John Mogensen skrev det første danske valgkamp-hit

I denne uge er der som bekendt Folketingsvalg.

Allerede i foråret barslede flere partier med politiske slagsange, og siden valgets udskrivelse er det myldret frem med mere eller mindre professionelle forsøg på at vinde vælgernes gunst med politiske paroler på vers.

Sandsynligvis kommer ingen af disse sange på hitlisterne. I modsætning til hvad man skulle tro, har sange, der agiterer for en bestemt politisk sag, det nemlig ikke nemt i perioder, hvor der er valg.

Den første sang er det eneste hit

I den seneste valgkamp lå Natasjas særdeles politiske ’Gi’ mig Danmark tilbage’ godt nok højt på hitlisten i ugerne op til valget i midten af november.

Nummeret var dog ret beset ikke skrevet direkte til valgkampen og havde allerede ligget på hitlisten længe.

Den eneste valgsang, der tilnærmelsesvis er blevet en succes på hitlisterne, var faktisk den første af slagsen.

John Mogensen kaldte på Holger Danske

2. oktober 1972 skulle danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skulle optages i EF. Godt en måned tidligere udsendte John Mogensen sin nyeste single.

På A-siden lå en sang med et budskab, som var meget svært at misforstå. Alene titlen, ’Danmarks jord for de danske’, siger det hele.

John Mogensen, som halvandet år forinden var braget igennem med ’Der er noget galt i Danmark’ og ikke mindst billedet af Dybbøl Mølle, som malede helt ad helvede til, havde denne gang taget fat i endnu et nationalt symbol.

Denne gang kaldte han på Holger Danske, som efter Mogensens opfattelse meget gerne måtte vågne op for at forsvare landet mod de fremmede magter.

Hvorvidt det er med vilje eller tilfældet, forstærkes fornemmelsen af tab ved, at melodilinjen i verset er stort set identisk med første del af omkvædet i ’Hvorfor er lykken så lunefuld’.

Denne gamle filmmelodi handler netop om at miste den, man holder af.

Mogensen nægtede valgkamps-budskab

Teksten var ualmindeligt direkte i sit politiske budskab, og det er derfor meget mærkværdigt, at Mogensen hårdnakket påstod, at den ikke handlede om Fællesmarkedet.

Det udtalte han nemlig i Politiken, samme dag som singlen udkom. Hvad den så handlede om, ville han ikke ud med. Han lod det være op til lytterne selv, hvordan de ville forstå den.

Mogensen vedkendte sig dog, at der var politik i sangen, men afviste altså, at den havde noget at gøre med det forestående valg. Politiken forholdt sig dog skeptisk.

B-siden fik lov at komme på Dansktoppen

Det gjorde man også i Danmarks Radio, for da pladen blev testet til Dansktoppen i begyndelsen af september, var det B-siden, den anderledes upolitiske ’Mig og Margrethe’, der blev testet og gik ind på hitlisten ugen efter.

Det har sandsynligvis ikke været den store overraskelse for hverken John Mogensen eller ret mange andre, at Danmarks jord for de danske ikke blev spillet i Dansktoppen. For sange med direkte politiske budskaber var noget nær bandlyst i programmet.

Mogensen havde selv skubbet grænsen med ’Der er noget galt i Danmark’, men ret beset holdt han sig på et nogenlunde overordnet og dermed acceptabelt niveau i sangen.

Desuden var den bestemt ikke uden humor, hvilket nok også var med til at gøre den spiselig for Dansktoppens redaktion.

Steg til femteplads i valgugen

I ’Danmarks jord for de danske’ var der ingen trækken på smilebåndet og andre formildende omstændigheder, så lytterne måtte i stedet nøjes med historien om den utro Margrethe.

I midten af september kunne man dog konstatere, at også ’Danmarks jord for de danske’ var faldet i danskernes smag.

De to sange fra singlen var nemlig begge med på pladeindustriens officielle salgshitliste. Normalt listede man kun hittet fra en given single på hitlisten, men i dette tilfælde valgte man at nævne begge sange.

De følgende uger frem mod valget steg singlen mod toppen på hitlisterne, og i den uge, hvor valget fandt sted, lå den helt oppe på femtepladsen på salgslisten, som nu også blev præsenteret i radioen i programmet Hitparaden.

Anti-EF-sang var ingen nytte til

Desværre gik det som bekendt ikke, som Mogensen havde håbet, for hovedparten af danskerne stemte ja til EF.

På samme måde, som det sker med fodboldslagsange, når landsholdet ryger ud af en slutrunde, raslede Mogensens single ned ad hitlisten og lå blot på 15. pladsen ugen efter valget.

Det var John Mogensen sikkert ret ligeglad med, for uanset, hvad han havde sagt om pladens budskab, var det ikke gået hans vej.

Han var en arg modstander af EF og gik derfor til stemmeurnen for første, og så vidt vides, eneste og sidste gang i sit liv.

Protestsanger og sofavælger

Ifølge flere interview betegnede John Mogensen sig selv som ’Danmarks største sofavælger’, og hans forhold til det politiske er på mange måder meget mærkværdigt.

På den ene side var han ualmindeligt bramfri og tordnede sine holdninger af sted. Omvendt nægtede han at lade sig definere som politisk og valgte altså, bortset fra denne ene gang, at blive hjemme, når der var valg.

Blandingen af en socialt og politisk bevidst person, som ikke bare vægrede sig ved at bekende politisk kulør, men oven i købet fravalgte at deltage i demokratiet, er sjældent set.

Mogensen insisterede imidlertid på, at man godt kunne begge dele. Sandsynligvis skyldtes hans valg politikerlede og mangel på tiltro til, at det overhovedet gjorde nogen forskel, hvem der sad på magten.

I sangen ’Hvad tænker de på’ fra 1974 var det meget sigende hele Christiansborg, der stod for skud. Og Mogensen havde absolut ikke store tanker om de siddende politikere og sammenfattende til sidst det hele i udtrykket ’Røv og gulvsand!’

Flere politiske hits fulgte efter

John Mogensens EF-sang var den første politiske sang på hitlisterne i en valgkamp. Men i de følgende uger fik han faktisk følgeskab af såvel Family Swingers som Louis Miehe-Renard.

Førstnævnte var for EF, som de mente man skulle ’Gi’ en ærlig chance’, mens Miehe-Renard så afgjort var imod med sangen ’Tro dem ikke’.

Dermed udmærker EF-valget sig ikke kun ved at være det første, hvor der i stor stil blev skrevet sange for at påvirke folks holdninger, men også det eneste, hvor denne type plader øjensynligt blev solgt i store oplag.

Ingen politisk musik i radioen

Hvis man skal lære lidt af fortiden, bør man dog nok ikke gemme sine politiske sange til tiden lige før et valg.

Selvom der efterhånden er mange platforme, hvor man kan sprede sin musik ud til lytterne/vælgerne, er radioen stadig den vigtigste, og netop i valgtider falder sandsynligheden for at få spillet sange med eksplicit politisk indhold markant.

Sådan var det i 1972, og sådan er det også i dag. Det forstår man egentlig godt, for det er de færreste musikredaktioner, der har lyst til at blive beskyldt for at politisere i valgtider, ikke mindst i Danmarks Radios regi.

Måske er dette den simple forklaring på, at John Mogensen forsøgte at overbevise om, at ’Danmarks jord for de danske’ ikke handlede om Fællesmarkedet? At han forsøgte at nedtone det politiske indhold for at få sangen spillet i radioen.

Under alle omstændigheder var det skønne spildte kræfter, for flertallet sagde ja til EF, og John Mogensen blev dermed bekræftet i, at det ikke nyttede at stemme.

Læs mere i Henrik Smith-Sivertsens spændende artikel på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.