Fede surmælksprodukter forbundet med lavere risiko for blodpropper i hjernen

Er dit daglige indtag af mejeriprodukter fortrinsvist fede surmælksprodukter, har du lavere risiko for at få blodpropper i hjernen, viser nyt dansk studie

Risikoen for blodpropper i hjernen er nemlig lavest blandt de danskere, som spiser fed yoghurt, A38 eller ymer frem for eksempelvis magre mælkeprodukter eller ost.

Studiet, der omfatter 55.000 danskere, er det første af sin slags til at kigge på risikoen for blodpropper i hjernen blandt personer, som spiser forskellige typer mælkeprodukter.

Det vil sige, at forskerne sammenligner, hvordan letmælk, kærnemælk, A38, yoghurt, ost og så videre påvirker risikoen for at få en blodprop i hjernen.

»Det er en ny måde at analysere data på, hvor vi sammenligner forskellige mejeriprodukter med hinanden i forhold til risikoen for at få blodpropper i hjernen. Vores resultater tyder på, at risikoen er mindst blandt dem, som spiser mest af fede surmælksprodukter i forhold til andre mælkeprodukter,« siger ph.d.-studerende Anne Sofie Dam Laursen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Epidemiology.

\ Læs mere

Ole fik blodprop – nu får han stamceller sprøjtet ind i hjertet

Giver anledning til revurdering af anbefalinger

Det nye studie giver anledning til en genovervejelse af, hvilke mejeriprodukter eksempelvis Sundhedsstyrelsen bør anbefale danskerne at spise.

Det vurderer Tanja Kongerslev Thorning, der er postdoc ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men forsker selv i mejeriprodukters indflydelse på helbredet.

»Måske skal vi ind og se på, hvilke specifikke mejeriprodukter vi skal anbefale og ikke, om de er fede eller magre. Der er mange forskelle på forskellige typer mejeriprodukter,« siger Tanja Kongerslev Thorning. Hun fortsætter:

»Ost og yoghurt er begge fermenterede mejeriprodukter – det vil sige, at de indeholder gavnlige mælkesyrebakterier, men ost indeholder eksempelvis mere salt end yoghurt, og det gør, at man ikke bare kan skære alle fede eller magre mejeriprodukter over én kam. Det illustrerer dette studie.«

Forskeren fra Københavns Universitet understreger også, at det nye studie ikke viser, at eksempelvis mager mælk er dårligt for helbredet, men kun at ombytningen af dette med fede surmælksprodukter er forbundet med en lavere risiko for blodpropper i hjernen.

»Det lader blot til, at yoghurt og andre fede surmælksprodukter har en eller anden beskyttende effekt, som jeg synes er spændende og relevant at undersøge nærmere,« fortæller Tanja Kongerslev Thorning

Fede surmælksprodukter bedst

Ifølge Anne Sofie Dam Laursen er der på det seneste lavet meget forskning i, hvordan mælkeprodukter påvirker risikoen for ikke bare blodpropper i hjernen, men hjerte-kar-sygdomme generelt.

Eksempelvis har et studie for nylig vist, at mager mælk muligvis er forbundet med en lavere risiko for at få blodpropper i hjernen, mens fed mælk er forbundet med en højere risiko.

Fødevarestyrelsen opfordrer da også til et højt indtag af mælkeprodukter med lavt fedtindhold.

Forskningsresultaterne stritter dog i alle retninger, og her viser det nye forskningsresultat, at der er forskel på mejeriprodukter.

Når det kommer til at nedsætte risikoen for blodpropper i hjernen, er fede surmælksprodukter bedst.

»Tidligere forskning har ikke holdt de enkelte mejeriprodukter op imod hinanden, men har kigget på dem én ad gangen i forhold til, hvordan de påvirker risikoen for at få blodpropper i hjernen,« fortæller Anne Sofie Dam Laursen. Hun fortsætter:

»I vores studie laver vi denne indbyrdes sammenligning, som giver et mere nuanceret billede af, hvordan sammensætningen i indtaget af mejeriprodukter påvirker risikoen.«

Forskere sammenligner mælkeprodukter

I det nye forskningsresultat måler forskerne de forskellige mejeriprodukter op imod hinanden, og her kan de se, at fede surmælksprodukter – i forhold til alle andre mejeriprodukter – er associeret med lavere risiko for at få blodpropper i hjernen.

• Eksempelvis er hazard ratio (en måde, som forskere måler forskelle i risiko på) mellem fede surmælksprodukter og letmælk/skummetmælk/sødmælk og kærnemælk 0,85, hvilket modsvarer 15 procent lavere risiko.

Ligeledes er magre surmælksprodukter med en fedtprocent på omkring 1,5, fremfor fede surmælksprodukter, forbundet med en højere risiko.

• Hazard ratioen for magre surmælksprodukter er 1,20, hvilket betyder, at magre surmælksprodukter, fremfor fede surmælksprodukter, er associeret med 20 procent højere risiko.

»Disse tal er vores bedste bud på en forskel i risikoen for blodprop i hjernen ved at udbytte et mejeriprodukt med et andet,« siger Anne Sofie Dam Laursen.

Forskeren pointerer dog, at der er statistisk usikkerhed i resultaterne, som gør, at den faktiske risiko kan være en smule større eller mindre, end ovenstående tal viser.

Anden effekt end fedt fra andre kilder?

Hanne Christine Bertram er professor på Institut for Fødevarevidenskab på Aarhus Universitet, og hun har også læst det nye studie.

Ifølge professoren stemmer resultaterne godt overens med, hvad forskere har fundet i andre studier – nemlig at surmælksprodukter kan have nogle positive effekter på helbredet.

»En mulig forklaring er, at surmælksprodukterne medfører øgede mængder af de gavnlige, kortkædede fedtsyrer i tarmen, hvilket blandt andet har en effekt på blodtryksreguleringen. Ligeledes peger andre studier på, at det mættede fedt fra mejeriprodukter optages anderledes i kroppen og derfor udøver modulerende effekter sammenlignet med mættet fedt fra andre kilder,« siger Hanne Christine Bertram.

\ Læs mere

Forsker: Udmelding om mættet fedt er alt for unuanceret

Forsker påpeger: Studie har betydelige mangler

Ikke alle forskere er lige begejstrede for det nye studie.

Kjeld Hermansen er forskningsoverlæge og adjungeret professor ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og selvom han indledningsvis roser elementer af forskningsarbejdet, mener han, at det alligevel har betydelige mangler.

• For det første pointerer han, at studiet kun er et observationsstudie og som sådan ikke siger noget sikkert om årsagssammenhænge.
• For det andet peger han på, at der i studiet ikke lavet opfølgende målinger af folks madvaner. Altså antager forskerne, at folk ikke har ændret spisevaner over de 13 år, som studiet dækker. Det er ifølge Kjeld Hermansen bestemt ikke sikkert.

»Studiet kigger ikke på ændringer i kostvaner, men sammenligner folk med forskellige kostvaner. Men de er kun undersøgt én gang ved starten af undersøgelsen for cirka 13 år siden. Hvis man skal undersøge effekten af en udbytning af nogle fødevarer med andre, skal man – for at få et retvisende indtryk – følge kostændringerne med fire års interval hos de enkelte personer. I studiet ser man altså ikke på fødevareudskiftninger på en korrekt måde,« siger Kjeld Hermansen.

Med de mangler, som Kjeld Hermansen påpeger i studiet, mener han ikke, at der er belæg for forskernes konklusioner.

»Jeg mener, at der er betydelige problemer med kvaliteten af arbejdet. Desuden er en del af konklusionen i abstraktet forkert, idet forskerne ikke finder statistisk signifikant øget forekomst af blodprop i hjernen efter at have udskiftet fed yoghurt med letmælksyoghurt eller ost, hvilket de ellers skriver. Det kan undre, at det videnskabelige tidsskrift ikke falder over denne oplagte fejl,« siger Kjeld Hermansen.

Uenig i kritik

Anne Sofie Dam Laursen er uenig i Kjeld Hermansens kritik.

• Hun medgiver, at der generelt er begrænsninger ved observationsstudier, men fortæller, at det ofte er den eneste mulighed, forskere har, når de vil undersøge sammenhænge mellem kostvaner og sygdomme, der opstår over tid.
• Hun fortæller også, at selvom forskerne kun har spurgt til deltagernes indtag af mejeriprodukter ved studiets start, finder de alligevel en sammenhæng mellem risiko for blodpropper i hjernen og valg af mejeriprodukt.

»Det er korrekt, at vi i vores studie sammenligner personer med forskellige kostvaner. Men det er bestemt en relevant sammenligning. Det vil også være interessant at kigge på ændringer i indtag hos enkeltpersoner. De to metoder vil hver især bidrage med viden, da de belyser to forskellige ting,« siger Anne Sofie Dam Laursen.

At der skulle være fejl i studiets abstrakt, afviser forskeren.

»I abstraktet har vi angivet resultaterne med sikkerhedsintervaller, hvorved man kan se, om de er statistisk signifikante eller ej. I konklusionen forholder vi os derfor ydmyge og skriver, at vores resultater foreslår at valget af fede surmælksprodukter frem for mælk, magre surmælksprodukter og ost er forbundet med en lavere risiko for blodpropper i hjernen. Så jeg mener selvfølgelig ikke, at der er en fejl i vores konklusion,« siger Anne Sofie Dam Laursen.

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Fedt ikke årsag til mindsket blodprop-risiko

Anne Sofie Dam Laursen fortæller, at studiet ikke svarer på, hvorfor fede surmælksprodukter ser ud til at være bedre til at forebygge blodpropper i hjernen end andre mælkeprodukter, men hun spekulerer i, at det kan skyldes forskelle i kombinationen af næringsstoffer i de forskellige mælkeprodukter.

»Der eksisterer et komplekst samspil mellem næringsstofferne i produkterne, og det er nok det, som vi ser udslaget af,« siger hun.

Blandt andet fandt Anne Sofie Dam Laursen ingen forskel i risikoen for at få blodpropper i hjernen ved at drikke sødmælk frem for letmælk.

Omvendt så hun, at det er bedre at spise fede surmælksprodukter end magre surmælksprodukter.

»Hvis det kun havde noget at gøre med fedtprocenterne, ville vi nok se, at sødmælk også var bedre end letmælk til at forebygge blodpropper i hjernen, men det finder vi ikke,« fortæller Anne Sofie Dam Laursen.

I samme dur kan forskerne heller ikke sige noget om, hvorvidt fede surmælksprodukter sænker risikoen for at udvikle blodpropper i hjernen, eller om de andre mejeriprodukter øger risikoen.

»Vi kan bare se, at der er en sammenhæng, og personer, som vægter fede surmælksprodukter som en større andel af deres indtag af mælkeprodukter, har en lavere risiko for at få en blodprop i hjernen. Vores studie kan ikke sige, om det skyldes de fede surmælksprodukters indhold af fedt, kalcium, næringsstoffer eller noget andet,« siger Anne Sofie Dam Laursen.

Studie gentages i Holland

Forskerne fra Aarhus Universitet fortsætter med at lede efter årsagen til, at nogle mælkeprodukter er bedre til at modvirke risikoen for blodpropper i hjernen end andre.

Blandt andet er forskerne i gang med at gentage deres undersøgelse i Holland.

»Det vil bidrage med yderligere viden om sammenhængen mellem disse indbyrdes udbytninger mellem mejeriprodukter og udvikling af blodpropper i hjernen,« siger Anne Sofie Dam Laursen.

\ Sådan gjorde forskerne

I studiet har forskerne set på 55.211 danskeres madvaner og forekomst af blodpropper i hjernen. Forsøgsdeltagerne er en del af i Kræftens Bekæmpelses ‘Kost, Kræft og Helbred’-undersøgelse.

Forsøgsdeltagerne, som ved forsøgets begyndelse var mellem 50 og 64 år gamle, svarede én gang i perioden fra 1993 til 1997 på spørgsmål omkring deres indtag af forskellige mejeriprodukter gennem det seneste år.

Spørgsmålene var eksempelvis:

• Hvor ofte drikker du et glas letmælk?
• Hvor ofte spiser du en portion A38?
• Hvor ofte spiser du ost?

På den måde kunne forskerne kortlægge hver enkelt forsøgsdeltagers indtag af forskellige typer mælkeprodukter.

Sammenlignede indtag af mælkeprodukter

1.870 personer fik en blodprop i hjernen i løbet af de 13 år, studiet har undersøgt. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har sidenhen fulgt op på, hvilke forsøgsdeltagere der har fået en blodprop i hjernen, og de kunne på den måde undersøge sammenhængen mellem indtag af de forskellige mælkeprodukter og risikoen for at få en blodprop i hjernen i den efterfølgende periode.

Forskerne sammenlignede også det relative indtag af mælkeprodukter forsøgsdeltagerne imellem. Det vil sige, at de i deres statistiske analyse korrigerede for, at nogle mennesker spiser mere yoghurt end andre, mens andre ikke rør kærnemælk med en ildtang.

På den måde kunne de sammenligne mennesker, som spiste den samme absolutte mængde mælkeprodukter, men havde fordelt den forskelligt ud over de forskellige former for mælkeprodukter.

Eksempelvis spiste nogle forsøgsdeltagere mere ymer end andre, men deres samlede indtag af mælkeprodukter var det samme.

I alt 1.870 personer fik en blodprop i hjernen i løbet af de 13 år, hvor forskere har fulgt forsøgsdeltagerne.