Sidste halvdel af 2021 bød på voldsomt stigende el og gaspriser.
Alene i efteråret steg elprisen med 10 procent fra 218,06 øre/kWh til 240,09 øre/kWh, og gasprisen med 24 procent fra 7,61 kr/m3 til 9,40 kr/m3 for en gennemsnitlig dansk husstand.
Høje priser kalder på spareråd, og medierne har selvfølgelig været leveringsdygtige – også Forskerzonen, der her giver fem forskningsbaserede råd.
Jeg er imidlertid kun stødt på eksperter fra energibranchen eller kommentarer fra forbrugerøkonomer. Derfor vil jeg her bidrage med et forbrugssociologisk perspektiv.
Som sociolog jonglerer jeg ikke med energipriser i øre og kroner, og apparaters eksakte energieffektivitet er heller ikke min ekspertise. Andre discipliner ved mere om, hvad der ’batter’ mest.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Men efter de gode spareråd opstår spørgsmålene: ’Hvordan ændrer jeg vaner? Og hvorfor er det egentligt så svært at ændre hverdagens rutiner?’ Det kan jeg forklare.
Bor du i en helt almindelig dansk husstand i en tid med høje energipriser og højt energibehov og søger råd til, hvordan du får has på dine dyre energivaner, så fortsæt endelig læsningen.
Sociologien kan forklare, hvorfor du har svært ved at ændre dine vaner
Måske er du allerede stødt på energisparende råd såsom at vaske mindre eller undgå at have apparater som tv’et på standby, men der er ikke sket så meget derhjemme endnu.
Hvordan kan spareråd omsættes til nye rutiner? Hvordan kan det være, at du (hvis du er som de fleste) ikke allerede handler økonomisk og klimabevidst? Hvorfor har du ikke gjort noget ved det, når du ved, hvad der skal til?
Med udgangspunkt i opfyldning af en rygsæk som en metafor for de vaner (eller rutiner), vi opsamler og tager med os gennem livet, vil jeg ud fra sociologiske mekanismer forsøge at forklare, hvorfor det er så svært at ændre vaner.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
- Anders Rhiger Hansens profil (AAU)
- “‘Sticky’ energy practices: The impact of childhood and early adulthood experience on later energy consumption practices”, English Research & Social Science (2018). DOI: 10.1016/j.erss.2018.06.013
- “Like parent, like child: Intergenerational transmission of energy consumption practices in Denmark”, Energy Research & Social Science (2020). DOI: 10.1016/j.erss.2019.101341
- “Flexafregning og energieffektivitet: fører fleksibel afregning til mere effektiv el anvendelse?”, igangværende projekt ved Aalborg Universitet
- “Prisstatistik 3. kv. 2021”, Forsyningstilsynet (Tal og fakta)
- “Naturgasprisstatistik 3. kvartal 2021”, Forsyningstilsynet (rapport)
- “Stigende energipriser: Tups til at spare penge og leve mere grønt”, Sharon George (2021), Forskerzonen
