Andreas Mogensen: Sådan bliver du astronaut
Den danske astronaut Andreas Mogensen giver tips til dig, der drømmer om at blive den næste dansker i rummet.

Efter Andreas i 2009 blev udvalgt som astronaut, har han trænet i seks år, før han kom på sin første rumrejse. (Foto: James Blair)

Efter Andreas i 2009 blev udvalgt som astronaut, har han trænet i seks år, før han kom på sin første rumrejse. (Foto: James Blair)
Partner Ud i rummet - Historie, drømme og virkelighed

2015 blev året, hvor Danmark fik sin første astronaut i skikkelse af Andreas Mogensen. Hans mission til den internatio

 

Rumrejser var tidligere forbeholdt folk fra store rumfartsnationer som USA og Rusland eller rigmænd med feriebudgetter på mange millioner dollars.

Men den seneste uge har Andreas Mogensen bevist, at det ikke er umuligt for en dansker at rejse ud i rummet.

Det er dog ekstremt svært at lande astronautjobbet, og det kræver den rigtige timing.

Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har kun søgt astronauter to gange. Første gang var i 1992, og der gik 16 år, før det igen blev muligt at ansøge i 2008.

Ansøgerfeltet bestod af 8.413 kandidater, og kun seks – én kvinde og fem mænd i alderen 31-37 år – blev udvalgt efter et år med en lang række prøver, der var så svære, at Andreas Mogensen selv havde opgivet håbet undervejs.

Men Andreas Mogensen kom som bekendt gennem nåleøjet. Før han tog på rumrejse, bad vi ham fortælle, hvad ESA lægger vægt på, når de udvælger astronauter.

Den rigtige uddannelse, personlighed og det gode helbred

Andreas Mogensen siger, at der overordnet er tre områder med krav, som du skal leve op til, hvis du går med drømmen om at blive den næste dansker i rummet:

  1. Uddannelse: »Du skal have en teknisk uddannelse, enten som ingeniør, forsker, læge, eller også skal du have en pilotuddannelse, typisk fra luftvåbnet. Det er de fire baggrunde, som de fleste astronauter har.«
     
  2. Helbred: »Du skal være sund og rask. Det er vigtigt, at du ikke fejler noget. Du må godt gå med briller, så længe de gør dit syn helt normalt. Du skal være i god form – ikke i super form, du skal bare være i god form.«
     
  3. Personlighed: »Du skal være udadvendt. Du skal have let ved at samarbejde med andre, og andre skal gerne kunne lide at samarbejde med dig. Du skal kunne holde hovedet koldt og ikke gå i panik, når du bliver stresset eller bange, så du kan analysere et problem hurtigt og korrekt og komme frem til den rigtige løsning.«

Lav noget, du brænder for

Spørgsmålet er så, hvordan man som ung astronautspire udvikler de nødvendige kvalifikationer. Det har Andreas Mogensen et tip til:

Fakta

Andreas Mogensen er 38 år gammel. I 1999 blev han uddannet som civilingeniør med speciale i rum- og luftfartsteknologi ved Imperial College i London. Han fik en ph.d.-grad i rumfart fra University of Texas, Austin, i 2007. Undervejs har han blandt andet arbejdet som ingeniør for Vestas og på en boreplatform i Atlanterhavet ud for Vestafrika. Som barn spillede han både fodbold, basketball og baseball. Han fortsatte med basketball i gymnasiet og på universitetet, og under sin ph.d.-uddannelse spillede han rugby,

»Det at blive astronaut – ligesom alt andet i livet, hvor du skal have succes – kræver hårdt arbejde. Rigtig, rigtig meget hårdt arbejde. Det kan være svært, hvis det noget, man ikke rigtig brænder for.«

»Så det første, man skal gøre, er at finde ud af, hvad man godt kan lide at lave. Lav det, for så er det lidt nemmere at lave alt det hårde arbejde. Det føles ikke så hårdt, hvis det er noget, man virkelig er interesseret i,« siger Andreas Mogensen.

Dyrk sport

Det virker måske svært at udvikle sin personlighed, men én ting bør man i hvert fald gøre, fortæller Andreas Mogensen.

»Det er vigtigt at dyrke sport. Ikke alene er det god motion, men især i holdsport lærer man virkelig, hvad det vil sige at samarbejde,« siger Andreas Mogensen, der selv har spillet både fodbold, basketball, baseball og rugby.

Vær tålmodig

Du kan dog uddanne dig og dyrke al den sport, du vil, men du skal stadig vente på, at ESA vil ansætte endnu et hold astronauter.

Sidste gang gik der som nævnt 16 år mellem de to ansøgerrunder, og hvis der går lige så lang tid inden næste mulighed, skal du sørge for at være klar omkring år 2024 og helst være omkring 30 år gammel til den tid.

Det kræver altså ikke bare et godt helbred, den rigtige uddannelse og den rette personlighed at blive den næste danske astronaut.

Du skal også være tålmodig, men til gengæld vil timingen formentlig være perfekt til at komme på en rejse til Mars i 2030'erne.

Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission

2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk