Er vi nu helt sikre på, at mennesket nedstammer fra aberne?

Vores læser Dennis Christensen synes, der mangler beviser i teorien omkring menneskets udvikling.

Han føler, at han har langt flere spørgsmål, end videnskaben indtil videre har givet ham svar.

Det har fået ham til tasterne, og i en mail til Spørg Videnskaben skriver han blandt andet:

»Efter en snak om Adam og Eva i skolen har jeg tænkt meget over, hvordan det kan være, at mennesket kan være udviklet fra aberne af. Var det en meget speciel abe, der blev til mennesker, og hvorfor udviklede de andre aber sig ikke lige så meget som os?« skriver Dennis skeptisk.

Dennis er ikke den eneste læser, der stiller spørgsmål ind til menneskets udvikling. Hvis evolutionsteorien er rigtig, vil folk generelt gerne have svar på, hvorfor man ikke har fundet flere rester fra de mellemliggende menneskearter på rejsen fra abe til menneske.

Spørgsmål som ‘hvor er resterne af den talende abe eller mennesket, som går på alle fire’ popper jævnligt, op i vores postkasse. Nu må vi have svar!

Mennesket stammer fra aberne

For at imødekomme vores læsere har vi kontaktet professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet. Mikkel Heide Schierup forsker i netop menneskets og de øvrige abers udvikling, og han giver os gerne en hånd med at overbevise de sidste tvivlere.

Til at starte med tager Mikkel Heide Schierup dog fat på Dennis’ helt konkrete spørgsmål om, hvilken abe vi stammer fra.

»Mennesker er nærmest beslægtet med aberne, men man kan ikke sige, at vi stammer fra den ene eller den anden art, for vi stammer ikke fra en nulevende abeart. Både vi og chimpanserne, der er vores nærmeste slægtninge, stammer fra en art, der levede for omkring fem til syv millioner år siden, men som ikke længere findes,« forklarer Mikkel Heide Schierup.

Mikkel Heide Schierup slår også fast, at intet ved denne abeart indikerede, at den var startskuddet til menneskets udvikling. Den var bare en ganske almindelig abe, der næppe lignede hverken chimpanser eller mennesker ret godt. Dens efterkommere udviklede sig i to forskellige retninger. Den ene retning blev til chimpanserne og bonoboerne, mens den anden retning blev til os og alle de tidligere menneskearter, som neandertalere, Homo erectus, Homo heidelbergensis og så videre.

Vi vender tilbage til, hvor vi har den viden fra, lidt senere.

Mennesker var tæt på at uddø

På Dennis’ spørgsmål om, hvorfor aberne så ikke har udviklet sig lige så meget som os, er Mikkel Heide Schierups svar også ligetil.

Vi har nemlig udviklet os over præcis det samme tidsrum og derfor også sandsynligvis lige meget. Selvom chimpanserne hverken er lige så intelligente og sociale som os, har de udviklet andre færdigheder, der har gjort dem bedst muligt tilpasset til at leve i deres eget miljø.

Blandt andet er chimpanser bedre til at klatre i træer end os mennesker, og de har også en bedre lugtesans.

Disse færdigheder har i langt det meste af forhistorisk tid været meget mere anvendelige end høj intelligens og lysten til at lave hulegrafitti med sine venner.

»Hvis man kiggede på Jorden for 50.000 år siden, var der langt flere chimpanser end mennesker. Ja, faktisk var mennesket flere gange tæt på at uddø. Dengang kunne man have stillet sig selv det samme spørgsmål med omvendt fortegn: ‘Hvorfor var vi ikke lige så udviklede som aberne, der havde udviklet flere anvendelige færdigheder end os?’ Vi har for vane at se intelligens som det ypperligste inden for udvikling, men der er mange andre færdigheder, som er meget mere gavnlige for overlevelse,« siger Mikkel Heide Schierup.

Til Dennis er svaret altså, at mennesker slet ikke er mere udviklede end aberne. Vi har blot forskellige spidskompetencer.

Sådan blev mennesker til mennesker

Når man kigger på, hvorfor chimpanserne blev, som de blev, og vi mennesker blev, som vi blev, kan det meget vel være små begivenheder, der satte hele udviklingen af vores forskellige arter i gang.

For omkring syv millioner år siden levede denne abeart i Afrika, som hverken var chimpanse eller menneske. Den lignede ifølge Mikkel Heide Schierup nok mere en gorilla.

På et tidspunkt blev en gruppe af denne abeart geografisk isoleret fra resten, og det var startskuddet til udviklingen af os.

Den isolerede abeflok var måske lidt anderledes på nogle punkter end deres slægtninge i den oprindelige abeflok, eller de skulle måske tilpasse sig til at leve i nogle nye omgivelser.

Gennem hundredetusinder af år blev den isolerede abeflok i hvert fald mere og mere forskellig fra de andre, og på det tidspunkt var den så forskellig fra det, den kom fra, at den langsomt, men sikkert havde udviklet sig til en helt ny art.

Flere forskellige menneskearter

Udviklingen var dog langt fra færdig.

Hen over de seneste seks millioner år udsprang flere forskellige arter fra den slægtslinje, der med tiden blev til mennesker. Nogle var en succes og blev ved med at udvikle sig i retning af os, mens andre var en fiasko, der med tiden uddøde.

