På øretævernes holdeplads.
Her har lektor Jesper Wiborg Schneider fra Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg valgt at opbygge sin forskerkarriere.
Han forsker nemlig i forskellige værktøjer til at vurdere forskningskvalitet såsom bibliometri og fagfællebedømmelsen peer review – værktøjer, som spiller en rolle i fordelingen af offentlige forskningsmidler.
Jesper Wiborg Schneider er vant til, at hans forskningsområde vækker stærke følelser og er til evig diskussion i medierne.
Nu vover han pelsen og vil gå i direkte dialog med læserne i den nye blog, hvor han vil trække værktøjerne rundt i manegen og udkrænge deres styrker og svagheder.
Bibliometri går ud på at undersøge mønstre i de mange data, der optræder i en videnskabelig publikation og at fortolke dem.
Dataene kan i princippet være mange ting, som f.eks. artiklen i sig selv, artiklens titel, forfatternes navne og artiklens referencer til andre videnskabelige publikationer.
Alle disse data lagres i forskellige databaser, som Jesper Wiborg Schneider og hans kolleger kan arbejde med.
Mønstrene sladrer om, hvordan nogle forskningsområder dukker op og forsvinder igen, hvilke publikationer og tidsskrifter, der bliver citeret meget og hvilke forskningsinstitutioner, der arbejder sammen, og hvem der har størst gennemslagskraft.
Følger man en idé over tid, kan man ved hjælp af nogle matematiske modeller samt statistiske og sociologiske metoder, finde ud af, om andre forskere tager idéen til sig eller om den sygner hen.
»Bibliometri kan sammen med videnskabssociologi bruges til at få et kig ind bag kulisserne og forstå forskernes egentlige bevæggrunde for at gøre som de gør, når de publicerer, f.eks. hvad der får forskere til at referere til visse forskere men ikke til andre. Det bliver tydeligt, at det ikke altid er anerkendelse, der er afgørende for hvem, der får citater – der er også en masse sociale aspekter i det,« siger Jesper Wiborg Schneider.
»Bibliometri er et glimrende værktøj, der kan kaste lys over, hvordan forskere arbejder og formidler deres resultater, men det er også et værktøj, der kan misbruges. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at folk kigger skævt til en, når man er bibliometriker. Forhåbentligt kan denne blog være med til at udfordre folks fordomme,« siger Jesper Wiborg Schneider.
Mange ting på CV’et
Jesper Wiborg Schneider færdiggjorde sin ph.d. så sent som i 2004, men er i sin korte forskerkarriere kommet vidt omkring.
Han spillede f.eks. en helt central rolle i forbindelse med indførelsen af den udskældte bibliometriske forskningsindikator i Danmark som konsulent for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Han har også stået bag en stor bibliometrisk analyse af dansk klimaforskning samt et studie af den danske forskning inden for Informations- og kommunikationsteknologi IKT.
De mange projekter har givet ham en enestående mulighed for at prøve værktøjerne af i praksis og bruge dem til at vride overraskende informationer ud af forskernes artikler.
Værktøjerne er ikke perfekte
Jesper Wiborg Schneider understreger, at hverken bibliometri eller peer review er perfekte værktøjer. De har mange skavanker, men på trods af de mange problemer er det alligevel de stærkeste midler, man har til at vurdere ”forskningskvalitet” i bred forstand.
»Peer review foretrækkes oftest i forbindelse med evaluering af forskning, og bibliometrien kan da heller ikke stå alene her, men peer review-processen er heller ikke uden problemer, og her kan bibliometrien supplere. Bibliometri og peer review er komplementære værktøjer, der virker stærkest sammen,« siger han.
Det første blogindlæg kommer til at handle om ”identiteter” og ”tilhørsforhold” i forskningsevaluering, noget der har stor betydning for rangordninger af lande og universiteter.
»I blogindlægget vil jeg diskutere, hvordan vi definerer og operationaliserer dansk forskning i bibliometrisk forstand. Efter min mening er det efterhånden lidt en kunstig øvelse at tale om forskning som værende noget, der er nationalt. Størstedelen af de artikler, der publiceres i dag inden for de ”våde” fagområder, er ikke pæredanske, men er forfattet i et internationalt forum, og derfor bør man måske vurdere forskningen i et mere globalt perspektiv,« slutter han.
Læs det første indlæg i bloggen her.
