Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Andre kan bedømme din kropsstørrelse ud fra lyden af dit brøl

Vi kan bedømme hinandens fysiske størrelse ud fra vores stemmer

Annonce:

Din stemme røber mere, end du måske tror. Faktisk kan den bruges som et vigtigt redskab til at bedømme, hvor stor og stærk du er.

Det viser en ny forskning af forskere fra Sussex Universitet, hvor man har undersøgt, om mennesket er i stand til at bedømme hinandens fysiske størrelse blot ved hjælp af lyde. Det skriver The Independent.

Gennem studiet målte forskeren bag, Jordan Raine, kvinder og mænds kropsstyrke og højde, hvorefter de skulle optages, mens de råbte og snakkede aggressivt.

Herefter skulle en anden gruppe lytte optagelserne igennem, før de selv skulle igennem samme procedure.

Til sidst skulle alle deltagerne bedømme, om ejerne af stemmerne var større og stærkere end dem selv.

Øvelsen kunne konkludere, at 90 procent af de mandlige deltagere var i stand til at vurdere, om personen bag råbene var stærkere end dem selv, men det overordnede resultat viste, at personens størrelse ofte blev overvurderet, når der blev råbt.

Specielt kvinderne vurderede mange mænd til at være stærkere, end de var, når de råbte.

Annonce:

Det viser ifølge Jordan Raine, at vi ikke adskiller os langt fra dyrene:

»Trods vores evne til at producere kompleks talesprog er vi stadig påvirket af non-verbale signaler, som afslører information om os selv og påvirker, hvordan vi tænker og handler. Det er et vindue til vores evolution,« siger han til The Independent.

Studiet er publiceret i iScience.

clg