Danmarks nye sukker slår mus ihjel – men »ikke nødvendigvis mennesker«

Sukkertypen 'high fructose corn syrup', der udvindes fra majs, er en billig og medgørlig type sukker, der står for omkring 42 procent af alt tilsat sukker i amerikanske produkter.

Høj-fruktose majs-siruppen - eller HFCS, som den også kaldes - har været udskældt, fordi den indeholder et højt niveau af fruktose (se faktaboks til højre for artiklen). Forskerne er dog langt fra enige om, hvor farligt sukkeret egentlig er.

I Danmark er sukkeret underlagt stramme restriktioner, men fra 2017 bliver kvoterne for brugen af højfruktose majssirup i EU ophævet, og det betyder, at fødevareindustrien herhjemme frit kan anvende produktet, der lige nu er begrænset til at måtte udgøre under fem procent af EU’s sukkermarked.

Nu smider et nyt studie med mus brænde på bålet og får diskussionen til at blusse op igen; det amerikanske studie peger nemlig på, at en diæt med HFCS kan give op til 1,9 gange større dødelighed og fertilitetsproblemer hos hunmus.

Effekten viste sig ikke hverken hos hanmus eller hos hunmus, der fik foder tilsat almindeligt sukker, sukrose.

Forsker: Giver industrien stof til eftertanke

De nye resultater bekymrer en dansk fedmeforsker, fordi sukkertypen er på vej til Danmark.

»Der er nogle ting i studiet, som vækker min bekymring. Det er blandt andet, at hunnernes dødelighed stiger med 1,9 gange, og at deres fertilitet faldt med 27 procent. Det er nyt for mig, og det skal industrien da klart tænke over,« siger Per Bendix Jeppesen, der forsker i fedme og sødemidler ved Institut for Klinisk Medicin – Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Men vi skal ikke bekymre os alt for meget, før der er lignende resultater i mennesker, lyder formaningen fra en anden dansk forsker.

»Det skal klart undersøges nærmere. Forskere har endnu ikke fundet resultater tilsvarende hos mennesker i forhold til, at indtagelse af højfruktose majssirup har en påvirkning på tidlig død og forplantningsevnen, der er forskellig fra almindeligt sukker,« siger Ole Hartvig Mortensen, der er lektor ved Afdeling for Celle- og Metabolismeforskning på Københavns Universitet. Han forsker selv i, hvordan sukkertyper påvirker kroppen.

WHO anbefaler et sukkerindtag på under 10 procent

Til at undersøge højfruktose-majssiruppen tog forskerne fra Utah University udgangspunkt i amerikanernes kost. I USA indtager 13 til 25 procent af befolkningen ifølge forskerne en diæt med et 'meget højt' sukkerindhold. Det vil sige, at 25 procent eller flere af kalorierne i deres diæt kommer fra tilsat sukker.

WHO anbefaler, at under 10 procent af det daglige indtag af kalorier kommer fra tilsat sukker. Det tal dækker altså ikke over naturligt sukker fra eksempelvis frugt.

Forskerne tilsatte musenes foder den mængde sukker, der altså svarer til, hvad omkring 13 til 25 procent af den amerikanske befolkning indtager på én dag. Sukkeret var enten i form af almindeligt sukker fra roer eller sukkerrør eller en 50/50-blanding af fruktose og glukose, hvilket er, hvad der svarer til indholdet i højfruktose majssirup.

Hunmusene døde og fik færre unger

I alt havde forskerne 160 mus, hvor halvdelen fik en diæt med almindeligt sukker, og den anden halvdel fik fruktose/glukose-blandingen i 40 uger.

Hannerne udviste ifølge forskerne ingen tegn på højere dødelighed eller fertilitetsproblemer. Men hos hunnerne, der spiste diæten med 50/50-blandingen, så det anderledes alvorligt ud. Kun 45 procent var i live efter 32 uger, mens 61 procent af hunnerne på diæten med almindeligt sukker stadig levede efter 32 uger.

Hunmusene på højfruktose majssirup producerede ifølge studiet også 26,4 procent færre unger, end de hunmus der fik almindeligt sukker.

»Dette er det mest robuste studie, der viser en forskel mellem højfruktose majssirup og bordsukker (almindeligt sukker, som det vi i dag primært bruger i Danmark, red.) i menneskerelevante doser,« siger Wayne Potts, der er professor i biologi og medforfatter på studiet fra Utah University, i en pressemeddelelse fra Utah University.

Forskellen mellem hannerne og hunnernes følsomhed over for sukkertypen kan ifølge forskerne bag studiet forklares med, at begge sukkerarter er lige giftige for hannerne. De kan derimod ikke umiddelbart finde en god forklaring på, hvorfor hunmusene på HFCS-diæten dør hurtigere.

Fruktose kan give fedtlever

Højfruktose majssirup adskiller sig fra almindeligt hvidt sukker, da det i langt de fleste tilfælde består af en blanding på 55 procent fruktose, der findes naturligt i frugt, og 45 procent glukose, der dannes i planter ved fotosyntese.

Almindeligt sukker fra sukkeroer eller sukkerrør, også kaldet sukrose, består derimod af 50 procent fruktose og 50 procent glukose.

Og det er særligt mængden af den høje mængde af fruktose i HFCS, som forskerne er opmærksomme på, fordi den har vist sig at have nogle uheldige bivirkninger på mennesker ved stor indtagelse, forklarer Per Bendix Jeppesen.

»Fruktose kan kun optages i leveren, fordi der her findes nogle særlige receptorer. Hvis der er for meget fruktose i leveren, vil det starte dannelsen af fedtlever, og det betyder, at vævstyperne her bliver mindre følsomme over for insulin, og det kan senere udvikle sig til sukkersyge. Der har vi problematikken,« siger Per Bendix Jeppesen.

Selvom de to sukkertypers blandingsforhold minder utroligt meget om hinanden, er Per Bendix Jeppesen meget skeptisk over for majssiruppens fruktoseindhold.

»Det er især fruktosen, der omdannes til fedt i leveren, men det er igen mængden, det kommer an på. Hvis du drikker meget sodavand med almindeligt sukker, får du nemmere dannelsen af fedtlever, men det vil formentlig blive endnu værre, når højfruktose majssirup må bruges frit,« vurderer Per Bendix Jeppesen.

Forsker: Vi skal ikke gå i panik

Ifølge Per Bendix Jeppesen vækker de nye resultater bekymring, og vi skal holde øje med højfruktose majssirups fremtidige brug i fødevarer, mener han. Ole Hartvig Mortensen er dog mere rolig:

»Det er klart, at sukker ikke er sundt, men jeg vil ikke gå i panik, før studiet er understøttet af en biologisk undersøgelse i mennesker. Eksempelvis aner man ikke ikke, hvad der sker i hunmusene, for det er ikke undersøgt. Det betyder, at man skal undersøge tingene nærmere som med al mulig anden forskning,« siger Ole Hartvig Mortensen.

Per Bendix Jeppesen mener dog, at det bliver svært at lave lignende studier på mennesker, fordi vi bliver meget ældre end mus.

»Det bliver utrolig svært om ikke umuligt at lave tilsvarende studier på mennesker. En mus bliver cirka to år gammel, mens et menneske let bliver over 80 år gammel, alene af den grund er det urealistisk at sådan et studie vil blive udført på mennesker,« siger han.

Uanset hvad bør vi så vidt muligt forsøge at holde os fra sukker, lyder det fra en af forskerne bag det amerikanske studie:

»Vores tidligere arbejde og mange andre studier har vist, at tilsat sukker generelt er dårligt for dit helbred. Derfor skal vi først skære ned på alt tilsat sukker og derefter bekymre os om, hvilken type sukker der er tale om og generelt mindske indtagelsen af produkter med højfruktose majssirup,« siger James Ruff, der er postdoc i biologi på Utah University og har været en del af studiet, i en pressemeddelelse fra Utah University.