Da Staten ikke behøver at betale skat til sig selv, er det umiddelbart kun den effektive rente, der betyder noget for den.  Det nominelle beløb (f.eks. 100 kr.) på en statsobligation siger, hvor meget Staten betaler på udløbsdatoen til den, der er ejer af obligationen på dette tidspunkt (f.eks. 15. november 2039); og den nominelle rente (f.eks. 4,5% p.a.) ganget med det nominelle beløb (100 kr.) er det beløb (altså 4,50 kr), Staten forpligter sig til at betale en gang årligt (*) på et bestemt tidspunkt (f.eks. den 15. november hvert år til og med 2039) til hvem end det er, der er registreret som ejer på betalingstidspunktet.   Hvad Staten kan få i penge for en ny obligation, når den bortauktionerer den, eller hvad en ejer af en gammel obligation kan få, når vedkommende sælger den videre, afhænger af, hvad potentielle købere er villige til at betale for at eje obligationen, og det er i princippet uafhængig af det nominelle beløb og renten, der står på obligationen.   Falder tilliden til, at Staten overhovedet vil leve op til sine obligationer om at betale de årlige beløb og indfrielsesbeløbet til sidst, så vil købere (både af nye og gamle statsobligationer) selvfølgeligt byde en del mindre for at købe en statsobligation i forhold til andre investeringer, de kan købe på det givne tidspunkt, end hvis de har tillid til, at Staten vil leve op til sine betalingsforpligtigelser.  Den effektive rente på en ny statsobligation, som udstedes for at indfrie udløbende statsobligationer (noget, som er meget normal), kan være højere, lige eller lavere end markedsrenten på den gamle obligation, da denne blev udstedt.     
(*) Her er der gået ud fra en årlig betalingstermin i stedet for to for at holde regnestykket gennemskuelig.

Naar jeg laeser artiklen, faar jeg det indtryk, at det beloeb (rente) som staten betaler er afhaengig af tilliden til obligationerne. Men det tror jeg ikke er rigtigt.Renten er fastsat naar obligationerne bliver udskrevet, men da renten (f.eks 5%) betales af den paalydende vaerdi af Obligationen (f.eks 100kr) vil man som koeber af obligationen faa en anden effektiv rente. Hvis man koeber obligationen i mit eksembel overfor for 50kr, vil de 5kr der udbetales (5% * 100kr) jo vaere en effektiv forrentning paa 10% (5kr er 10% af 50kr).Hvis Et land finansiere sine afbetalinger af renter paa optagelsen af nye laan, saa er det de nye laan der er dyere, ikke renten paa det gamle laan.
 
 

Kære Michael Rasmussen
Jeg er ked af at have skuffet dig, og du har da ret i, at artiklen godt kunne have været mere uddybende. Det vil jeg bestræbe mig på at gøre bedre næste gang.
Jeg har tilføjet endnu et link ('Grundlæggende finansiering') i boksen ovenfor til de læsere, der gerne vil vide mere om sammenhængen mellem kurs, rente og effektiv rente.
@John Ståhle - lige nu ved jeg ikke, hvor du kan blive klogere på det. Jeg har selv forsøgt mig hos Nationalbanken og Værdipapircentralen. Men jeg vender tilbage, hvis jeg finder et svar til dig.
Med venlig hilsen
Irene Berg Sørensen, journalist

Når vi nu har fat i statsgæld.New York Times har fremstillet en grafik, som viste flg. omtrentlige tal (jeg har plukket Irland - Eire - som eksempel).Irland har en gæld til: Spanien 11,8 + Portugal 16,2 + Italien 13,3 + Grækenland 11,8 = 53,1 milliarder (mia.) Euro.Imidlertid har Irland fra samme lande flg. tilgodehavender: Spanien 22,1 + Portugal 4,0 + Italien 34,0 + Grækenland 6,3 = 66,4 mia. Euro.Irlands nettoposition overfor disse 4 lande er altså et tilgodehavende på 13,3 mia. Euro og ikke en nettogæld på 53,1.Jeg har søgt på Eurostat, men har ikke kunnet finde svaret der, og fx Wikipedia har en opgørelse, som viser at samtlige verdens lande (pånær de 5 allermindste) har ekstern gæld - der er derfor tydeligvis tale om bruttogæld uden modregning i tilgodehavender og tallene er desuden hovedsagelig ret gamle.Hvor finder jeg resten af de indbyrdes gældsforpligtelser og tilgodehavender indenfor EU?

Hej videnskab.dk.
Jeres artikler plejer at være af udmærket kvalitet, men jeg synes, at denne er en anelse tynd. I det mindste kunne man vel have forventet en forklaring af sammenhængen mellem obligationskursen og renten. Man kunne let få den tanke, at renten som Grækenland skal betale på sin eksisterende gæld ændrer sig fra dag til dag, hvilket ikke er tilfældet. Problemet opstår jo først når de skal til at "rulle" den eksisterende gæld (som i dag d. 19/5). 
MVH Michael