Celler tager skade af e-cigaretter
Kilde: 
06 januar 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Ny forskning bidrager til e-cigaretternes efterhånden blakkede ry. I et nyt laboratorieforsøg har forskere nemlig testet to forskellige e-cigaret-produkter, som begge forårsagede skader på celler på en sådan måde, at der kunne udvikles kræft. Det skriver Sciencedaily.com.

»Vores resultater tyder stærkt på, at elektroniske cigaretter er mere skadelige end markedsføringen af dem ellers siger,« skriver forskerne i studiet. Deres resultater er publiceret i tidsskriftet Oral Oncology.

Forskerne udledte ekstrakt fra to populære slags e-cigaretter og brugte det til at dyrke menneskeceller i petriskåle. Sammenlignet med celler, som ikke blev udsat for ekstraktet, var der store DNA-skader i mange af disse celler.

Forskerne arbejder i øjeblikket på at kortlægge hvilke specifikke stoffer i e-cigarretterne, som forårsager hvilke virkninger i cellerne.

Læs også:

Forskere: E-cigaretter kan give popcorn-lunger

Dampen fra e-cigaretter skader lungerne

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.