Derfor har man svært ved at holde opmærksomheden
Evnen til at være opmærksom på omgivelserne er forbundet med mængden af et særligt stof i hjernen, viser ny forskning. Det kan være godt nyt for folk med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD.

Når du skal være opmærksom på dine omgivelser, er det forbundet med mængden af signalstoffet GABA (Gamma-aminosmørsyre) i hjerneområderne, der har med behandling af visuelle indtryk at gøre. (Foto: Shutterstock)

Når du skal være opmærksom på dine omgivelser, er det forbundet med mængden af signalstoffet GABA (Gamma-aminosmørsyre) i hjerneområderne, der har med behandling af visuelle indtryk at gøre. (Foto: Shutterstock)

Kender du det, hvor man lige er blevet introduceret for en person, men man husker ikke navnet? Eller man læser den samme linje igen og igen, uden at den siver ind? Det er eksempler på, at man ikke har været fuldtud opmærksom. Det er noget, som især folk, der lider af kronisk stress og ADHD, kæmper meget med.

En ny danskledet undersøgelse viser, at evnen til at være opmærksom på sine omgivelser er forbundet med mængden af signalstoffet GABA (Gamma-aminosmørsyre) i hjerneområderne, der har med behandling af visuelle indtryk at gøre.

Forskerne har fundet ud af, at sammenhængen er så stærk, at man kan forudsige, hvor tit en person oplever opmærksomhedssvigt ved at kigge på GABA-mængden i personens hjerne.

»Det ville være interessant at se om denne sammenhæng hos raske personer også gælder folk med opmærksomhedsforstyrrelser - såsom ADHD. Det ville kunne give en større forståelse for en række problemer, som mange mennesker kæmper med,« siger Kristian Sandberg, postdoc på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han er ledende forsker bag undersøgelsen, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage.

Det kan have betydning for udvikling af ADHD-medicin

Fakta

Undersøgelser af GABA i mennesker er en forholdsvis ny ting – kun omkring fem år gammelt. Det har indtil da ikke været muligt at undersøge GABA-koncentration i hjernen, da man ikke havde udviklet metoden og teknologien til det. Kilde: Kristian Sandberg.

Folk med ADHD har samme type opmærksomhedsproblemer, som dem forskerne i denne undersøgelse har kigget på. ADHD-ramte har dem bare i et meget større omfang.

»Hvis opmærksomhedsfejl helt generelt hænger sammen med GABA-koncentrationen i særlige områder af hjernen, så er der grund til at tro, at forskere, der fokuserer på ADHD, også vil finde sådanne sammenhænge,« siger Kristian Sandberg.

Det åbner op for en mulig udvikling af medicin, mener Kristian Sandberg.

»Hvis der er noget, man kan farmakologisk, så er det at ændre generelle niveauer af kemikalier i hjernen. Man kunne derfor sagtens forestille sig, at dette kunne bidrage til udvikling af medicin til folk med ADHD. Det kræver dog noget mere forskning, hvor man netop undersøger mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser,« siger Kristian Sandberg.

Ulrik Gether, professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, mener, at undersøgelsen er spændende og giver nye perspektiver for udviklingen af medicin mod opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, men han vurderer dog, at en effektiv medicin skal ramme specifikke områder og celler i hjernen.

Fakta

GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende neurotransmitter eller signalstof, der bremser nervecellers aktivitet. GABA hjælper os med at styre aktiviteten i vores hjerne, så der kommer fokus på bestemte cellenetværk. Kilde: Kristian Sandberg.

»Hvis man øger niveauet af GABA generelt i hjernen, så bliver man sløv, da GABA overordnet dæmper cellernes aktivitet. Medicinen skal i stedet kun ramme de celler, der er involveret i opmærksomhed,« siger Ulrik Gether.

»Undersøgelsen er flot lavet og viser, at det visuelle område af hjernen er involveret, så derfor skal der nu kigges på, præcist hvordan GABA påvirker hjernecellerne i dette område,« siger Ulrik Gether. Han har ikke selv været med at udføre undersøgelsen, men forsker selv i, hvordan lægemidler påvirker hjernen.

Sansehjernen er vigtig

Tidligere, når forskere har undersøgt opmærksomhed som fænomen, har de hovedsageligt kigget på celleforbindelserne i de forreste områder i hjernen, hvor de mente, der var en form for ’opmærksomhedssystem’. Det er de samme områder, hvor man mener vores særlige menneskelige træk som komplekse tanker finder sted.

»Det, vi viser her, er, at opmærksomhed også involverer karakteristika i de områder af hjernen, der behandler sanseindtryk. Det har man ikke kigget på før.«
»Samtidig er det altså ikke kun nervecellerne, man skal kigge på. Det drejer sig også om signalstofferne. Det åbner op for en lang række forskningsmuligheder for fremtiden,« siger Kristian Sandberg.

Forskergruppen i Aarhus er allerede på vej med undersøgelser af betydningen af GABA i andre sygdomme som eksempel ludomani, eller ved genoptræning af hjerneskader, der resulterer i opmærksomhedsforstyrrelser.

Første undersøgelse af sin slags

Undersøgelsen viser, at det visuelle område af hjernen er involveret, så derfor skal der nu kigges på, præcist hvordan GABA påvirker hjernecellerne i dette område.

Professor Ulrik Gether

I undersøgelsen bad forskerholdet fra Aarhus Universitet, University College London, Sussex Universitet og McGill Universitet 36 raske forsøgsdeltagere om at svare på en række spørgsmål i et spørgeskema, som tidligere er blevet udviklet af andre forskere til at undersøge opmærksomhedsfejl.

Spørgeskemaet afslørede, hvor ofte deltagerne havde problemer med at fastholde opmærksomheden eller med at blive opmærksom på relevant information omkring dem. Det handler for eksempel om, hvor ofte man overser varer i supermarkedet, selvom man kigger på hylden, hvor de står. Eller hvor ofte man ikke opfanger navnet på den person, man lige er blevet introduceret for.

Derefter kiggede de på koncentrationen af GABA i den enkeltes forsøgspersons visuelle dele af hjernen.

»Det er første gang, at forskere undersøger sammenhængen mellem menneskers evne til at være opmærksom og mængden af GABA i hjernens visuelle områder. Normalt har forskere kigget på hjernecellernes forbindelser et helt andre steder i hjernen,« siger Kristian Sandberg.

Variationen af GABA er svær at forklare

Forskerne bag undersøgelsen har svært ved at forklare, hvorfor GABA-mængden varierer fra person til person - og dermed evnen til at være opmærksom på sine omgivelser. Men det kan have noget at gøre med, hvordan man lever sit liv.

»Der er helt sikkert nogle genetiske og arvelige årsager bag det her, men det kan helt sikkert også være andre ting, som ydre påvirkning under udvikling som foster eller på andre tidspunkter i livet,« siger Kristian Sandberg og fortsætter:

»Der kunne for eksempel være en sammenhæng med mere midlertidige ting som stress og andre livsstilrelaterede elementer.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.