E-vitamin på glatis
Ny international forskning viser, at vitamin E nedbryder knoglemasse hos mus. Men vi har brug for mere viden om, hvordan vitaminet påvirker mennesker, mener dansk professor.

Indtil for nylig troede mange forskere, at vitamin E er godt for vores knogler. Nu viser ny forskning, at sandheden måske er mere nuanceret. (Foto: Colourbox)

Indtil for nylig troede mange forskere, at vitamin E er godt for vores knogler. Nu viser ny forskning, at sandheden måske er mere nuanceret. (Foto: Colourbox)

Vitaminer er livsnødvendige for os. Vitamin D er eksempelvis et ’must’, fordi det hjælper kalken frem til vores knogler. Uden tilstrækkelig kalk ville vores knogler være skrøbelige.

Vitamin E er et andet vitamin, som ifølge mange forskere gavner knoglerne. Men ny forskning viser, at vitamin E også kan have den stik modsatte effekt. Det viser sig nemlig, at vitaminet sætter fut under de celler, som nedbryder knoglemasse.

Og når der er Vitamin E i mange kosttilskud som blandt andet vitaminpiller, er der tale om et forskningsresultat, der kan have store konsekvenser for vores opfattelse af folkesundheden.

Det mener Shu Takeda fra Keio-universitetet i Tokyo. Han er manden bag forskningen, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

E-vitamin gav knogletab

Forskerne mente ellers indtil for nylig, at vitamin E er godt for vores knogler, fordi vitaminet indeholder antioxidanter, der er kendt for at beskytte knoglerne mod frie radikaler (se faktaboks).

Men idéen om, at vitamin E styrker vores knogler, er nu kommet på glatis efter Shu Takeda ændrede generne i forsøgsmus, så de kom til at mangle E-vitamin. Musene viste sig nemlig at have øget knoglemasse. Andre forsøgsmus, som fik en diæt, der havde et højt indhold af vitamin E, mistede derimod knogle.

Fakta

Antioxidanter beskytter mod de skadelige virkninger af den iltning – eller oxidering – som hele tiden foregår i vores krop. Iltning skaber nemlig de frie radikaler, der er kemiske brudstykker, som ødelægger vores celler. Derfor er det godt, vi har antioxidanter: de reagerer med de frie radikaler og forhindrer dem dermed i at nedbryde vores celler – blandt andet dem, som står for opbygningen af knoglemasse.

Shu Takeda mener, at årsagen til den overraskende sammenhæng er, at selvom vitamin E beskytter vores knogler med antioxidanter, så stimulerer vitaminet de celler, som står for nedbrydningen af knoglevæv.

Det vitamintilskud, som Shu Takeda udsatte sine mus for, svarer vel og mærke til det, der er i mange af de kosttilskud, som findes på hylderne i vores helsebutikker.

Mus og mennesker er forskellige

Men vi skal være forsigte med at tolke de nye resultater, for der er forskel på mus og menneskers knogler, pointerer Leif Mosekilde.

Han er professor i medicinsk endokrinologi ved Aarhus Universitetshospital og har blandt andet forsket i, hvordan vitaminer påvirker vores knogler:

»Der er jo en vigtig forskel på mus og mennesker: Mus vokser hele livet, men voksne mennesker vokser ikke,« pointerer han.

Det betyder, at det kan være svært at sammenligne knogler hos mennesker med knogler hos mus. Musens konstante vækst betyder, at museknogler hele tiden ændrer form og størrelse. I en periode kan mus eksempelvis miste knoglemasse i bredden, mens knoglen samtidig vokser i længden.

Den japanske forsker Shu Takeda brugte forsøgsmus i sin forskning om vitamin E. Ifølge den danske forsker Leif Mosekilde er det en grund til, at tage resultaterne med et gran salt, da knoglerne hos mus opfører sig anderledes end knoglerne hos mennesker. (Foto: Colourbox)

Voksne menneskers knogler forandrer sig derimod ikke på samme måde – faktisk forandrer de sig næsten ikke. Omkring 98 procent af den menneskelige knogleaktivitet er ren udskiftning af gammel knoglemasse med ny knoglemasse.  

Der er med andre ord god grund til at være på vagt over for, hvor hurtigt vi springer fra undersøgelser af mus til konklusioner om mennesker.

E-vitamin er i vælten

Ifølge Leif Mosekilde er den nye artikel om E-vitamin og mus dog et tegn på en vigtig tendens. E-vitamin er nemlig et vitamin, som videnskaben interesserer sig mere og mere for:

»Der bliver generelt forsket mere og mere i E-vitamin. Her i 2012 var der faktisk en stor canadisk undersøgelse af M. S. Hamidi, som viste, at E-vitamin er gavnligt for knoglerne hos mennesker.«

»Jeg tror ikke, at denne her artikel vil revolutionere synet på vitaminer i befolkningen. I hvert fald ikke endnu – der er stadig brug for mere viden om vitamin E i mennesker. Men man kan sagtens forestille sig, at denne her artikel vil udløse store nye undersøgelser af spørgsmålet,« siger han. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk