Antallet af børnehaver, hvor læringen hovedsagelig sker gennem leg udenfor institutionsbygninger, stiger hurtigt på verdensplan.

Effekterne af denne fremgangsmåde er imidlertid stort set uundersøgte. For nylig afsluttede vi verdens første store studie, som eksplicit gransker naturleg i forskole-undervisningen.

Ved at kortlægge indlæringen af videnskabelige begreber i naturleg i en række forskellige situationer i løbet af den tidlige barndom, demonstrerede vi, hvordan små børn engagerer sig i naturvidenskab længe før, de sætter fod i klasseværelset, for slet ikke at tale om fysik/kemi-lokalet.

Vores forskning viser, at naturleg er en yderst effektiv måde at indlejre de såkaldte STEM-felter - den engelske forkortelse for science, technology, engineering og mathematics - i forskole-undervisningen.

Disse videnskabelige grene har meget tilfælles i forhold til metoder, tankegang og praksis, og forskning tyder i stigende grad på, at 'uanset evne er små børn parate, villige og i stand til at deltage i STEM-aktiviteter'.

Hvad er naturleg egentlig?

Naturleg er en populær måde at imødekomme forældre og undervisere, der er bekymrede for børnenes begrænsede tid i naturen og effekterne af deres potentielt mange timer foran skærmen.

Naturleg er overordnet set ustruktureret leg i naturlige omgivelser, der involverer børneledede interaktioner med naturen.

Inspirationen bag naturleg bliver ofte tilskrevet skandinaviske skovbørnehave- og udeskolemodeller, men naturleg har faktisk dybe rødder, der strækker sig langt tilbage.

I eksempelvis oprindelige samfund er forståelsen af landet og selvet sammenflettet snarere end adskilte, hvilket understøtter mange af de vigtigste træk ved naturleg.

Undervisningen i den tidlige barndom i lande som Tyskland, Finland og Danmark har en lang tradition for naturleg. Bare se det danske ord 'børnehave', eller det tyske 'kindergarten' (kinder betyder barn og garten betyder have). Dette tyder på, at både danske og tyske børneinstitutioner har rødder i naturbaseret læring.

Leg med og i naturen forekommer naturligt for børn, der ser sig selv som en del af naturen. (Foto: The Conversation)

Hvordan foregik forskningsprojektet?

Vores forskningsprojekt tog udgangspunkt i steder og situationer, såvel urbane som regionale situationer, som børn typisk befinder sig i i løbet af den tidlige barndom. Vi foretog vores undersøgelser i den australske delstat Queensland, hvor vi afdækkede et stort antal nøglebegreber, der blev udforsket gennem naturleg.

Mange var forbundet med en aborigin (den oprindelige, australske befolkning, red.) viden om kloden, andre stemte bedre overens med miljøvidenskab eller STEM-begreber.

Med finansiering fra Queensland-regeringens Education Horizon-ordning samarbejdede vores team med 20 uddannelsescentre for mindre børn:

• 10 lokationer i det sydøstlige Queensland
• 9 i det centrale Queensland
• 1 i det nordvestlige Queensland

Projektdesignet involverede både børn og forskoleundervisere, som fik rollen som forskere - 31 pædagoger og 152 børn (i alderen 4 til 5 år) i alt. 

Børnene og underviserne indsamlede data for at undersøge deres egne naturleg-oplevelser og praksis.

En del af naturen

Vi udforskede børnenes aktiviteter, idéer og overbevisninger om naturen og deres forhold til naturen. 

Forståelsen var forskelligartet og varierede fra at se mennesker som adskilte fra naturen, til at mennesker var en del af naturen - mennesker som natur.

Den nyligt publicerede Research Handbook of Childhoodnature fandt, at centrering af barndommen i naturen, som barndomsnatur - med mennesker forstået som en del af naturen - er et vigtigt fundament for naturleg. 

Som en fireårig sagde:

»Når jeg er udenfor, lærer jeg om naturen. Naturen er, hvad vi er i nu. Træerne er natur. Himlen er natur. Vandløbet er natur. Myrerne er natur. Vi er også naturen, fordi vi passer på naturen - og ikke ødelægger den.«

Aktive med-elever

Vi fandt ud af, at pædagogernes mangel på tillid eller forståelse af videnskabelige begreber ikke behøver at begrænse udforskningen af STEM i forskoleundervisningen.

Pædagoger og undervisere så derimod deres manglende viden som »en mulighed, snarere end noget at være forlegne over.«

Pædagogerne og underviserne blev aktive med-elever sammen med børnene. De afviste den traditionelle opfattelse af undervisere som kilden til al viden.

Langsom leg i vandløbet. (Foto: The Conversation)

Problemløser, undersøger og opdager

For at få mest ud af STEM-mulighederne i naturen skal underviserne forstå deres rolle som nysgerrige 'videnskabsfolk in action'. 

Pædagoger og undervisere skal altså problemløse, undersøge og opdage sammen med børnene.

Vores forskning identificerede miljøvidenskabelige begreber som det område af videnskabelig læring, som deltagerne oftest beskæftiger sig med gennem naturleg. 

Det betyder, at miljøvidenskab, som en disciplin i undervisning og læring inden for STEM, er et vigtigt bidrag til børns videnskabelige læring.

Som alle STEM-discipliner dukker miljøvidenskab op i løbet af de første år og stiger i kompleksitet gennem barnets liv.

Almindelige videnskabelige begreber og udtryk identificeret i naturleg. (Illustration: The Conversation)

9 forskellige praksis og lektioner indenfor naturleg

Pædagogerne og underviserne i dette studie omfavnede 9 forskellige naturlegspraksis og lektioner:

1. Lokation/land: Lydhør leg - som eksempelvis bushwalks og andre udflugter i landet og læring fra og med medlemmer af Australiens oprindelige befolkning, lokale aboriginals og Torres Strait Islander Elders.

2. Ikke-menneskelig leg: Nær observation af planter, skyer, naturgenstande og andre arter.

3. Langsom leg: Børn får tid og frihed til vedvarende, rolig, uafbrudt leg, herunder børneledet fri leg og skabelse af kunst.

4. Sensorisk leg: Stimulering af børnenes sanser og bevidsthed om kroppen gennem opmærksomhed, søgen efter spiselige planter, lugte, følelser, berøring og uddybning af forbindelsen til naturen.

5. Risikabel leg: Klatre i træer, hænge med hovedet nedad, balancering, svinge i rebgynger, navigation i og ved vandløb, lave bål, brug af værktøjer, brydning og udforskning uden opsyn af voksne.

6. Fantasifuld leg: Opdigtet leg, fantasileg, symbolsk leg, foregivelse og dramatisk leg. Børn bruger ofte rollespil til at udforske og forstå verden.

7. Konstruktion/kreativ leg: Snitte og save i træ, bygge tunneler og broer, male, tegne, danse, synge, slå på tromme, føre naturdagbog, naturkollager, vævning, filtning, skulpture og lerarbejde.

8. Opdagelsesleg: Bruge et digitalt mikroskop, eksperimenter med naturressourcer, udforskning af skygge og lys, hvorfor objekter flyder eller synker, observation af insekt- og dyreadfærd som en måde at tænke dybt i forhold til verden samt lære, hvordan den fungerer.

9. Dødsspil: Observere døde dyr, der bliver nedbrudt over tid, spille død og/eller døende og lære om tingenes livscyklus for at udforske død eller sorg.

Ikke en manual, men udgangspunkt

Projektet afdækkede et stort antal vigtige videnskabelige begreber og termer, der blev udforsket gennem naturleg. Begreberne blev organiseret under de vigtigste områder: Jord, Økologi, Relationer, Materialer, Kroppe, Tid og Forvitring (se billedet længere oppe i artikel for at se, hvilke underbegreber der hører til disse).

Dette er ikke en dikterende liste eller en manual, og det er heller ikke de eneste videnskabelige begreber, som naturleg muliggør udforskningen af. 

Det er snarere et udgangspunkt for at sætte gang i diskussion og hjælpe børn med at lære.

Når STEM-koncepter er inspireret af børnenes interesser, nysgerrighed og spørgsmål, er læringen mere effektiv, engagerende og varig.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.