Den simple og relativt billige behandlingsmetode ’adfærdsaktivering’ virker lige så godt mod depression som den meget anvendte og dyrere terapiform ’kognitiv adfærdsterapi’. Det viser et nyt studie, skriver livescience.com.
Studiet er publiceret i tidsskriftet The Lancet.
Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at brugen af den billigere terapiform kan gøre det lettere for alle deprimerede patienter at modtage terapi.
»Vores resultater indikerer, at sundhedsinstanser verden over, både rige og fattige, kan reducere behovet for dyr professionel træning af terapeuter, reducere ventetiden for patienter og øge tilgængeligheden af psykologisk terapi ved at bruge adfærdsaktivering,« siger David Richards, hovedforfatter af studiet og professor i psykologi på University of Exeter i Storbrittanien, til livescience.com.
I studiet deltog 440 voksne personer med depression, der tilfældigt blev udvalgt til enten at modtage adfærdsaktivering eller kognitiv adfærdsterapi i 16 uger.
Et år efter studiets begyndelse oplevede deltagerne i de to grupper de samme forbedringer: Omkring to tredjedele i begge grupper oplevede mindst 50 procents reduktion af deres depressionssymptomer.
Men adfærdsaktivering var billigere, da det er en simplere behandlingsform, der er lettere at træne folk i at udføre. For hele forløbet kostede adfærdsaktiveringen i Storbrittanien 975 pund (8.692 kroner) per person, hvor den kognitive adfærdsterapi kostede 1.235 pund (11.010 kroner) per person.
Adfærdsaktivering fokuserer på at ændre patientens adfærdsmønstre, da man arbejder ud fra, at patientens humør og adfærd afspejler hinanden, og patienterne derfor kan komme i bedre humør ved at engagere sig i aktiviteter, de finder meningsfulde.
»Det er lettere for både patienter og psykologer at forstå det essentielt simple budskab, at ens humør og ens adfærd er relateret til hinanden,« siger David Richards til livescience.com.
Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på patientens indre tankemønstre frem for de ydre adfærdsmønstre. Denne behandling kræver en dyb undersøgelse af patientens tanker og følelser, og at terapeuterne udfordrer patienternes eksisterende tankemønstre.
»Dette er intellektuelt ret udfordrende for patienten og samtidig svært at træne terapeuter til,« siger David Richards til livescience.com.