Hvorfor slår vi katten af tønden?
CLASSIC: Kattekonger slap i gamle dage for at betale skat i et helt år, og styrke var en evne, der var i høj kurs. Derfor gik det vildt for sig, når katten blev slået af tønden, fortæller en forsker.
Hvorfor slår man katten af tønden fastelavn

Kampen om først at få slået katten ud af tønden gik vildt for sig i gamle dage. Måske fordi man kæmpede om at få skattefrihed i et helt år. (Ill.: Knud Gamborg, Illustreret Tidende Nr. 646. 11/2-1872, s. 193.)

Fastelavn er en sær fest. I børnehaver og skoler står Spiderman i kø med prinsesser og en tandpastatube for at få lov til at slå et enkelt slag på en tønde. Til sidst bliver en kattekonge udpeget.

»Men hvorfor er det egentlig, at vi holder fastelavn, og hvor stammer skikken med at slå katten af tønden fra?« spørger vores læser Annelise Tinggaard fra Stilling.

Spørg Videnskaben lader som sædvanlig en videnskabelig ekspert give os svaret.

Fastelavn slå katten af tønden hvorfor

Fastelavn er faktisk en sær fest, når man tænker over det. Hvordan er traditionen opstået, spørger en læser. (Foto: Colourbox)

»Det med at spise godt og klæde sig ud på denne tid - det har man gjort i lang tid. Det er formodentlig noget, man kan føre tilbage til før-kristen tid,« siger ph.d. i folkloristik Else Marie Kofod, som også er leder af Dansk Folkemindesamling.

Fastelavn var i kristen sammenhæng en fest, der indledte den 40 dage lange faste. Men selv da fasten blev afskaffet med Reformationen i 1536, fortsatte man med de gamle løjer og ædegildet.

Fastelavn var fest for overgangen fra vinter til sommer

Spørg Videnskaben Classic

Indimellem 'genudsender' vi nogle af de gode og aktuelle spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev bragt første gang 11. marts 2011.

Fastelavn ligger i tiden imellem vinterhalvår og sommerhalvår, og festen var oprindeligt en måde at fejre det nye år på, fortæller Else Marie Kofod.

Lige fra hedensk tid indgik der ritualer, hvor to personer klædte sig ud som henholdsvis sommer og vinter, og de skulle kæmpe mod hinanden. Meningen var så, at sommer skulle vinde.

Figurerne gik videre i festen, som blev optakt til den kristne faste. Voksne og unge klædte sig stadig ud som sommer og vinter. Men også som en række andre figurer som den såkaldte bajads, hvilket var datidens ord for en nar. Han drillede og gjorde grin med folk i landsbyfællesskabet.

»Det er et typisk folkeligt træk, at man vender op og ned på tingene til fester, som skal markere, at noget nyt skal til at ske. Man bytter for eksempel roller,« siger folkemindeforskeren.

Udklædte tiggede mad til gengæld for viser

Fastelavnsfesten forløb så på en måde, som vi kan se sporene af i dag, når børn går udklædt fra dør til dør og synger til gengæld for at få småpenge.

Man klædte sig ud og tog så på rundtur på gårdene.

»På landet red man fra gård til gård og samlede mad ind til den fest, som landsbyfællesskabet holdt om aftenen,« siger Else Marie Kofod og fortæller, at folk sang viser til gengæld for maden.

'Katten af tønden' foregik til hest

Fysisk hårde konkurrencer og kampe var en fast del af fastelavnsfesten.

»Kamplege var almindelige på landet. Styrke var prestigefyldt, fordi man havde en hverdag, hvor der var brug for at have kræfter,« siger Else Marie Kofod og fortæller, at man gik virkelig hårdt til den.

Hvorfor slår man katten af tønden fastelavn

Oprindeligt slog man katten af tønden fra hesteryg. (Illustration: Otto Bache, Illustreret Tidende Nr. 127. 2/3-1862, s. 181.)

 

Nogle af legene foregik til hest og lignede middelalderlige ridderlege. Det gælder blandt andet dysten om, at 'slå katten af tønden'.

Hver gård stillede med en rytter og en hest, som repræsenterede gården. Rytterne skulle så slå efter tur på en tønde med en kølle, indtil der gik hul på tønden, og katten stak i rend. Hvis den da ikke var blevet lemlæstet i tønden inden da.

Skikken med at slå katten af tønden til hest forsvandt i takt med, at hestene forsvandt ud af landbruget i 1950'erne. På rideskoler og til enkelte byfester kan man dog stadig opleve den gamle tradition.

Det var sjovt at slå rigtige katte af tønden

Nogle gange indeholdt tønden to katte, hvis haler var bundet sammen.

»Man brugte en levende kat, fordi man syntes, det var sjovt,« siger folkemindeforskeren og fortsætter:

»Man havde slet ikke den samme fornemmelse for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag.«

Forskeren fortæller, at katten blev set som heksens følgesvend, og at den blev set som et symbol på det onde, fordi det var et dyr, som det var vanskeligt at få magt over.

Fastelavn slå katten af tønden hvorfor

I dag er fastelavn en hyggelig fest for børn, men i gamle dage slog man faktisk en levende kat af tønden, fordi man syntes, det var sjovt. Man havde slet ikke den samme fornemmelse for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag. (Foto: Shutterstock)

Kattekongen blev fritaget for at betale skat

Slaget, som fik katten til at tumle ud af tønden, var som i dag afgørende for, hvem der blev kattekongen. I gamle dage var der dog mere på spil end en glitrende papkrone fra en legetøjsbutik.

Kattekongen blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år. Det vil sige, at gårdmanden, som rytteren repræsenterede, blev fritaget for at betale skat.

Alle kræfter blev derfor lagt i, når køllen blev slynget mod tønden.

Else Marie Kofod mener, uden at være helt sikker, at det var det lokale selvstyre - altså det, vi i dag kalder kommuner - som kattekongerne slap for at betale skat til.

Bragte hollændere skikken til Danmark?

Flere steder på nettet kan man læse, at skikken med at slå katten af tønden muligvis stammer fra de hollændere, som Christian den 2. inviterede til at bo på Amager og dyrke grøntsager til hoffet i begyndelsen af 1500-tallet - det vil sige cirka år 1515.

Else Marie Kofod tvivler dog på, at det passer. Dronning Christine skrev nemlig allerede i 1508 i sin dagbog, at hun gav en "pebling" en knippel, som han skulle "drage i fastelavn" med.

En pebling er en latinskoleelev, og forskeren mener, at den mest sandsynlige grund til, at han skulle have en knippel med, er at han skulle bruge den til at slå katten af tønden med.

Spørg Videnskaben takker Annelise Tinggaard for spørgsmålet og sender hende en T-shirt.

Har du også et spørgsmål om alt mellem himmel og jord, så skriv til sv@videnskab.dk. Så har du ligeledes chancen for at vinde en flot Videnskab.dk T-shirt.

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'