Annonceinfo

ANALYSE: Det store D-vitamin-paradoks

ForskerZonenDer forskes meget i D-vitamin, og danskere spiser masser af det. Men det er stadig uklart, om ekstra kosttilskud med D-vitamin har betydning for andre end små børn, ældre mennesker og særligt udsatte befolkningsgrupper, hvor det især mindsker risikoen for få svækkede muskler og knogler.

D-vitamin bruges til at styrke muskler og knogler, men det er stadig uklart, om kosttilskud med vitaminet har nogen effekt på personer, der ikke er småbørn, ældre eller særligt udsatte. (Foto: Shutterstock)

Debatten om D-vitamin raser blandt såvel forskere som lægfolk. Er det en god idé at nappe nogle ekstra D-vitaminpiller her om vinteren, eller skal man hellere lade være, fordi for meget måske er usundt, og hvad virker det lige mod?

Den store interesse afspejler sig også her på Videnskab.dk. Flere end 25.000 gange har læserne her klikket sig ind på den britiske professor Tim Spectors kritiske artikel om D-vitamin, som vi bragte for nylig. Indlægget er blandt de mest læste denne måned.
Tim Spector tilhører den gruppe, som i grove træk mener, at D-vitamins effekt på alt andet end styrken af muskler og knogler er ringe dokumenteret, og at kosttilskud med vitaminet ligefrem kan være skadelige.

På den anden side står de, der anser D-vitamin som noget nær et vidundermiddel, som udover at styrke knogler og muskler også kan have effekt mod depression, træthed, cancer, diabetes, sklerose og hjerte-kar-sygdomme.

Så skal man proppe sig med D-vitamin-piller for at gardere sig, så længe det ikke er farligt? Eller skal man tage så lidt som muligt, medmindre man er i en risikogruppe og har behov for det, fordi det kan være skadeligt, og man ikke kender nok til dets mange påståede gavnlige effekter?

Og den debat er helt åben.

For i takt med, at der i stigende grad forskes i D-vitamin og effekten af kosttilskud med det, fremkommer resultater, der peger i både den ene og den anden retning.

Forskere med modstridende meninger

I efteråret beskrev avisen Washington Post dilemmaet gennem to videnskabsfolk, der begge forsker på feltet og har vidt forskelligt syn på sagen;

I Storbritannien tror Philippe Autier ikke på, at D-vitamintilskud er godt for andet end knogler. Han ser den udbredte tro på, at det også kan hæmme kræft, hjertesygdomme, diabetes, depression og sklerose som en religion, der giver folk »en simpel historie, de kan tro på.« Philippe Autier står bag en omfattende gennemgang af eksisterende viden, hvor konklusionen er, at sunde og raske mennesker ikke kan regne med at have fordel af kosttilskud med vitamin D.

I USA ser epidemilogen Cedric Garland anderledes på sagen. Han mener, at forskningen, blandt andet hans egen, på området viser, at der i nogen grad er sammenhæng mellem D-vitaminniveauer og blandt andet cancer og diabetes forstået på den måde, at relativt højere niveauer ser ud til at mindske risikoen for disse sygdomme.

På baggrund af sit eget arbejde og forskning på området er Tim Spector kritisk overfor, hvad han anser som overdreven og ukritisk brug af kosttilskud med D-vitamin og manglende forsigtighed i forhold til potentielle negative effekter af det.

Danske forskere fremførte en lignende pointe forleden i Politiken og manede til forsigtighed.

Og det kan der være god grund til. For meget D-vitamin kan nemlig være mindst lige så skadeligt som for lidt, viser det sig. Og dets påståede effekt mod en række lidelser, ud over svækkede muskler og knogler, er endnu ikke entydigt videnskabeligt dokumenteret.

Hæmmer og fremmer måske cancer

Der er samtidig studier, som indikerer, at tilskud med D-vitamin kan hæmme visse former for cancer. Den slags resultater har været med til at gøre kosttilskud med D-vitamin mere populære, selv om andre studier faktisk siger det modsatte.

»Det er helt naturligt, at der er mere diskussion om D-vitamintilskud, efterhånden som der forskes mere på området, og der kommer ny viden frem, som det er tilfældet i disse år. Men det er vanskeligt at sige noget entydigt om D-vitamins rolle isoleret set, da det spiller sammen med mange funktioner i kroppen og også er et hormonstof. Det er med til at skabe usikkerhed om, hvad D-vitamintilskud egentlig hjælper og ikke hjælper mod,« siger professor i ernæring Inge Tetens, Forskningsgruppen for Helhedsvurdering ved DTU Fødevareinstituttet.

Inge Tetens har deltaget i arbejdet med den seneste opdatering af den videnskabelige evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger i forhold til D-vitamin. Et arbejde, som myndighederne har brugt til at opdatere anbefalingerne på området med herhjemme i 2014. Og som går igen i de nordiske kostråd.

Debatten handler altså ikke om, hvorvidt vi mennesker har behov for D-vitamin. For det har vi.

D-vitamin sikrer optagelse og omsætning af calcium i kroppen. Vi får det via solen, maden vi spiser eller gennem kosttilskud. Får vi ikke tilstrækkeligt med D-vitamin, øges risikoen for at få svage muskler og knogler.

Fakta

Få danskere ønsker D-vitamin i maden

Selvom der sælges store mængder D-vitamin som kosttilskud herhjemme, er det ikke nødvendigvis alle danskere, der ønsker at proppe sig med det. I hvert fald ikke hvis andre bestemmer det for dem.

