Gen forværrer sclerose ved medicinering
Sclerosepatienter kan ikke tåle medicin, der ellers gavner andre patienter med lignende sygdomme. Opsigtsvækkende dansk genforskning har fundet forklaringen.

TNF-blokerende medicin virker mod flere autoimmune sygdomme, men ikke mod sclerose. Årsagen er et gen, der får medicinen til at forstærke sygdommen frem for at afhjælpe den. (Foto: Colourbox)

TNF-blokerende medicin virker mod flere autoimmune sygdomme, men ikke mod sclerose. Årsagen er et gen, der får medicinen til at forstærke sygdommen frem for at afhjælpe den. (Foto: Colourbox)

En speciel type medicin mod sygdomme som psoriasis, leddegigt og betændelse i tarmen hjælper ikke patienter med sclerose. Det på trods af, at sygdommene er beslægtede, da de alle er autoimmune, hvilket vil sige, at immunsystemet angriber sin egen krop.

Medicinen mod de autoimmune sygdomme blokerer et af immunsystemets vigtige signalstoffer, som hedder TNF. I modsætning til de andre autoimmune sygdomme bliver patienter med sclerose bare ikke raske af behandlingen, men derimod mere syge.

Det har i mange år undret forskere og læger.

Nu har et internationalt forskerhold under dansk ledelse fundet frem til, at en genetisk variant forbundet til sclerose er skurken. Den genetiske variant får den TNF-blokerende medicin til at give alvorlige bivirkninger hos sclerosepatienter, idet deres sygdom bliver forværret frem for forbedret.

Opdagelsen gavner ikke kun sclerosepatienter

Forskerholdet håber, at den nye viden fremover kan bruges til mere bredt at afgøre, hvilke patienter der har gavn af en given medicin, og hvem der ikke har. Det gælder ikke kun sclerosepatienter, men også patienter med andre sygdomme, hvor arvelighed spiller en rolle.

»Ved at kortlægge hele det menneskelige genom kan vi finde frem til information omkring genetiske sygdomme. Denne viden kan belyse, hvad der går galt, når en sygdom opstår og hjælpe læger med at vælge, hvilken type medicin patienterne vil have gavn af – og lige så vigtigt, hvilken medicin der kun vil give dem bivirkninger. Det er en meget konkret og væsentlig brug af genforskning, som vi forventer os meget af,« fortæller professor ved Oxford University og Aarhus Universitet, Lars Fugger, der står bag den opsigtsvækkende forskning.

Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Svaret fundet blandt hundredvis af genetiske varianter

Forskere har i de seneste år identificeret hundredvis af genetiske varianter i vores arvemasse, der kan kobles til sygdomme som sclerose, hjertesygdomme og diabetes.

Dog er de fleste af varianterne ikke hovedansvarlige for sygdommene i sig selv, men bidrager til det samlede resultat. Derfor har forskernes opgave været at identificere, hvilken rolle og effekt de genetiske varianter hver især har.

Fakta

Sclerose er en autoimmun sygdom, der rammer nerveceller og myelinskeder (beskyttende materiale) omkring nervebanerne i rygraden og hjernen.

Når myelinskederne bliver beskadiget, går det ud over nervebanerne, hvilket medfører en lang række symptomer på sclerose.

Symptomerne inkluderer svækkelse af muskelstyrke, mistet kontrol over blærefunktionen, talebesvær, synkebesvær, balanceproblemer og depression.

Forskerne bag den nye opdagelse har undersøgt et specifikt gen kaldet TNFRSF1A, der er forbundet til risikoen for at udvikle sclerose.

TNFRSF1A koder for et protein, der under normale omstændigheder sidder i cellernes overflade. Det betyder, at gen-varianten, der er forbundet til sclerose, i stedet får proteinet til at flyde rundt i væsken uden for cellen.

»Ved den genetiske variant i sclerosepatienter bliver TNFR1-proteinet kortere end normalt og mangler derfor det ’anker’, der skal holde den fast i celle overfladen. Derfor svømmer det rundt i væsken uden for cellen, hvor det kan blokere et vigtigt signal-molekyle i immunforsvaret,« forklarer Lars Fugger.

TNFR1A opsamler signalmolekyler

Når TNFR1A flyder rundt i væsken uden for cellen, opsamler den signalmolekylet TNF, der er vigtigt for en lang række processer i kroppen. Men signalet kommer aldrig videre ind i cellen, da proteinet ikke længere er forbundet til cellens overflade.

Det er praktisk talt det samme, der sker, når en patient får medicin mod autoimmune sygdomme. Medicinen går ind og blokerer for TNF.

»Den genetiske variant, der får TNFR1A til at flyde rundt i væsken uden for cellen, er koblet til en moderat risiko for at udvikle sclerose. Når sclerosepatienter får medicin, der yderligere blokerer for TNF, forstærker medicinen effekten af den genetiske variant og forværrer derfor sygdommen. Det fortæller os, hvorfor sclerosepatienter får det værre af at blive behandlet med denne form for medicin,« fortæller Lars Fugger.

Viser vejen frem for fremtidens behandling

De nye resultater baner vejen for, at læger i fremtiden bedre kan forstå, hvorfor noget medicin kun giver bivirkninger hos nogle patienter.

Hvis forskere havde haft den nye viden, da de testede TNF-blokerende medicin på sclerosepatienter i kliniske forsøg, havde de på forhånd kunnet forudsige det uventede resultat af forsøgene.

»Der er i dag en dårlig forståelse af sammenhængen mellem genetiske varianter og hvor godt eller skidt, medicin virker. Vores forskning viser vej til en bedre forståelse af denne sammenhæng. Denne type forskning vil hjælpe i prioriteringen af, hvilke patienter der skal have hvilken type medicin,« siger Lars Fugger. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.