Forkølelsessårvirus knyttet til Alzheimers
Ny forskning forstærker mistanken om, at det kraftigt udbredte herpes 1-virus kan være en af årsagerne til Alzheimers.

(Illustrationsfoto: Wikimedia Commons)

(Illustrationsfoto: Wikimedia Commons)

En stor del af befolkningen er smittet med virusset herpes simplex type 1, som i nogle tilfælde giver ubehagelige forkølelsessår omkring munden.

Men nogle forskere har haft mistanke om, at en sådan virusinfektion kan have langt alvorligere konsekvenser end sårede læber.

Resultater fra tidligere forskning har antydet at mennesker som er specielt sårbare for dette virus, også har større risiko for at udvikle Alzheimers. Og nu har forskerne fundet endnu et tegn på, at herpesvirusset kan have en finger med i spillet. En ny rapport konkluderer nemlig, at virusset findes i 90 procent af al plak - de karakteristiske aflejringer af proteiner - i Alzheimers-ramte hjerner.

»Vore data antyder, at viruset er en overordnet årsag til amyloid plak, og følgelig antageligvis er en betydningsfuld sygdomsforårsagende faktor i Alzheimers,« skriver forskerne i rapporten som for nylig blev publiceret i 'Journal of Pathology'.

De mener, at resultaterne kan have meget at sige for fremtidens ældre.

Der er selvfølgelig mange sammenhænge, som påvirker udviklingen af Alzheimers. Men hvis herpesvirusset faktisk spiller en væsentlig rolle i sygdomsforløbet, kan forskerne på sigt udvikle nye typer medicin baseret på antivirale midler, eller vacciner, som kan hindre virussets hærgen.

Forkølelsessår og AlzheimersTil trods for at Alzheimers rammer hele 20 millioner mennesker i verden, ved vi endnu kun lidt om årsagerne til sygdommen.

Professor Ruth Itzaki og kolleger fra University of Manchester har imidlertid i flere år arbejdet med ideen om at Alzheimers kan være knyttet til herpes 1-infektioner. For et år siden præsenterede de resultater, som viste at det ser ud til at være en sammenhæng mellem mundsårsvirusset og genet ApoE 4, som er en af de kendte risikofaktorer for Alzheimers.

Forskerne havde undersøgt mus med forskellige varianter af det menneskelige ApoE-gen. Nogle af dyrene havde fået varianten ApoE 4, som altså knyttes til Alzheimers. Resultaterne viste, at netop denne udgave af genet også gjorde musekroppen ekstra sårbar overfor herpes 1-virus.

Selv om virusset trængte ind i hjernen på alle musene, var det mere aktivt i dyrene med ApoE 4. Kunne selve virusset faktisk være en af årsagerne til sygdommen?

Forskerne forsøgte også at kortlægge tilstedeværelsen af virusset i menneskelige Alzheimers-patienter ved at se efter dna fra herpesvirusset i deres hjerner.

Undersøgelserne antyder, at folk med ApoE 4-genet havde mere herpes-dna i de ramte hjerneområder, end mennesker som havde andre udgaver af genet. Desuden tydede meget på, at mennesker med både herpes og ApoE 4, havde lettere ved at få demenssygdommen, end personer som havde andre gen-varianter eller som ikke var smittet med virusset.

(Illustrationsfoto: Colourbox)

Det så ud til, at personer som ofte var plaget af forkølelsessår, havde større risiko for at sidde med gener som gjorde dem sårbare overfor Alzheimers.

Herpes-DNA i hjernenDenne gang har Itzaki undersøgt hjernerne fra seks patienter, som havde Alzheimers og fem som ikke havde sygdommen.

Det viste sig altså, at ni af ti proteinaflejringer, plak, hos de sygdomsramte indeholdt DNA fra herpesvirus. Da forskerne kiggede på indholdet af virus-DNA i hele hjernen, var det klart at hovedparten af dette DNA var samlet netop i klumperne af plak.

Der fandtes også herpes-DNA i de friske hjerner, og selv om disse havde væsentlig færre tilfælde af plak, fandtes viruset i otte ud af ti af disse proteinaflejringer.

Men af den totale mængde virus-DNA, som fandtes i de friske hjerner, var blot en fjerdedel associeret med disse klumper. Hovedparten var i stedet fordelt andre steder i hjernen.

Forskerne tror, at virusset kommer ind i hjernen hos ældre mennesker, når deres immunsystem svækkes, og så etablerer en sovende infektion som kan aktiveres af hændelser som stress, undertrykkelse af immunforsvaret eller forskellige infektioner.

»Den følgende aktive infektion forårsager alvorlige skader på hjernecellerne, som dør og går i opløsning, således at de frigiver samlinger af amyloid, som udvikler sig til amyloid plak,« siger Itzhaki i en pressemeddelelse.

Medicin og vaccinerNu håber forskerne på flere penge, således at de kan udforske hvordan virushæmmende midler kan virke på hjerner med Alzheimers.

De ønsker også, at der efterhånden bliver opstillet kliniske tests for at finde ud af om sådanne antivirale midler kan have en effekt på mennesker, som er ramt af demenssygdommen.

Og på langt sigt kan forskerne måske finde frem til vacciner, som kan hindre at sygdommen i det hele taget opstår.

Men det er nok vigtigt at huske på, at der er mange faktorer som indvirker på udviklingen af Alzheimers, og at vejen til en tilfredsstillende løsning på problemet formentlig er både lang og indviklet.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk