Hemmeligheden bag alligatorens evigt hvide smil
Kilde: 
14 maj 2013

Hemmeligheden bag alligatorens hollywoodsmil er stamceller. Under hver eneste tand i alligatorens hvide smil gemmer der sig en gruppe celler, som kan kickstarte væksten af en ny tand. Når en tand falder ud, så befaler en række stoffer cellerne at danne en ny tand. Det har forskere nu dokumenteret i tidsskriftet National Academy of Sciences, skriver Science News.

Forskerne, der arbejdede under ledelse af Cheng-Ming Chuong fra University of Southern California, brugte molekylær technologi og røntgen fotos til at undersøge udviklingen af alligatorernes tænder. Forskerne fandt ud af, at hver tand faktisk består af en 'familie-enhed', som lå indlejret i kæben. Enheden bestod af den gamle tand, den spirende udskiftende tand, og noget bagvedliggende væv, som kunne blive til en ny tand.

Den amerikanske alligator, Alligator mississippiensis, udskifter hver af sine 80 tænder en gang om året. Måske kan forskningen i alligator-tænder føre til, at vi mennesker engang også kan udskifte vores tænder ved hjælp af stamceller.

Læs også: Havets krybdyr uddør

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.