største dræbere. Men heldigvis kan det forebygges.

Vi skal ikke først sætte ind, når det rammer. Vi skal derimod sætte ind allerede før fødslen, som det forhåbentlig fremgår af denne og gårsdagens artikel.

De tidligere generationers livsstil kan vi ikke ændre på, men vi kan gøre alligevel gøre en forskel. Eksempelvis kan vi sørge for, at kvinder i de fattige lande får tilstrækkelig ernæring, allerede inden de bliver gravide.

Tilsvarende kan man også gøre en indsats for, at kommende mødre og fædre undgår at blive overvægtige af hensyn til deres kommende børns helbred.

I begge tilfælde gælder det om at undgå, at der udvikles diabetes under graviditeten, som øger barnets risiko for at få diabetes.

I de tilfælde, hvor der allerede er sket en uhensigtsmæssig føtal programmering, gælder det om så tidligt som muligt at give barnet en sund livsstil for at undgå, at det bliver overvægtigt.

Fedme og type-2 diabetes er langt fra kun selvforskyldt

Jeg håber, at disse artikler har gjort det klart, at fedme og type 2-diabetes ikke bare er noget, der kun sker for mennesker, der ikke kan styre sig.

Der er forhold som arv og miljø før fødslen, som disponerer for disse sygdomme.

Desværre oplever man ofte, at overvægtige bliver diskriminerede og stigmatiserede allerede som børn, fordi mange tror, at fedme er selvforskyldt.

Derfor bør samfundet tage det alvorligt og tilbyde behandlinger, som kan forebygge denne udvikling. Det kræver forståelse, forklaring og rådgivning af både medicinsk og psykologisk art.

Og det kræver, at vi tænker i alternative måder at formidle denne viden til børn og unge på.

Netop det har teaterinstruktør Dorthe Bille gjort med Videnskabsteatret, hvor forskere og skuespillere veksler mellem at viderebringe faktuel videnskabelig viden om årsagerne til overvægt og at fremstille situationer og problemer omkring overvægt fra de unges daglige liv.