Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland

Det skovflåt-bårne virus, tick borne encephalitis (TBE), florerer nu ikke længere kun på Bornholm. Det bæres nu også permanent af flåter på Sjælland.

Det viser et nyt studie, som er gennemført af forskere ved Statens Serum Institut, og hvis resultater netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Emerging Infectious DIseases.

»Når vi kan finde inficerede flåter og flåt-nymfer flere år i træk, betyder det, at virusset har etableret sig i området. Det er så at sige blevet endemisk på Sjælland,« siger Anders Fomsgaard, der som afsnitsleder, overlæge og professor ved Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut har haft det overordnede ansvar for studiet.

Mystisk alvorlig sygdom ramte skovarbejder

Anders Fomsgaard og hans kolleger rettede deres opmærksomhed mod TBE i 2009, da en skovarbejder, som arbejdede i det sjællandske Tokkekøb Hegn, blev svært syg. Han blev indlagt på hospitalet bevidstløs, med høj feber og lammelser.

Lægerne havde ingen idé om, hvad han fejlede, indtil de kom i tanker om, at en pædagog i skovbørnehaven 500 meter længere henne ad vejen året forinden havde haft et lignende sygdomsforløb.

Mange undersøgelser senere blev det klart, at begge var blevet smittet af TBE – et virus, man herhjemme ellers normalt kun har kendt på Bornholm, hvor det bliver overført af inficerede flåter.

Anders Fomsgaard og hans kolleger fra Statens Serum Institut besluttede sig for at undersøge, om det også var TBE fra sjællandske flåter, der havde inficeret de to ofre i Tokkekøb Hegn.

Fandt virus i flere af de indsamlede flåter

De flikkede nogle flåtnet sammen ved at hægte store stykker hvidt stof på et langt kosteskaf og kørte herefter ud i skovområdet, hvor de skiftevis viftede de hvide flag oppe mellem trækronerne eller trak dem hen over skovbunden.

Hjemme i laboratoriet testede forskerne de indsamlede kræ for TBE og fandt virus i flere af dem.

»Da vi gentog undersøgelsen et og to år efter og stadig genfandt virusset i tægernes afkom, nymferne, kunne vi fastslå, at der ikke var tale om et midlertidigt problem. Virusset var kommet for at blive,« siger Anders Fomsgaard og fortsætter:

»Og endda på et fint rekreativt område med offentlig grill og plads til telte lige ned til en fin sø.«

Kun få danskere er hidtil blevet syge

At TBE tilsyneladende er i gang med at sprede sig til flere egne af Danmark, fik forskerne til at frygte, at flere danskere er blevet smittet.

For at få en indikation af, om det er tilfældet, opstøvede og undersøgte Anders Fomsgaard og hans kolleger i 2009 alle blodprøver og hjernevæskeprøver fra danskere, som det seneste år var blevet indlagt med hjernebetændelse efter bid af flåter i Nordsjælland og undersøgt negativt for Borrelia, som skyldes en bakterie, der også kan give betændelse i hjernen.

Forskerne fandt dog kun to blodprøver, der rummede TBE-virus, hvoraf den ene var bornholmer, mens den anden var svensker. Ingen af de to var smittet på Sjælland, ræsonnerede man.

I 2010 gik forskerne så på jagt efter TBE-inficerede blandt flere hundrede danskere i Nordsjælland, der havde fået taget blodprøver, fordi de tilsyneladende var ramt af sommerinfluenza, som kan ligne første stadie af TBE-infektionen. Blandt dem fandt forskerne dog ingen tilfælde, hvis influenzalignende symptomer skyldtes TBE.

TBE udgør kun fare for særligt udsatte

»Da man ikke har undersøgt systematisk for virusset, fordi man kun troede, at det var udbredt på Bornholm, skal vi være varsomme med at konkludere hårdt på vores data. Der er givet flere danskere, der er blevet smittet af virusset, end vi har kunnet finde, især da vi ved, at der er ca. 11 mildere smittede personer for hvert tilfælde af hjernebetændelse, og vi har jo opdaget foreløbig to tilfælde af TBE-hjernebetændelse der.«

»Det er dog heldigvis ikke alle, som smittes, der bliver syge. Men vores undersøgelser giver i hvert fald en indikation af, at det hidtil kun er få sjællændere, der er blevet inficeret,« siger Anders Fomsgaard.

Selvom virusset har indtaget Sjælland, udgør det ikke en fare for de fleste danskere. Det er kun dem, der færdes jævnligt i skov og krat uden for stier i de berørte, nye endemiske områder, der skal være på vagt, og som ifølge Sundhedsstyrelsen bør vaccineres mod sygdommen.

TBE spreder sig i Europa

At TBE har slået sig ned i flere egne af Danmark falder godt i tråd med, hvad man ser i resten af Europa. Flere studier dokumenterer, at virusset gennem det seneste årti har spredt sig sydpå fra Stockholm til Gøteborg og Sydsverige samt nordpå fra de centraleuropæiske skove i Østrig og Tjekkiet til Nordtyskland.

Forskerne var nysgerrige efter at finde ud af, hvilken del af Europa, virusset i Tokkekøb hegn er kommet fra. For at finde ud af det, kortlagde de virussets genom og sammenholdt det med gensekvenser for alle de virus, man har fundet andre steder.

Da virus altid vil tilpasse sig til de dyr og det klima, der findes lokalt, vil der være små genetiske forskelle, som afslører, om virusset for eksempel kommer fra Bornholm, Sverige eller Tyskland.

»Vores undersøgelser afslører, at virusset i Tokkekøb Hegn og virusset fra Bornholm har forskelligt ophav. Det sjællandske virus stammer oprindeligt fra Sverige og Norge, mens virusset på Bornholm er kommet til os fra Finland,« siger Anders Fomsgaard.

Virussets muligheder for at sprede sig bliver bedre

Hvordan virusset er kommet hertil er uvist, men gættet er, at det kommer fra trækfugle, der undervejs på deres rejse har hvilet sig i de danske skove og som en tak har afleveret en inficeret flåt eller to. Men det har ikke altid været nok til, at virusset har kunnet sprede sig og finde sig til rette, pointerer Anders Fomsgaard.

Levevilkårene i skoven må også have blevet optimale til, at tægerne har kunnet formere sig.

Frygten er, at flåternes levevilkår – og dermed også virussets mulighed for at sprede sig – bliver bedre i takt med, at den menneskeskabte globale opvarmning sætter ind, og temperaturerne stiger.

»Det, der er mest afgørende for, om virusset spreder sig, er små forandringer i lokalområdet. Hvis der for eksempel er flere, som fordriver tiden med at samle svampe og bær i skoven, vil der være større risiko for spredning. Ligeledes vil der være forøget risiko i perioder, hvor der er museår eller sker en opblomstring i bestanden af hjorte, som er et af de dyr, flåterne helst vil hoppe på – du ved, hjorte kan jo bevæge sig over meget store afstande,« slutter Anders Fomsgaard.