Det hele begyndte med, at hun tog fejl på stranden i Tisvilde.
Nikoline Bohr var tilbage i fødelandet for at besøge sin far i familiens sommerhus. Hjemme i USA havde hun studeret kunst og færdiggjort en bachelor i fysik.
Men dér, på den danske vinterstrand, skete der noget.
»Dagene var korte, og der var ikke meget at lave. Så vi gik en tur på stranden, og jeg fandt denne her sten. Jeg tænkte: Ah, okay, det her må være en meteorit,« fortæller hun.
Det var det ikke. Det var en helt almindelig jordisk sten.
Men fundet tændte en brændende nysgerrighed i hende.
»Jeg savnede videnskaben, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle få afløb for det, eller hvordan jeg kunne springe ind i det igen.«
Svaret lå i den grå sten på en dansk strand.
Inden længe havde hun købt en metaldetektor med det erklærede mål at finde meteoritter.
Men hurtigt opdagede hun, at jorden under hende gemmer på noget overraskende og mindst lige så interessant: menneskers historie.
»Jeg indså, hvor meget andet der er i jorden. Historier og hvad vi ellers overser konstant,« siger Nikoline Bohr.
Kendt fra amerikansk tv
Nikoline Bohr er et ukendt ansigt i Danmark, medmindre man følger det amerikanske skattejæger-program Expedition Unknown, som også kan streames herhjemme.
Hun medvirker i afsnittet ’Chasing Bonnie and Clyde’, hvor hun sammen med vært, arkæolog og eventyrer Josh Gates leder efter tabte genstande og skjulte skatte efter det berygtede, amerikanske forbryderpar Bonnie og Clyde.
Nikoline Bohr er formentlig en af de allerbedste detektorførere ’over there’.
Hun er dygtig nok til at blive hyret til verdens mest kendte tv-program om skattejagt og arkæologi.
Dermed er hun også én, man går til, hvis man har mistet sin vielsesring på stranden eller et arvestykke i haven.
Og så er man vel at mærke sikker på at få den tilbage.
»Hvis den er dér, hvor de siger, de har tabt den, så er jeg ret sikker på at finde den,« siger hun.
Og hvis du ikke finder den?
»Så er jeg sikker på, at jeg har lavet en grundig eftersøgning, og jeg kan give ejeren ro i sindet. For så ved vi med sikkerhed, at den ikke ligger på det pågældende sted.«
Handler ikke om penge
Det er tydeligt, at Nikoline Bohrs tilgang til detektorarbejde ikke er drevet af skattejægeri.
Det handler ikke om at finde værdifulde effekter i jorden, som kan berige hende selv.
Hun arbejder ud fra klare etiske principper, når hun scanner jorden for metalliske genstande, der kan knyttes til historiske perioder, begivenheder eller personer:
Det betyder, at hun altid har indhentet forudgående tilladelse til at gennemsøge et område.
Hun kontrollerer også kun jord, der i forvejen er forstyrret.
Og hun afleverer altid sine fund tilbage til jordejeren eller det lokale museum.
»For mig har det aldrig handlet om at tjene penge,« forklarer Nikoline Bohr.
»Jeg har aldrig solgt noget. Mit detektorarbejde er med fokus på den historiske integritet og bevaring, og med forståelsen af, hvordan jord har været og bliver brugt.«
Hendes vigtigste fund er genstande, der bærer en menneskelig fortælling, som den spanske sølvmønt med to huller, lavet med et firkantet søm fra kolonitiden.
»Jeg elsker tanken om, at nogen har gået rundt på Nantucket og båret den mønt som en knap,« fortæller hun begejstret.
Den historiske information og affektionsværdien af et fund er langt vigtigere end en økonomisk findeløn for Nikoline.
»Jo mere historisk information, et fund kan give dig, desto mere sætter jeg pris på det.«
Derfor tager hun som regel ikke betaling for at finde folks tabte vielsesringe eller arvestykker.
»Jeg har ikke brug for nogens guld. Det er ikke vigtigt for mig. Det er vigtigt for dem,« siger hun.
Rednings-arkæolog på hjemøen
Nikoline Bohr scanner i dag fortrinsvis den historiske ø Nantucket, hvor hun også selv bor.
Øen er kendt for sine mange gamle bygninger og tidlige historie.
På den ene side af øen er et voldsomt hav, og efter kraftige storme skylles historiske genstande fra skibsvrag op på strandene.
Der kan hun nemt bruge op mod 10 timer på stranden med metaldetektoren dagen efter en stor storm, og inden genstandene bliver skyllet i havet igen.
I perioder af sit liv har hun detekteret hver eneste dag, men siden er hun begyndt at undervise børn i metaldetektion og har haft mindre tid.
Nu forsøger hun at komme ud et par timer for sig selv med detektoren om ugen.
Hun fokuserer især på byggepladser. Som en slags rednings-arkæolog sikrer hun genstande fra Nantuckets historie, inden de bliver begravet under fundamentet til nye huse.
Et af de projekter, hun fremhæver, er netop fra Nantucket:
Under den amerikanske uafhængighedskrig var Keziah Coffin en kendt og magtfuld kvinde på øen, både som succesrig forretningskvinde og berygtet smugler.
På hendes tidligere jordlod fandt Nikoline Bohr knapper og mønter, der afslørede detaljer fra hverdagslivet i huset i 1700-tallet.
For eksempel placeringen af en tørresnor og beviser på husets senere funktion som ’tea house’, et dæknavn for en smugkro under forbudstiden.
Nikoline Bohr er stolt af projektet, fordi det kombinerer metaldetektion med netop menneskers historie.
»Ved at kombinere mine fund med slægtsforskning kan jeg genskabe historien om dem, der boede der før,« fortæller hun.
For at ære beboerne og deres historie valgte Nikoline Bohr efterfølgende at skabe kunstværker baseret på fundene. For eksempel et stort tryk af en af de mønter, hun havde fundet, samt en reproduktion af et gammelt stykke papir med ’køkkenregler’ fra 1902, som en håndværker havde fundet inde i en væg.
Hun skrev også en lille bog til huset med de mest interessante fund, husets slægtshistorie og egne noter om ejendommen.
Da huset blev solgt, sørgede hun for, at både bogen og kunstværkerne fulgte med ejendommen.
»Jeg returnerede husets historie til huset selv.«
Mere samarbejde med arkæologer
På marker og byggepladser er de øverste jordlag blevet rodet op af maskiner, og derfor er det de primære steder, Nikoline Bohr afsøger.
»Graver man i uforstyrret jord og fjerner en genstand, er den historiske kontekst væk for altid,« forklarer hun.
Selv hvis arkæologer senere ønsker at foretage en udgravning på stedet, vil vigtig information være gået tabt.
Ved at holde sig til bunker af opgravet jord og jord omkring fundamenter kan hun dokumentere historien uden at ’ødelægge’ noget.
Hun drømmer om mere samarbejde mellem professionelle arkæologer og detektorførere som hende, for de kan hjælpe med at lytte til jorden og notere, hvad der er i den uden at grave.
»Det ville give rigtig god mening. Men jeg kender ikke til mange samarbejder endnu. Jeg ville ønske, der var flere,« siger hun.
Amerikanere kan lære af danskerne
I USA er lovgivningen om metaldetektion mangelfuld sammenlignet med Danmark.
Hun roser de klare regler for danefæ herhjemme, og hun arbejder for, at den danske tilgang breder sig, så vigtige arkæologiske data ikke forsvinder.
»Går man ud og graver et hul i uforstyrret jord og tager det med, man finder - så er informationen væk,« siger hun med ærgrelse.
Hun har oplevet mennesker, der ikke detekterede på etisk vis. For eksempel så hun nogle i færd med at detektere på en kirkegård nær hendes hjem.
»Der måtte jeg gribe ind og gøre dem opmærksom på: Det her er dybt ulovligt. Hvad laver I?,« fortæller hun.
Hendes egen etik er klar: Hvis du leder efter guld for at blive rig, er du ikke en seriøs detektorfører.
Affald er også fund
Nikoline Bohr forbereder for tiden en udstilling på hjemøen Nantucket med fund fra 1700-tallet og frem til i dag, og den bliver inklusiv affald.
Hun kalder mængden af affald i jorden for »chokerende«. Plastforurening er vores primære fokus, men mange andre forurenende stoffer, herunder metal, bør diskuteres, mener hun.
Den eneste forskel på plast og metal er vægten.
Metal synker og forsvinder hurtigt ned i sand og jord.
Men det er der stadig, påpeger Nikoline Bohr.
»Vi efterlader os enorme aftryk. Hvis fremtidige civilisationer en dag skulle udgrave vores tidsperiode, ville vi sandsynligvis blive omtalt som øldåse- og dåseringe-æraen,« siger hun.
Oldebarn af Niels Bohr
Videnskab.dk interviewer Nikoline Bohr over en videoforbindelse til USA.
Rundt om halsen på hende hænger to iøjnefaldende medaljoner.
Det er ikke hendes egne fund, men de har en særlig betydning, fortæller hun.
Den ene er en kopi af en mønt fra et berømt skibsvrag, Atocha, som var en del af en spansk flåde, der sank ud for Florida. En gave fra hendes kærestes far.
Den anden medaljon er en dansk 20-krone. En jubilæumsmønt præget i anledning af Niels Bohrs nobelpris.
For ja, Nikoline Bohr er oldebarn af den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr, der fik Nobelprisen for sit banebrydende arbejde med atomer og kvantefysik.
Hun er ikke i tvivl om, at hendes egen baggrund med en bachelor i fysik er med til at gøre hende til en god detektorfører.
Hun forklarer med entusiasme fysikken bag detektering:
»Det er et elektrisk felt, der genererer et magnetfelt, som derefter detekterer ændringen i signalresponsen, når det passerer over et stykke metal.«
Spørger man direkte ind til hendes berømte efternavn og slægt, fortæller Nikoline Bohr, at hun føler en naturlig forbindelse til familiens videnskabelige arv.
Hun ser sin passion for detektion som en del af den samme søgen, som har drevet hendes familie gennem generationer.
»Jeg tror, det er en tillært nysgerrighed fra min far. Og så tror jeg, at noget af det ligger i generne: en trang til at opdage, forstå og forbedre den måde, vi gør tingene på.«
Næste uge følger Videnskab.dk op med en artikel om, hvad de mange danske metaldetektorfund betyder for forskningen og vores viden om Danmarks historie. Tilmeld dig Videnskab.dk's nyhedsbrev, hvis du vil modtage artiklen direkte i din indbakke.
