Derfor er det så svært at ændre vaner, når energipriserne stiger
Udsæt tøjvasken, og sluk standby på tv’et – lyder nemt, men er ofte svært at få gjort. Vaner er nemlig indgroede og formes helt fra barndommen.
energi pris stigning økonomi el varme vaner rutiner sociologi forbrug

Gode råd er billige, vaneændringer er dyre: Udsæt tøjvasken og sluk standby på tv’et – lyder nemt, men det kan være svært at ændre indgroede vaner. (Foto: Shutterstock)

Gode råd er billige, vaneændringer er dyre: Udsæt tøjvasken og sluk standby på tv’et – lyder nemt, men det kan være svært at ændre indgroede vaner. (Foto: Shutterstock)

Sidste halvdel af 2021 bød på voldsomt stigende el og gaspriser.

Alene i efteråret steg elprisen med 10 procent fra 218,06 øre/kWh til 240,09 øre/kWh, og gasprisen med 24 procent fra 7,61 kr/m3 til 9,40 kr/m3 for en gennemsnitlig dansk husstand.

Høje priser kalder på spareråd, og medierne har selvfølgelig været leveringsdygtige – også Forskerzonen, der her giver fem forskningsbaserede råd.

Jeg er imidlertid kun stødt på eksperter fra energibranchen eller kommentarer fra forbrugerøkonomer. Derfor vil jeg her bidrage med et forbrugssociologisk perspektiv.

Som sociolog jonglerer jeg ikke med energipriser i øre og kroner, og apparaters eksakte energieffektivitet er heller ikke min ekspertise. Andre discipliner ved mere om, hvad der ’batter’ mest.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Men efter de gode spareråd opstår spørgsmålene: ’Hvordan ændrer jeg vaner? Og hvorfor er det egentligt så svært at ændre hverdagens rutiner?’ Det kan jeg forklare.

Bor du i en helt almindelig dansk husstand i en tid med høje energipriser og højt energibehov og søger råd til, hvordan du får has på dine dyre energivaner, så fortsæt endelig læsningen. 

Sociologien kan forklare, hvorfor du har svært ved at ændre dine vaner

Måske er du allerede stødt på energisparende råd såsom at vaske mindre eller undgå at have apparater som tv’et på standby, men der er ikke sket så meget derhjemme endnu. 

Hvordan kan spareråd omsættes til nye rutiner? Hvordan kan det være, at du (hvis du er som de fleste) ikke allerede handler økonomisk og klimabevidst? Hvorfor har du ikke gjort noget ved det, når du ved, hvad der skal til?  

Med udgangspunkt i opfyldning af en rygsæk som en metafor for de vaner (eller rutiner), vi opsamler og tager med os gennem livet, vil jeg ud fra sociologiske mekanismer forsøge at forklare, hvorfor det er så svært at ændre vaner.

Vores tidligere oplevelser former vores (spare)rutiner

Den første overordnede mekanisme handler om vores tidligere erfaringer, og særligt hvordan rutineprægede praksisser læres og kropsliggøres.

I løbet af livet opsamler vi løbende nye praksisser i rygsækken, det vil sige, at vi lærer forståelser af, hvordan man udfører rutiner på den ’rigtige’ måde.

Det sker igennem rutinemæssig udførelse af disse praksisser, for eksempel i forhold til opvarmning og elforbrug. Hvis man udfører en handling igen og igen eller gør noget, der har stor betydning, så får det en ’større plads i rygsækken’.

Her er der to vigtige relaterede under-mekanismer.

Det første er betydningen af fortidens eller nutidens sociale normer, for eksempel hvis man oplever en oliekrise, hvor man bliver tilskyndet til at have spare-adfærd.

Barndomshjemmet har betydning for varmeforbrug senere i livet

Den anden under-mekanisme er den betydning, som materielle omgivelser har for energiforbrug. 

Ved at følge en kohorte (en udvalgt befolkningsgruppe) født fra 1965 og 1970 fandt jeg ud af, at deres barndom (1981) og tidlige voksenalder (2000) havde betydning for deres varmeforbrug senere i livet (2010-2015).

Vores resultater peger på, at mursten, isolering og vinduer er med til at ’lære’ os varmepraksisser, for eksempel i forhold til at tage en ekstra trøje på eller lukke døren efter sig.

Det ser ud til, at børn, der boede i et ineffektivt hus og derfor måtte tænke over varmeforbruget, har en mere energieffektiv adfærd senere i livet, og at børn fra hjem med højere indkomst, og dermed råd til et højere energiforbrug, også har et større varmeforbrug i voksenalderen.

