Blodprøve viser depression hos unge
En ny blodprøve skal kunne opdage alvorlig depression og angst hos unge. Det vil hjælpe til at fjerne stigmaet omkring sygdommen, tror forskere.

En enkelt blodprøve kan i fremtiden vise, om unge er deprimerede. Men er det egentlig sådan, at en sygdom skal være ’biologisk’ for at være reel? (Foto: Colourbox)

En enkelt blodprøve kan i fremtiden vise, om unge er deprimerede. Men er det egentlig sådan, at en sygdom skal være ’biologisk’ for at være reel? (Foto: Colourbox)

Det er forskere ved Northwestern University i USA, som har udviklet blodprøven. Efter at have undersøgt deprimerede rotters gener gennem flere årtier, ligger de første resultater fra klinisk testning – altså fra studier på mennesker – klar:

Blodprøven kan identificere et sæt med elleve genetiske markører, som sammen fortæller, om teenageren foran dig er deprimeret eller ej.

Særligt blandt teenagere kan en sådan blodprøve være til stor hjælp. Det er nemlig oftere vanskeligt at skelne mellem depression og normale humørsvingninger i den befolkningsgruppe.

»Dette er interessant og kan være et hjælpemiddel, men det jo aldrig erstatte det at snakke med patienten,« siger Svenn Torgersen, nypensioneret professor og ekspert i personlighedsforstyrrelser ved Universitetet i Oslo.

Sporstoffer i blodet er afslørende

Teorien er, at deprimerede mennesker har andre gener i sving i kroppen end ikke-deprimerede, og at disse gener lægger spor i blodet.

I tidligere studier har professor i prykiatri Eva Redei og hendes kolleger fundet 26 forskellige såkaldte biomarkører – sporstoffer i blodet, som er bevis på genaktivitet – som kan identificere depression. Dermed var næste skrift at teste, om markørerne faktisk fungerer på samme måde i menneskekroppen.

14 deprimerede unge, som allerede havde fået diagnosen ’alvorlig deprimeret’, men som ikke var begyndt i behandling, deltog i studiet samme med 14 friske unge i en kontrolgruppe. Studiet gik ganske enkelt ud på at tage en blodprøve fra hver af teenagerne og så analysere blodet og se, om blodprøverne fra de deprimerede havde noget tilfælles, som ikke var til stede i blodprøverne fra de ikke-deprimerede.

»Blodprøven afslører, hvilke gener der er aktive, og i hvor stor grad. Det er altså kvantitet, som måles, og ikke hvilke gener, du har,« siger Eva Redei til forskning.no.

Det betyder, at unge med en genetisk prædisposition for depression, men som ikke reelt har sygdommen, ikke vil slå positivt ud på denne test.

Kan også vise forskellige typer af depression

11 af de 26 mulige markører viste sig at afsløre de deprimerede unge. Desuden viste yderligere 18 af markørerne også, om de unge kun var deprimerede, eller om de havde angst oveni.

Blodanalyserne blev gennemført af en forsker, som ikke vidste, hvilke blodprøver han havde foran sig.

»Vi kan forestille os, at det vil blive brugt af læger til at bekræfte en diagnose, de allerede har mistanke om, eller til at opdage patienter, som man kan forestille sig, det bliver aktuelt at snakke mere med. Desuden kan den hjælpe til med at skelne mellem forskellige undertyper af depression i fremtiden,« fortæller Eva Redei.

Ingen universelle ’depressionsgener’

»Der foregår meget inden for forskningen i netop blodprøver lige for tiden, og jeg tror, der vil komme gode resultater fremover,« siger Svenn Torgersen til forskning.no.

Måske kan resultaterne af forskningen hjælpe med til at fjerne noget af stigmaet ved depression. (Foto: Colourbox)

Han er alligevel bekymret for muligheden for, at forskere og læger ser sig blinde på biologien, når sådanne prøver og tests dukker op.

»Problemet er jo, at du kan finde aktive gener, uden at personen er deprimeret. Så bliver du faktisk nødt til at spørge personen, om han eller hun er i dårligt humør og så videre – det går jo selvfølgelig ikke at tage en blodprøve af nogen og på basis af den sige, at ”du burde være deprimeret”,« siger han.

Svenn Torgersen kan for eksempel se en situation for sig, hvor en teenager har alle depressionsgenerne, og hvor de er aktive, men alligevel lever i et så beskyttende og opbyggende miljø, at han eller hun aldrig vil opleve depressive episoder.

»Nogle kan ganske enkelt være heldige. Desuden er det vigtigt at huske på, at forskellige gener er knyttet til depression i forskellige folkegrupper. Der findes ikke ét sæt med ’depressionsgener’ for alle mennesker i hele verden,« påpeger han.

Kan du ikke se det, eksisterer det ikke - eller?

I en pressemeddelelse fra Northwestern University udtaler Eva Redei, at hun håber blodprøven kan fjerne noget af stigmaet omkring psykiske sygdomme generelt og depression specielt. For Svenn Torgersen er det et eksempel på en lidt underlig holdning, vi mennesker har til psykiske lidelser.

»Det, at hun tror, prøven vil fjerne stigma, er et udtryk for den holdning, at hvis vi finder en slags biologisk basis, så er det ikke så skammeligt. Men hvorfor er det mindre skammeligt, bare fordi du finder biologiske markører?« påpeger han.

Svenn Torgersen mener, at tanken om, at ’hvis du ikke kan se det, findes det ikke’ er ganske udbredt i vores samfund.

»I bunden af sådan en argumentation ligger jo den præmis, at psykologi egentlig bare er noget nonsens, og det er jo egentlig mærkeligt,« siger han.

Blodprøve gør det mere enkelt at behandle depression

Eva Redei er enig i at biologisk determinisme, som fænomenet kaldes, kan være en udfordring for psykologer og psykiatere. Men i dette tilfælde kan hun ikke helt se problemet.

»Hvis du har diabetes, vil du få taget en blodprøve hos lægen, og du vil også fortælle ham eller hende om dine symptomer. Så biologiske tests hjælper læger til at stille bedre diagnoser og kan måske også hjælpe til med at afgøre, hvad slags behandling, der fungerer bedst,« siger hun.

»Depression er en virkelig og ægte sygdom, med eller uden biologiske markører. En blodprøve gør det bare mere enkelt at diagnosticere og behandle den.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk