Havslanger, marine firben, krokodiller og havskildpadder i mange forskellige afarter.

Jordens have har stadig et væld af marine krybdyr at byde på, men ikke så meget længere. De forskellige arters bestande overalt på kloden er nemlig gået voldsomt ned de forgangne år, og fortsætter udviklingen, vil mange af arterne før eller siden uddø – med mindre man altså gør noget for at forhindre det i at ske.

Det er budskabet i et omfattende internationalt studie, hvis resultater netop er blevet publiceret i en stor overbliksartikel i det højtprofilerede internationale videnskabelige tidsskrift Plos One.

Tydelig nedgang i næsten alle krybdyr i havet

Den danske forsker Arne Redsted Rasmussen fra Kunstakademiets Konservatorskole er én af de i alt fem forskere, der har været med til at gennemføre studiet. Sammen med fire af de bedste forskere inden for feltet på den internationale scene har han gjort status over krybdyr-arternes sørgelige forfatning ved at gennemgå hele den videnskabelige litteratur inden for feltet.  

»Vores studie gør det meget klart, at stort set alle marine krybdyr er gået voldsomt ned i deres bestande, og at mange af arterne i dag er truet,« siger lektor Arne Redsted Rasmussen. 

Forskergruppen har kigget på alle de store krybdyrarter, og da det er et omfattende arbejde, har de delt opgaven mellem sig. Arbejdsdelingen gav sig selv, da hvert medlem i forskergruppen repræsenterer hvert sit område inden for marine krybdyr. (Se faktaboks.)

»Vi er alle sammen meget erfarne folk med årtiers forskning med os i bagagen, så derfor havde vi godt styr på litteraturen og havde allerede et godt indblik i, hvilke studier der var gode og dårlige. Det har været en spændende opgave, da vi hver især har fået lov til at skrive om det emne, som vi brænder mest for og ved mest om,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Oversigtskort viser arternes levesteder

I den videnskabelige artikel gør forskerne status over bestandenes tilstand. De giver et overblik over, hvilke marine krybdyr der findes på kloden, hvem der er i slægt med hvem og præsenterer også oversigtskort over, hvor i verden de forskellige arter holder til.

Sidst, men ikke mindst, opfordrer de politikere og myndigheder til at gøre noget for at vende den negative spiral, så dyrenes bestande ikke går yderligere ned og måske ligefrem kan begynde at vokse igen.

Det har længe været kendt, at enkelte krybdyr-arters bestande svinder ind, men det kommer som noget af en overraskelse, at problemet er så stort, som det er. I artiklen bruger forskerne derfor også noget energi på at finde årsagerne til den kraftige reduktion.

Mennesker bag den store udryddelse

Arne Redsted Rasmussen nævner de fire vigtigste årsager:

1. Voldsom kommerciel udnyttelse af krybdyrenes skjolde og skin

2. Turisme ødelægger krybdyrenes lokale levesteder.

3. Mange havslanger dør i fiskernes trawl

4. Fældning af Asiens mangroveskove går ud over ynglende krybdyr

Forskerne har bestemt nedgangene af bestandenes størrelse ved f.eks. at sammenholde en arts bestand opgivet i videnskabelige artikler tilbage i 1950’erne med dem, man finder i dag.
Den voldsomme nedgang i arternes bestande gør ham trist.

»Det er jo det sædvanlige problem med, at vi mennesker udvider vores territorier uden at tænke på naturen. Mennesker tænker kun på produktion og penge til stor skade for det naturlige dyreliv og planteliv,« siger han.

Havskildpaddernes strande er besat af mennesker

Et af de krybdyr, hvis fremtid giver forskeren bekymrede rynker i panden, er havskildpadden, som primært lever langs tropiske kyster.

Havskildpadderne er truet, fordi mennesket har besat mange af de strande, hvor dyrene normalt yngler.

Lektor Arne Redsted Rasmussen fra Konservatorskolen har selv spillet en stor rolle i kortlægningen af havslangernes bestande. Forskningen er bl.a. foregået under ekspeditioner til Vietnam. (Foto: Carsten Broder Hansen)

Når havskildpadde-æggene klækker, svømmer ungerne ud i oceanerne og kommer først tilbage igen efter 30 år.

I løbet af de 30 år er der så desværre sket det, at mange af yngle-strandene er blevet plastret med hoteller. De rolige og fredelige strande er nu fyldt med turister, der larmer med deres gettoblastere og vandscootere. Konsekvensen er, at dyrene ikke længere kan komme ind og lægge deres æg.

Havskildpadden vil uddø

Hvis ikke de bliver skræmt væk af lyden, løber de bogstaveligt talt ind i en betonmur frem for en strand.

»Der er mellem 48 procents og 67 procents nedgang i antallet af de kønsmodne hunner, der lægger æg gennem de sidste tre generationer, som tilsammen dækker en 20 års periode. Det fortæller os, at der er en overudnyttelse af de områder, hvor skildpadderne yngler. En stor del af skildpaddernes ynglepladser er nu stort set forsvundet, og havskildpadden vil uddø, hvis ikke udviklingen vender,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Problemet er særligt slemt i havet omkring Borneo og Den Thailandske Golf.

I Den Thailandske Golf var to havskildpadder meget udbredte i 1960’erne. Nu kan forskerne slet ikke finde dem længere, de er totalt udryddet fra disse områder. Det skyldes bl.a. forurening af de store floder, som poster vand ud i golfen.

Havslanger dør i fiskernes trawl

Også havslanger er hårdt ramt af menneskets udfoldelser de seneste år.

I Asien er det særligt slemt, fordi fiskeriet gennem de sidste 15-30 år har oplevet en kraftig opblomstring. Mange asiatiske fiskere er lige som vesterlændinge begyndt at bruge bundtrawl, der fejer hen over havbunden, hvor havslangerne typisk holder til, og det slår havslangerne ihjel.

»Den thailandske golf er ødelagt - der kan man ikke længere fange fisk. En del af Vietnam er ved at blive overudnyttet. De har ikke tidligere haft store kommercielle trawlbåde. Vores oceaner er altså stærkt truede på den måde, at vi overudnytter dem, forurener dem og bruger dem hensynsløst. Men det kommer til at ramme os selv i nakken, fordi vores fiskeri vil gå ned.

Arne Redsted Rasmussen advarer om, at denne udvikling rammer os selv, fordi vi med et tab af havslangerne går glip af en masse viden om havslangernes enestående gifte, som især lægevidenskaben ellers er ved at få øjnene op for.

Giftene indeholder nemlig enzymer, som har stort potentiale inden for udvikling af ny medicin.

Uden havslanger får vi dårligere forskning

Havslangerne har også vist sig fortræffelige inden for meteorologiske studier af havstrømme og oceanografi.

De følger nemlig havstrømmene, som man i dag endnu ikke forstår, men ved at følge dyrene, får forskerne et helt nyt billede af, hvad der foregår. Denne form for forskning sygner hen, hvis havslange-bestandene bliver for små.

Arne Redsted Rasmussen har længe vidst, at det stod slemt til med visse arter af marine krybdyr, men anede ikke, at situationen var så slem. Det bringer ham ind på et ømtåleligt emne.

»Hvis der skal være plads til dyr, er vi er tilbage til det, vi ikke kan lide at snakke om, nemlig at Jorden er overbefolket af mennesker. Vi er mange flere mennesker, end hvad vores klode kan bære.«

»Hvad man skal gøre ved det er ikke mit bord, det er et politisk spørgsmål. Vi har gjort vores arbejde og har påpeget problemet,« slutter Arne Redsted Rasmussen.