Når immunforsvaret angriber kroppen, sker det næsten ubemærket, men langsomt bliver angrebet kraftigere og kraftigere, til det udvikler sig til invaliderende leddegigt, lupus eller andre autoimmune sygdomme.

Nu har en dansk forsker, sammen med forskere fra Harvard Medical School og Boston Children’s Hospital, afsløret, hvordan immunforsvaret hele tiden intensiverer sit angreb.

Opdagelsen kan på sigt være med til at opdage og bekæmpe sygdommene, inden de slår helt igennem.

»Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at udvikle medicin, der målrettet kan bremse den negative spiral, immunforsvaret sætter gang i,« siger adjunkt på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet Søren Egedal Degn, som er medforfatter på studiet.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Professor Gunnar Houen fra Statens Serum Institut kalder det et meget stort og interessant arbejde.

»Resultaterne understreger betydningen af samarbejdet mellem det medfødte og tillærte immunforsvar samt betydningen af B-cellerne i den sammenhæng,« siger Gunnar Houen.

Autoimmune sygdomme får forskere til at undre sig

Immunforsvaret er designet til at eliminere virus, bakterier og andre fremmedlegemer ved at antistoffer genkender og sætter sig fast på såkaldte antigener, som kan sidde på en bakteries overflade.

Herefter tiltrækker antistofferne andre dele af immunforsvaret, som neutraliserer truslen.

Nogle gange går det dog galt.

Når immunforsvaret angriber kroppen, så laver immunforsvarets B-celler antistoffer, der genkender antigener i kroppens eget væv, egne proteiner eller eget DNA og angriber dem.

Derfra eskalerer tingene langsomt, og ved en sygdom som eksempelvis lupus kan forskere se spor af den autoimmune reaktion op til ti år før, patienten møder op hos lægen og får diagnosen.

Denne udvikling har i mange år fået forskere til at klø sig undrende i hovedbunden.

»Vi kan godt forstå, at immunforsvaret kan tage fejl og komme til at angribe kroppen selv. Men hidtil har vi ikke kunnet forstå, hvorfor reaktionen hele tiden bliver stærkere og stærkere og samtidig spreder sig til andre væv og organer. Det er det, som vi nu har fundet af,« siger Søren Egedal Degn.

Tre ud af fire af dem, der rammes af autoimmune sygdomme, er kvinder. (Foto: Shutterstock)

Immunforsvaret forstærker sit angreb

Søren Egedal Degns forskning viser, at immunforsvarets B-celler, der producerer de antistoffer, som reagerer med kroppens egne celler, hele tiden rekrutterer andre B-celler til at deltage i kampen mod det, som de tror, er en trussel.

Det sker i de såkaldte ‘kimcentre’ inde i lymfeknuderne og milten, hvor B-cellerne udvikler deres antistoffer. Kimcentrenes formål er at sikre, at B-cellerne producerer antistoffer, der bedst muligt genkender fremmedlegemer, så de fintuner hele tiden antistoffernes evne til at binde til antigenerne.

Problemet er blot, at B-celler, som er programmeret til at lave en type antistof, hiver B-celler, som laver et andet antistof, med ind i kimcentrene. På den måde går immunforsvaret fra at angribe ét sted i kroppen til to steder i kroppen til tre steder og så videre.

»Det er en negativ spiral, hvor B-cellerne fortsætter med at genkende noget nyt i kroppen og hele tiden forstærker deres reaktion. Man går med andre ord fra at have én type B-celler, som kun angriber ét sted i kroppen, til at have mange B-celler, der angriber mange forskellige steder i kroppen. Det spreder sig som ringe i vandet, og på den måde udvikler de autoimmune sygdomme sig til det værre,« forklarer Søren Egedal Degn.

Psoriasis - en betændelseslignende reaktion i huden med udslæt, er en ret hyppig autoimmun sygdom. (Foto: Shutterstock)

Opdagelse kan bruges diagnostisk

Ifølge Søren Egedal Degn kan den nye opdagelse være startskuddet til udvikling af medicin, der sætter en stopper for B-cellernes og kimcentrenes destruktive adfærd.

Han fortæller, at opdagelsen kan være med til at sætte fingeren på den mekanisme, som man skal have styr på, hvis de autoimmune sygdomme skal under kontrol.

»Vores resultater kan bruges til at øge momentum i retning af at udvikle medicin, der målrettet forsøger at slukke for kimcentrene. Vi kan muligvis også bruge undersøgelser af kimcentrene diagnostisk til at se, om forskellige autoimmune sygdomme er under opsejling,« siger Søren Egedal Degn.