I DTU Fødevareinstituttets statusrapport om D-vitamin fra 2010 anbefalede man således, at fødevarer burde beriges med vitaminet. Så kunne danskerne få sig et tilskud gennem kosten uden at skulle tænke over det.

Danske forsøg har også vist, at indtag af D-vitaminberiget mælk og brød har en positiv sundhedseffekt i Danmark. Og det er tilladt at sælge den slags produkter, og i andre lande for eksempel Finland er det ganske udbredt.

Men herhjemme har butikkerne måttet tage mange af den slags varer af hylderne igen. Folk køber dem stort set ikke, de foretrækker deres fødevarer, som de kender dem, uden tilsat D-vitamin.

Men det er uklart, hvor meget andet godt eller dårligt, vitaminet kan gøre for kroppen, og i hvilke mængder, det er fornuftigt at tage som kosttilskud. Nogle får for lidt af det. Typisk småbørn, ældre og særlige risikogrupper, der får for lidt sollys eller forkert kost. Her kan manglen på D-vitamin altså svække muskler og knogler, så risikoen for fald og brækkede knogler øges betragteligt. Til disse grupper anbefaler Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som er myndigheder på området, mellem 10 og 20 mikrogram dagligt D-vitamintilskud.

I en rapport i 2004 blev der konstateret for lav D-vitaminstatus i den danske befolkning, og de anbefalede tal for indtag og niveauer af D-vitamin er blevet hævet de senere år. Den anbefalede minimumværdi for mængden af D-vitamin i blodet er i dag 50 nanomol pr. liter blod. 

For lidt og for meget kan skade

Men herfra og så til at proppe sig med D-vitamin for at opnå det kan være farligt. Det er netop Tim Spectors pointe i kronikken her på hjemmesiden; at vi bør holde lidt igen.

I efteråret fremlagde prominente danske forskere en omfattende videnskabelig undersøgelse, der viste, at både for meget og for lidt D-vitamin kan være skadeligt. En ny konklusion her var, at der er en sammenhæng mellem øget dødelighed og høje niveauer af D-vitamin i blodet blandt danskere. Blandt andet som følge af blodpropper og slagtilfælde.

»Den her slags vitaminer skal man koordinere indtaget af med sin læge,« konkluderede professor Peter Schwarz, en af forskerne bag undersøgelsen.

Forskerne vurderede, at vitamin D-niveauer under 50 og over 100 nanomol pr. liter blod var forbundet med øget dødelighed, mens cirka 70 er det bedste sted at ligge.
For de fleste sunde og raske mennesker holdes dette niveau med den rette kost og via solen, som danner D-vitamin i huden.

Anbefalinger er ikke helt entydige

Så hvor meget D-vitamintilskud bør sunde og raske mennesker mellem 10 og 60 år så egentlig tage? Anbefalingerne er ikke helt entydige:

Der anbefales generelt et dagligt indtag på 10 mikrogram D-vitamin om dagen, som for de flestes vedkommende opnås via den almindelige kost kombineret med solen, som er den største kilde til D-vitamin.

Ifølge myndighederne herhjemme kan man så indtage fem til 10 mikrogram D-vitamin dagligt som kosttilskud, hvis man er bekymret for ikke at få nok ad naturlig vej (en multivitaminpille indeholder typisk omkring fem mikrogram). Men det er ikke en direkte anbefaling til borgerne. Det fremgår heller ikke direkte i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, at der bør holdes igen med D-vitamin, hvis man ikke er i risikogruppen.

Generelt anses det, at indtaget bør holdes under 50 mikrogram dagligt, mens doser over 100 mikrogram over en længere periode kan være skadelige.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man søger læge, hvis man har mistanke om for lavt D-vitamin-niveau, før man indtager mere end fem mikrogram dagligt. Det skyldes blandt andet, at forskningen på området viser meget varierende resultater i forhold til cancer.

Blandt andet viser studier ifølge Kræftens Bekæmpelse, at meget høje D-vitaminniveauer er forbundet med øget risiko for aggressiv udvikling af prostatakræft.  Andre undersøgelser peger på, at et dagligt tilskud af D-vitamin mindsker risikoen for eksempelvis tarmkræft.

Der er også store variationer i forhold til, hvem tilskud med D-vitamin gavner. Når det gælder brystkræft mindskedes risikoen i et studie blandt kvinder, der fik kosttilskud med D-vitamin og samtidig havde fået målt lave niveauer af D-vitamin i blodet før forsøgets begyndelse, mens kvinder med højt indhold fra begyndelsen fik øget risiko.

Store undersøgelser på vej

En af udfordringerne i forskningen er, at virkningerne af D-vitamin i kroppen er komplekse og forskellige fra person til person.

Der mangler flere kontrollerede studier på området. I USA er der ifølge Washington Post nu tre nye studier på vej i forsøget på at afdække om tilskud med D-vitamin vitterlig også hjælper den brede befolkning og kan hæmme sygdomme som diabetes, cancer og sklerose.

Indtil videre er der kun bred videnskabelig enighed om, at tilskud af D-vitamin er sundhedsmæssigt gavnligt for calciumomsætningen og dermed styrken af muskler og knogler. D-vitaminets mange andre ’vidundervirkninger’ mangler endnu at stå prøven i større studier.

(Artiklen er justeret 25. januar 2016. Professor Inge Tetens titel er justeret, og angivelsen af indholdet af D-vitamin i en multivitaminpille er ændret fra 3-5 mikrogram til 5 mikrogram.)

Seneste fra Videnskab.dk

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg