Tissetrang: Er det skadeligt, hvis jeg holder mig?

De seneste mange år har der været utallige historier om skoletoiletter, som er så klamme, at børn hellere vil holde sig, til de kommer hjem, end at lade vandet på skolen.

Det har fået os på Videnskab.dks redaktion til at undre os: Kan det ikke være farligt?

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre i systemet til én, der om nogen har styr på, hvad der sker i kroppen, når børn – og alle andre for den sags skyld – ignorerer behovet til et toiletbesøg.

Svaret på redaktionens spørgsmål kommer som en løftet pegefinger fra Ulla Geertsen, der er ledende overlæge ved Urologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Hun vil bestemt anbefale, at man giver efter for tissetrangen og finder et toilet frem for at holde sig.

»Man skal ikke gå og holde sig, når tissetrangen melder sig. Gør man det regelmæssigt eller i lang tid ad gangen, kan det lede til skader på blæren og også på nyrerne. Faktisk bør man få tømt sin blære hver tredje til fjerde time,« formaner hun.

Vi kan dermed allerede konkludere, at skolebørn holder sig i længere tid, end lægen anbefaler.

Derfor skal du tisse

Inden vi fortsætter med at blinke med urin-advarselslamperne, så lad os lige kigge på det organ, som hele tissetrangsdebatten handler om.

Urinblæren er en muskel, som sidder i tæt forbindelse til nyren, der filtrerer kroppens blod og fylder urinblæren med væske og affaldsstoffer – altså urin.

Urinblæren kan rumme cirka 350-450 milliliter urin hos en voksen. Når væskemængden i blæren når op på det niveau, reagerer nogle føleceller i urinbunden på, hvor udspilet urinblæren er blevet. Det gør den ved at sende hjernen signaler, der fortæller, at der er ved at være ’tryk på’ dernede.

Hjernen responderer ved at sende to signaler tilbage til blæren. Det ene signal fortæller blærehalsen, at den skal slappe af, og det andet signal fortæller blæremusklen, at den skal trække sig sammen, så væsken kan presses ud.

Til sammen gør de to signaler, at vi begynder at kigge os om efter et toilet.

»Systemet ligger dog også under viljens styrke, hvilket jo gør, at vi kan holde os, hvis det ikke lige er belejligt at tisse på netop det tidspunkt,« fortæller Ulla Geertsen.

Urin skyller bakterier ud

Ved at undertrykke trangen til at tisse regelmæssigt eller i længere perioder, udsætter man sig selv for nogle forskellige farer.

Den første er risikoen for infektioner i urinblæren og urinvejene.

Vi har alle bakterier i vores urinrør. Bakteriemængden vokser hele tiden, men med regelmæssige intervaller bliver urinrøret skyllet igennem, når vi tisser, og det tager bakterierne med.

Hvis man holder sig, risikerer man, at bakterierne kan blive spredt og udvikle sig til deciderede urinvejsinfektioner.

»Urinrøret, urinblæren, nyrerne og for den sags skyld også mandens sædstreng er en del af samme system. Opstår der en infektion det ene sted, kan den brede sig til andre steder. Det er én af farerne ved ikke at have regelmæssig vandladning,« forklarer Ulla Geertsen.

Kan give slap urinblære

En urinvejsinfektion kan kureres med antibiotika, og hurtigt kan man komme tilbage på arbejdet, hvor man igen kan gå og holde sig en hel dag.

Men sker det år efter år, kan blæren tage skade i en grad, der ikke længere kan kureres med antibiotika.

Hvis man regelmæssigt holder toiletbesøgt på afstand, kan urinblærens muskel med tiden blive slap og tyndvægget af altid at være udspændt.

Det betyder, at den ikke er så effektiv i sammentrækningen og formår ikke at få alt urinen ud af blæren under toiletbesøgene.

»Derved står der sjatter tilbage i urinblæren, som igen øger risikoen for infektioner. Samtidig betyder det, at blæren bliver fyldt hurtigt op igen. Synes man, at man lige har været på toilettet, holder man sig måske, og så bliver skaden forværret,« advarer Ulla Geertsen.

Mand havde 4,2 liter tis

En anden fare ved at holde sig i længere tid ad gangen er, at man kan fylde blæren op i en sådan grad, at den aldrig kommer til at fungere igen.

Hvad end det er frivilligt eller ufrivilligt, at blæren ikke bliver tømt, så kan dage uden vandladning være meget skadende for urinblæren.

Faktisk bør man få tømt sin blære hver tredje til fjerde time

Ulla Geertsen, ledende overlæge ved Urologisk afdeling på Odense Universitetshospital

Ulla Geertsen fortæller, at hun en gang har haft en patient, der ikke havde været på toilettet i flere dage. Da han fik lagt kateter op på hospitalet, viste det sig, at hans urinblære indeholdt 4,2 liter urin.

»Den urinblære kommer aldrig til at fungerer igen. Har den først været udspilet som en ballon, er den ødelagt. Men med så store mængder urin i blæren er der selvfølgelig også en risiko for, at urinblæren kan sprænge og give voldsomme infektioner i bughulen,« fortæller Ulla Geertsen.

Nyrerne kan også tage skade

Én ting er skader på urinblæren. En anden ting er følgeskaderne på nyrerne.

Ulla Geertsen fortæller, at hvis urinblæren jævnligt fyldes til bristepunktet, skal nyrerne arbejde mod et højt tryk, når de skal udskille vand i blæren.

Når så urinen endelig tømmes, fortsætter nyren med at arbejde på højtryk, hvilket gør, at Urinblæren fyldes hurtigere op igen, end den burde.

Langvarigt pres på nyrerne kan lede til deciderede nyreskader, hvilket i sidste ende kan sende patienter i dialyse.

»Vi ser nogle gange denne sammenhæng mellem en forstørret urinblære og forhøjede nyretal,« siger Ulla Geertsen.

Urinblæren kan genoptrænes

Er skaden først sket, og urinblæren er begyndt at blive slap, kan man stadig nå at udbedre skaden.

Genoptræning af urinblæren sker ved, at patienten bliver bedt om at gå på toilettet hver tredje til fjerde time.

På den måde oplever urinblæren hele tiden, at den skal arbejde for at trække sig sammen, hvilket med tiden gør musklen stærkere igen.

»Det er dog kun de mindre skader på urinblæren, der kan udbedres på denne måde. Har urinblæren først fået store skader, er løbet kørt, og man kan regne med at skulle tisse gennem et kateter resten af livet,« advarer Ulla Geertsen.