Med andre ord tyder det på, at selv praksisser nederst i rygsækken kan trækkes frem meget senere i livet – formentlig uden vi nødvendigvis er bevidst om det.

Du overtager dine forældres varmerutiner

Den anden overordnede mekanisme handler om de måder, vi lærer at udføre rutiner på igennem sociale relationer. Særligt familierelationer virker til at være vigtige, i forhold til hvad vi tager med i rygsækken, og hvor vigtig en placering rutinerne får.

Sammen med så meget andet så giver vores forældre os en masse energipraksisser med i rygsækken. I et andet studie lavet i samarbejde med ph.d. Mette Hove Jacobsen finder vi, at voksnes varmeforbrug i høj grad ligner deres forældres.

Sammenhængen er lidt stærkere for husstande med lavere indkomst, og alt i alt tyder det på, at vores forældre giver os nogle indgroede praksisser med på vejen, som har betydning for vores energiforbrug.

Det sker gennem opdragelsen

Det kan for eksempel være forældre, som lærer deres barn, hvordan man udfører rutineprægede aktiviteter, såsom at tage et par ekstra sokker på i stedet for at skrue op for varmen.

Mange vil have anekdotiske eksempler på, hvordan de har ’arvet’ deres forældres rutiner, og min forskning peger på, at der er noget om snakken.

’Arven’ videregives formentlig ikke kun igennem opdragelse, altså direkte interaktion, men også gennem mere ubevidste interaktioner, for eksempel i form af at forældrenes handlinger og praksisser spejles og efterlignes af børnene og derigennem ubevidst kopieres og lagres i deres rygsække.

Gode råd: Sådan ændrer du de indgroede rutiner

Nu kunne det jo lyde som om, der ikke er meget at stille op, hvis ens rutiner og handlinger er styret af ting, der ligger udenfor vores kontrol.

Men bare rolig, disse mekanismer er hele tiden under påvirkning. Herunder vil jeg gerne give nogle råd til, hvordan du kan påvirke dine indgroede vaner i den rigtige retning:

1) Spar på dit standby-forbrug

Tilpas husstandens ’mikro-infrastruktur’ til energibesparelse. Adfærdsøkonomer vil nok kalde dette nudging af egen adfærd, men det kunne også kaldes tilpasning af egne praksisser.

Det kunne for eksempel være ved at opsætte en ladestation, eksempelvis en forlængerledning med plads til flere opladningsstik, som bliver tilføjet en timer til kun at oplade om natten, hvor elprisen er billigere, eller når behovet for opladning er der. Formålet er at spare standby-forbrug og reducere el-behovet.

2) Husk dine gode, gamle vaner

Grav ‘glemte’ vaner frem fra bunden af rygsækken. Romantikere vil sige »tænk på de gode gamle dage«.

Vores kroppe lagrer bestemt handlinger, som kan genkaldes og derved genindføres.

Tænk for eksempel på forældres vaner eller opdragelse. Disse vil formentlig være mere energibesparende end dine nuværende.

3) Fokusér på én rutine

Vælg én rutine, og gør noget ved den, og kun dén.

Den tidligere fodboldslandstræner Morten Olsen brugte hyppigt begrebet ’automatismer’. Med mine egne ord dækker det over, at fodboldspillere ved mange gentagelser kropsliggør (automatiserer) bestemte handlinger. Det samme sker for os alle hver dag, mere eller mindre ubevidst.

Brug det til at vælge ét fokuspunkt, som du øver dig på, eksempelvis at skrue ned for varmen eller vente med at vaske, til det beskidte tøj virkeligt hober sig op, og øv dig indtil det sidder på rygraden, før du går videre til det næste.

Høje energipriser er et alvorligt problem

Ovenstående tips retter sig mest mod almindelige husstande, der trænger til at få sat skub i de gode vaner.

For nogle husstande kan energiprisstigninger som dem, vi oplever nu, dog også have alvorlige konsekvenser, for eksempel i form af hvad der internationalt kendes som energiudsathed eller opvarmningsfattigdom.

Opvarmningsfattigdom betyder, at man ikke har råd til at betale for tilstrækkelig varme og el til at dække basale behov for komfort og indeklima.

Det kan medføre alvorlig nedgang i trivsel og sundhed i hjemmet.

Men husk, at selvom jeg ovenfor har beskrevet årsager til træghed og irrationalitet, er det muligt at ændre (dårlige) vaner. Det er altså muligt at reducere energiforbruget, så du sparer på elregningen og også kan tænke over den belastning, vores forbrug af ressourcer udgør for vores klode.

Følg projektet ’Flexafregning og energieffektivitet’ (finansieret af Elforsk), som handler om danskernes respons til energiprisprodukter, her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk