Arne Astrup får ret: Alle forfatterne står til ansvar for alt i de videnskabelige artikler
11 april 2014

KORT NYT FRA DANMARK

Tilføjelse, 14/4 2014: Redaktionen er blevet blevet kontaktet af Advokat Jens Ravnkilde, som gør opmærksom på, at Arne Astrup ikke direkte kommenterer Bente Klarlunds sag, hvilket man tidligere fik indtryk af, når man læste denne artikel.  Desuden er Jens Ravnkilde ikke Bente Klarlunds advokat, som der tidligere stod i artiklen. Jens Ravnkilde henviser derudover til et svar på Arne Astrups udlægning, der findes på universitetsavisen.dk.

Professor Arne Astrup er blevet bekræftet i, at han fortolker de internationale retningslinjer for medicinske publiceringer korrekt, når han mener, at alle forfattere til en videnskableig artikel skal stå til ansvar for al artiklens indhold. Det skriver universitetsavisen.dk.

Astrup har i offentligheden modtaget hug fra advokaten Jens Ravnkilde, som har påstået, at Astrup ikke har forstået de såkaldte Vancouver-retningslinjer rigtigt. Arne Astrup har nemmlig gjort sig til talsmand for, at retningslinjerne siger, at alle forfattere på en videnskabelig artikel skal stå til ansvar for hele artiklens indhold – ikke kun deres eget bidrag.

Vancouver-retningslinjerne for sundhedsfaglig forskningspublicering er skrevet af The International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE), som nu giver Arne Astrup ret i striden.

»Yes, your interpretation is correct. All authors are expected to be responsible for all aspects of the paper not just initial submission and not just if questions arise,« svarer komitéens sekretær, Darren Taichman, som svar på en henvendelse, skriver universitetsavisen.dk.

Spørgsmålet om forfatteransvar er centralt i Bente Klarlunds verserende sag om videnskabelig uredelighed ved Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Udvalgene har nemlig tidligere kritiseret Klarlund for, at hun ikke skred ind mod Milena Penkowas forskningsfusk, når de begge stod som forfattere på den samme artikel. Klarlunds advokat har fremført det budskab, at man som forsker kun kan stå til regnskab for sit eget bidrag.

Læs også:

Klarlund-støtte: Sag om uredelighed kan gøre top-forskere til fup-forskere

UVVU: Ingen ved, hvad god videnskab er

UVVU ser på Klarlunds sag igen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.