Aarhus-forsker vil forlænge barndommen

For 22.500 danske børn er det helt normalt at svare på, om de har bumser i ansigtet eller hår under armene. Børnene svarer på spørgsmålene hvert halve år, når de er fyldt 11 år.

Mens de begiver sig på vej mod voksenlivet, er de nemlig blevet inviteret til at være en del af et forskningsprojekt, som Cecilia Høst Ramlau-Hansen står i spidsen for.

Hun er professor på Institut for Folkesundhed under Aarhus Universitet og har sat sig for at kortlægge pubertetsudviklingen hos danske børn.

Puberteten indtræder i dag langt tidligere, end den har gjort førhen.

I 1800-tallet var piger således i gennemsnit 17 år, når de fik menstruation, mens de i dag blot er 13 år. Og på bare 15 år er den gennemsnitlige brystudvikling begyndt at indtræffe 1 år tidligere, og det er ikke uden omkostninger.

»Vi ved, at puberteten spiller en stor rolle for, hvad der sker senere i livet. Hvis man går tidligt i puberteten, ser man, at der er en øget risiko for nogle sygdomme, såsom visse typer af kræft,« siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen.

»Til gengæld ved man ikke ret meget om, hvad det er, der kan påvirke tidspunktet for, hvornår man begynder sin pubertet,« fortsætter hun.

Svært at få gode oplysninger om pubertet

Grunden til den manglende viden er, at det er svært at få gode oplysninger om, hvornår man går i pubertet, for store grupper, forklarer Cecilia Høst Ramlau-Hansen.

Hun har selv foretaget nogle studier, hvor hun har spurgt 20-årige kvinder om, hvor gamle de var, første gang de fik menstruation.

»Det er ofte denne type oplysninger, hvor man har spurgt tilbage til, hvor gammel man var, da man gik ind i puberteten, som man har haft til rådighed,« forklarer Cecilia Høst Ramlau-Hansen og tilføjer:

»Men specielt for drenge kan det være enormt svært at huske, hvornår man gik i puberteten, fordi de jo ikke har en tydelig markør for, hvornår den begynder.«

90er-fødsler er en guldgrube af data

Takket være den skandinaviske glæde ved at registrere alt om alle er det nu muligt at følge pubertetsudviklingen hos børnene, mens den foregår.

Fundamentet til dette og flere andre projekter blev nemlig støbt allerede i midten af 1990erne, da man etablerede den nationale fødselskohorte, en gruppe af kvinder og sidenhen mødre, som man kaldte »Bedre Sundhed for Mor og Barn.« (Se også faktaboksen nederst).

Heri indgik i alt cirka 92.000 kvinder, som i løbet af perioden 1996 til 2003 satte godt 100.000 børn i verden.

»Formålet med at etablere kohorten var at følge en stor gruppe danskere i et livstidsperspektiv. Vores hypotese er, at det, som et foster bliver udsat for, mens det ligger i sin mors mave, er ekstremt vigtigt i forhold til barnets sygdom og sundhed, fra det bliver født, går gennem puberteten og ind i voksenalderen,« siger forskeren.

Børnene fra fødselskohorten skal give indblik i tidlig pubertet

I dag har børnene i kohorten nået en alder på mellem 13 og snart 20 år, og Cecilia Høst Ramlau-Hansen har inviteret de cirka 22.500 yngste af dem til at svare på spørgsmål i forbindelse med sin forskning.

Så længe børnene er under 15 år, går forskerne via børnenes forældre for at opfordre dem til at lade børnene besvare spørgeskemaerne på internettet.

Håbet er, at forskningen kan give et indblik i, hvorfor danske børn rammer puberteten i en tidlig alder.

»Lige nu er vi dér, hvor vi har indsamlet data siden 2012. Vi har et stort datamateriale, hvor vi kan gå ind at se, hvordan pubertetsudviklingen ser ud for 11-, 12-, 13- og 14-årige børn i Danmark,« siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen, som selv er en af de 92.000 kvinder, som indgik i den oprindelige fødselskohorte.

Undersøger tre mulige årsager til tidlig pubertet

Cecilia Høst Ramlau-Hansen har tre ph.d.-studerende ansat, og sammen går de nu i gang med at kigge på en række faktorer, som potentielt kan være medvirkende til den tidlige pubertet.

De undersøger mulige årsager inden for tre hovedområder:

1. Mors livsstil under graviditeten såsom rygning, alkohol og overvægt.
   
2. Hormonforstyrrende stoffer hos moderen.
   
3. Kronisk sygdom hos moren.

Frie bevillinger har spillet en afgørende rolle

Arbejdet er naturligvis både tids- og ressourcekrævende, og som hjælp til at løfte byrden har Det Frie Forskningsråd bevilget godt syv millioner kroner til projektet.

»Jeg har i flere omgange fået midler fra Det Frie Forskningsråd. Det har været afgørende for min karriere,« siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen, som fik skudt såvel sin ph.d. som sin postdoc i gang med midler fra rådet.

I begge tilfælde fokuserede hun på mødres livsstil i forhold til sædkvalitet og konkluderede i forbindelse med sin ph.d., at sønner af mødre, som røg flere end 20 cigaretter om dagen under graviditeten, i gennemsnit har 38 procent færre sædceller end drengebørn, som har en ikke-ryger som mor.

Kortlagde konsekvenserne af gravides alkoholindtag

Under arbejdet med sin postdoc undersøgte Cecilia Høst Ramlau-Hansen konsekvenserne af gravides alkoholindtag i forhold til deres kommende sønners sædkvalitet.

Studiet viste, at hvis en gravid drikker beskedne fire til fem genstande om ugen, kan det være nok til, at hendes søn ikke vil kunne få børn.

Foruden de følelsesmæssige konsekvenser ved ikke at kunne få børn, er der også en regning at betale for samfundet.

Fertilitetsbehandling koster i gennemsnit 75.000 kroner pr. par, og i dag bliver otte procent af en årgang født som følge af fertilitetsbehandling. Det vil sige, at der i 2015 blev født cirka 4.500 via kunstig befrugtning.

Forskeren forklarer videre om jagten på bevillinger:

»Kampen om forskningsmidler er rigtig hård, og den er hårdere nu, end da jeg begyndte min forskerkarriere. Der har hele tiden været mulighed for at søge penge hos andre fonde såsom Novo Nordisk Fonden eller Lundbeckfonden. Det har jeg også gjort i nogen grad, men i og med at Det Frie Forskningsråd støtter den frie forskning, har jeg kunnet fokusere på min egen forskning og har ikke skullet rette ind efter, hvilke forskningsområder de andre fonde prioriterer.«

Første resultater om tidlig pubertet er klar om få år

Foruden landets videnskabelige pengetanke er Cecilia Høst Ramlau-Hansen også helt afhængig af en anden part, nemlig børnene selv.

»Børnene i kohorten er vant til at blive kontaktet. Vi kan se, at dem, der har været med i tidligere runder, også har større sandsynlighed for at være med i den næste. Vi kunne ikke udføre denne forskning uden dem, og vi er meget afhængige af, at de har lyst til at være med igen og igen,« siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen.

Hun forventer, at de første indikationer af årsagerne til tidlig pubertet kan være belyst inden for få år.

»Hvis moderens livsstil kan have betydning for, hvornår barnet går ind i puberteten, er det klart, at man kan rådgive gravide kvinder om positive og negative konsekvenser af den måde, de vælger at leve på,« siger hun.