På de fleste tidspunkter i historien har der på kloden levet flere forskellige menneskearter på samme tid. Det så man eksempelvis med det moderne menneske (os), neandertalerne og denisovaerne, der alle tre levede på samme tid fra for 200.000 år siden til for omkring 35.000 år siden.

Neandertalerne uddøde dog for omkring 35.000 år siden, hvilket efterlod mennesket som den sidste art på den slægtslinje, der startede for syv millioner år siden med splittelsen af en abeflok i Afrika.

Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis har været de stærkeste og klogeste. Det kan være, at vi blot var de heldigste.

»Det kan faktisk være, at der har levet nogle arter, som har været endnu bedre til det samme, som vi er gode til, men som uddøde på et eller andet tidspunkt af en eller anden årsag,« spekulerer Mikkel Heide Schierup.

Her er beviserne

Så kan vi jo i denne sammenhæng tage fat på læsernes spørgsmål om, hvor alle knogleresterne så er henne. Hvor er beviserne for den udvikling, som forskerne siger har fundet sted? Hvor er resterne af alle de her forskellige menneskearter, der har levet de sidste seks til otte millioner år?

Her fortæller Mikkel Heide Schierup, at der findes masser af knoglefund, der viser mennesket udvikling.

»Vi har knoglefund, der er fem millioner år gamle, fire millioner år gamle, tre millioner år gamle og så videre. Vi har også knogler fra perioderne indimellem. Hvert knoglefund viser, hvordan hver menneskeart var en lille videreudvikling fra den forrige art frem mod det moderne menneske,« fortæller Mikkel Heide Schierup.

I den sammenhæng er vi faktisk ret heldige i forhold til, hvis vi havde været chimpanser.

»I løbet af vores udvikling flyttede vi fra skoven og ud på savannen. Her lærte vi blandt andet at løbe på to ben og stå oprejst. Det gode ved det er, at savannen bevarer knoglerester langt bedre end regnskoven. Derfor har vi mange fund fra vores forfædre og næsten ingen fra chimpansernes forfædre, hvis knogler hurtigt bliver nedbrudt i den fugtige jungle,« siger Mikkel Heide Schierup.

Konklusionen er i hvert fald, at vi i de fossile fund allerede har beviserne for vores udvikling fra aber til mennesker.

DNA giver mere information

Det er dog ikke kun de fossile fund, der kobler os til en udvikling fra aberne.

De seneste 20 år har genteknologi gjort det muligt også at se beviserne i vores DNA.

Ved at sammenligne chimpanse-DNA med menneske-DNA kan forskere som blandt andet Mikkel Heide Schierup kortlægge, hvilket udviklingstiltag mennesker og chimpanser er gået igennem, siden vores arter gik hver sin vej.

Og selvom det måske umiddelbart ser ud til, at vi er meget forskellige fra vores behårede slægtninge, er forskellen slet ikke så stor.

Faktisk er vi 99 procent genetisk identiske. Der er altså kun én procent af vores DNA, som adskiller os fra chimpanserne, hvilket entydigt peger i retning af en fælles forfader.

Til sammenligning er der genetiske forskelle inden for menneskearten på 0,1 procent, mens neandertalerne var 0,2 procent forskellige fra os.

»Hvis man ser på en nyfødt chimpanseunge, vil man også se, at de ligner nyfødte menneskebørn temmelig meget. Der er forskelle, men de er bare ikke så store, som nogle mennesker gør dem til,« siger Mikkel Heide Schierup.

DNA afslører forfædres opførsel

Hvis Dennis stadig ikke er helt overbevist om, at vi nedstammer fra aberne, kan fremtiden måske overbevise ham.

Mikkel Heide Schierup fortæller i hvert fald, at vi med DNA-teknologi bliver bedre og bedre til at udtrække DNA fra gamle knogler.

»Jeg håber da, at vi med tiden kan udtrække DNA fra rester fra de fleste af vores forfædre, så vi kan se udviklingen i DNA’et fra aberne til i dag,« fortæller Mikkel Heide Schierup.

Professoren fortæller også, at det vil betyde, at vi kan lære at forstå vores forfædre på en helt ny måde.

»Vi bliver bedre og bedre til at tolke på DNA’et og koble det til udseende og adfærd. I dag kan vi ud fra DNA’et fortælle, hvilken øjenfarve folk har, og vi kan også sige noget om deres hårvækst. I fremtiden vil vi nok også kunne sige noget om, hvorvidt de havde de genetiske anlæg for at kunne tale, og hvor veludviklede deres hjerner var, bare ved at kigge på deres DNA. Når vi står med genomet og har tolkningen på plads, kan vi sige en helt masse om, hvordan de levede, og hvordan de blev til os,« fortæller Mikkel Heide Schierup.

Vi håber, at Dennis og alle andre tvivlere er blevet lidt klogere på, at der faktisk er masser af beviser på, at mennesket stammer fra aberne, og at det faktisk ikke er så svært at forestille sig, for vi er slet ikke så forskellige, som man umiddelbart kunne tro.

Dennis får i hvert fald en ‘Spørg Videnskaben‘-T-shirt for spørgsmålet. Vi takker også Mikkel Heide Schierup for det gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os på sv@videnskab.dk.