Fed mad gør dig lykkelig
Kilde: 
19 august 2011

Hvis du trækker lidt på smilebåndet, når du har taget en bid af din burger, softice eller chokoladebar, skyldes det ikke blot, at smagen er god, og synet er lækkert. Ny forskning viser, at fedtsyrerne i sig selv har en kortvarig, positiv effekt på humøret. Det skriver onlineudgaven af 24 Timer.

I en belgisk undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation, blev 12 testpersoner udsat for et forsøg. Den ene halvdel fik via en sonde sprøjtet 250 milliliter mættet fedtsyre ind i tarmen, mens den anden gruppe fik en saltvandsopløsning. 

50 procent mindre triste
Testpersonerne blev samtidig udsat for forskellige stykker melankolsk klassisk musik og billeder af triste ansigter på et lærred. 

Resultaterne fra hjernescannere og deltagernes egne beretninger viste, at gruppen, som - uden at vide det - havde fået en fedtindsprøjtning, var 50 procent mindre triste end testpersonerne, der havde fået saltvand. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.