Hvis kvinder bliver udsat for store mængder pesticider i deres nærmiljø, stiger sandsynligheden for, at de føder for tidligt eller får misdannede børn.
Børn af kvinder, der er udsat for meget store mængder pesticider i deres nærmiljø under graviditeten, vejer også generelt mindre ved fødslen end andre børn.
Det viser et stort, amerikansk studie, hvor forskere har undersøgt mere end en halv million fødsler i San Joaquin Valley i Californien, hvor man producerer en tredjedel af USA’s grøntsager og to tredjedele af landets frugt.
Regionen er derfor ikke overraskende storforbruger af pesticider.
»For størstedelen af fødsler betyder det ikke noget for barnet, at moren har været udsat for pesticider under graviditeten. Men mødre, der er udsat for ekstreme mængder pesticider oplever oftere en negativ effekt på deres graviditet eller børn,« fortæller studiets hovedforfatter, lektor Ashley Larsen fra Bren School of Environmental Science & Management, i en pressemeddelelse.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
\ Historien kort
- Risikoen for at føde undervægtige eller misdannede børn er højere, hvis kvinder har været udsat for store mængder pesticider i deres nærmiljø under graviditeten.
- Pesticider kan desuden give flere skader på det ufødte barn end dem, der kan ses ved fødslen.
- Det står værre til, end hvad nyt studie viser, siger dansk forsker.
Der kan også være usynlige skader på børn
Studiet falder godt i tråd med tidligere studier, der også har vist en sammenhæng mellem det, at kvinder er udsat for pesticider under graviditeten, og at deres børn betaler prisen for det.
»En række mindre studier, hvoraf nogle også er udført i landbrugssektoren i Californien, har vist det samme,« fortæller lektor på Institut for Miljømedicin ved Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen, der ikke har deltaget i det nye studie, men selv forsker i pesticiders skadelige effekter på ufødte børn.
»Man har blandt andet undersøgt pesticider i gravide kvinders urin og fundet en sammenhæng mellem mængden af pesticider og børnenes fødselsvægt og intelligens senere i livet.«
Helle Andersen er derfor ikke overrasket over det nye resultat. Faktisk mener hun, at tingene formentlig står værre til, end hvad studiet viser.
»Alle former for effekter er ikke kendt ved fødslen. Vi er blandt andet mest bekymrede for funktionelle forstyrrelser, eksempelvis nedsat intelligens eller andet, der gør, at børn klarer sig dårligere i skolen eller udvikler sygdomme senere i livet, og det ser man ikke i det her studie,« siger Helle Raun Andersen.
Derfor er det også tankevækkende, at forskerne finder så klar en sammenhæng, når de end ikke har alle udfaldene med, mener hun.
Undersøgt mere end en halv million fødsler
De amerikanske forskere har i deres undersøgelse indsamlet data omkring mere end en halv million fødsler i San Joaquin Valley fra 1997 til 2011.
Data for fødselsvægt, fødselstidspunkt og eventuelle misdannelser har de koblet til registre over mødrenes adresser under graviditeten og estimater for, hvor udsatte de har været for pesticider undervejs.
Resultatet af undersøgelsen viser, at kvinder, som blev udsat for top 5 procent af pesticidmængderne i regionen, hvilket vil sige mere end 4.200 kilo af det aktive stof i pesticider i 2,6 kvadratkilometer omkring deres hjem, oplevede signifikant flere problemer i forbindelse med deres graviditet.
Kvinderne:
- Fødte børn, som vejede mindre end andre børn (13 gram i gennemsnit).
- Havde kortere graviditet (gennemsnitligt ni timer kortere).
- Fødte oftere før termin, hvilket vil sige inden 37. uge (en stigning på 8 procent).
- Oplevede oftere, at deres børn blev født med misdannelser (en stigning på ni procent).
Samlet set var risikoen for enten at føde for tidligt, føde et undervægtigt barn eller føde et barn med misdannelser 5-9 procent højere for denne gruppe kvinder end de resterende kvinder i undersøgelsen.
»Hvis vi kan identificere, hvorfor disse ekstreme niveauer af pesticider overhovedet bliver benyttet i landbruget, især i nærheden af beboelser, kan politikere og sundhedspersonale arbejde på at reducere dem i lokalområder ved eksempelvis at informere landbrugssektoren om den fare, som pesticiderne udgør,« siger Ashley Larsen i pressemeddelelsen.
Gælder også i Danmark
Forskerne fandt ikke nogen forskel mellem gruppen af kvinder, som blev udsat for top 25 procent af pesticidmængderne, og resten af kvinderne.
Først da de kiggede på top fem procent, så de en sammenhæng, men det er danske Helle Raun Andersen skeptisk omkring.
Hun mener, at der også kan være sammenhænge med andre sundhedseffekter ved lavere koncentrationer i nærområdet, end hvad forskerne bag det nye studie finder. Det gælder ikke kun i USA, men også i Danmark.
»Danmark er et intensivt landbrugsland. Der vil afgjort være en eksponering af dem, der bor i landbrugsområder, som skal lægges oveni det, som de får i kosten. Jeg vil ikke afvise, at det også kan have en effekt. Det er bare meget svært at undersøge, for det kræver blandt andet oplysninger om, hvor meget pesticid der er blevet anvendt i nærheden af den enkelte bolig, og så præcise oplysninger har vi ikke,« siger Helle Raun Andersen.
Kvindelige gartneres piger lærer sprog sent
Helle Raun Andersen har blandt andet selv været med til at lave et studie blandt kvinder, som arbejder i gartnerier i Danmark.
Her fandt forskerne en sammenhæng mellem børns udvikling og deres mødres udsættelse for pesticider under graviditeten.
Blandt andet havde børnene lavere fødselsvægt samt øget tendens til at være overvægtige, når de kom i skolealderen, og især pigerne havde desuden en langsommere sprogudvikling sammenlignet med en kontrolgruppe af børn, hvis mødre ikke erhvervsmæssigt havde været udsat for pesticider under graviditeten.
»Den slags ser de ikke på i det amerikanske studie, hvor man kun ser toppen af isbjerget i form af de effekter, der kan registreres ved fødslen. Mange effekter vil man først kunne opdage senere i livet,« fortæller Helle Raun Andersen.
\ Læs mere
Umuligt at pege på de farligste kemikalier
Begge forskere peger også på, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at skille effekterne af de forskellige pesticider fra hinanden. Nogle kan være meget skadelige, mens andre ikke er.
»Det er en af svaghederne ved det nye studie,« mener Helle Raun Andersen.
Ashley Larsen påpeger også i pressemeddelelsen, at man ikke har en god nok forståelse af, hvordan forskellige kemikalier interagerer med hinanden i miljøet.
»Derfor skal der yderligere arbejde til for at forstå, hvilke kemikalier eller kombinationer af kemikalier der er de mest farlige for menneskers helbred,« siger hun.
