Annonceinfo

Er mænd evolutionært bagud?

Spørg VidenskabenEr der færre generationer af mænd end kvinder siden de første mennesker, og er mænd bagud evolutionært? Videnskab.dk spørger en evolutionsforsker.

Er mænds kropsbehåring et tegn på, at de er evolutionært bagud, eller skyldes forskellen på mandlig og kvindelig kropsbehåring andre ting?

En gang var det sexet, hvis en mand havde en god måtte af hår på brystet. Men tiderne skifter, og i dag er mænd i høj grad underlagt de samme hår-dogmer som kvinder. Således er intim- og armhule-barbering samt trimning af brysthår hverdag for en del moderne mænd.

Men selvom standarderne for mænd og kvinders kropsbehåring er blevet mere ens, er udgangspunktet stadig forskelligt. Mænd er bare mere behårede end langt de fleste kvinder. Og den forskel har fået vores læser Søren Hattel til at tænke. Over hår. Men mest over evolution.

Er mænd generationer yngre end kvinder?

"Mænds reproduktive periode strækker sig langt op i alderdommen (se bare Charlie Chaplin), mens kvinders reproduktive periode ender i fyrrerne. Samtidig er der en tendens til, at manden er ældre end kvinden, når de får børn sammen. I nogle kulturer har dette fænomen været mere udtalt end i andre. Samlet set betyder disse tendenser, at mænds gener - i gennemsnit - bliver givet videre i en senere alder end for kvinder. Altså er der færre generationer af mænd siden "Adam og Eva" end antallet af generationer af kvinder. Betyder det, at mænds evolution er gået langsommere? Kan det være årsagen til mænds udbredte kropsbehåring og andre reminiscenser fra vores behårede forfædre?" spørger Søren Hattel.

Her på stedet er vi ikke eksperter på hverken evolution eller behåring, så vi har allieret os med Jesper Givskov Sørensen. Han er evolutionsforsker, ph.d. og seniorforsker ved Afdeling for Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitet.

Efter grundig omgang eftertanke mener han, at han kan besvare Søren Hattels spørgsmål.

Vi deler genetisk materiale

Jesper Givskov Sørensen starter med at sige, at det er et rigtig godt spørgsmål, Søren Hattel har stillet. Og så går han i tænkeboks. I et par dage. Men så er han også klar med et svar.

Først og fremmest tillader han sig dog at stille spørgsmålstegn ved en af præmisserne.

 »Jeg ved ikke, om præmissen med, at mænd får børn i en senere alder, altid holder - men lad os antage det er tilfældet. I så fald kan man godt sige, at der har været færre generationer af mænd end af kvinder gennem tiden,« fortæller Jesper Givskov Sørensen, og fortsætter sin forklaring.

citatVi arver jo dna fra både far og mor, og derfor har generne i en mand tilbragt tiden i både mænd og kvinder. Derfor er der ikke – for generne i en mand i dag – nogen forskel i generationstiden
- Jesper Givskov Sørensen

»Men det er ikke så simpelt rent genetisk. Mænd og kvinder deler nemlig langt størstedelen af det genetiske materiale. Vi arver jo dna fra både far og mor, og derfor har generne i en mand tilbragt tiden i både mænd og kvinder. Derfor er der ikke – for generne i en mand i dag – nogen forskel i generationstiden,« siger han.

Mænds gener er ikke generationer yngre

Man kan altså ikke sige, at mænds gener på den måde er ’færre generationer gamle’ end kvinders. Jesper Givskov Sørensen uddyber dog sin forklaring.

»Det ville være anderledes, hvis mænd havde deres egne gener. Det er netop tilfældet med Y-kromosomet. Y-kromosomet gives videre fra far til søn, og det findes ikke hos kvinder. For gener på dette kromosoms vedkommende kan man sige, at de har haft færre generationer end resten af generne, forudsat at mænd i gennemsnit er længere tid om at få børn end kvinder,« fortæller han.

Aha. Så mænds gener er altså yngre? Nej, måske ikke helt alligevel.

»Det er her væsentligt at nævne, at Y-kromosomet udgør en meget lille andel af det samlede genetiske materiale, så det gælder altså kun for ganske få gener, og da mutationsraten stiger med alderen, er det tvivlsomt, om det reelt har nogen effekt på evolutionsraten,« siger Jesper Givskov Sørensen.

Kropsbehåring resultat af selektion eller tilfældighed

Der er altså ud fra et genetisk synspunkt ikke forskel på antallet af generationer, som henholdsvis mænd og kvinder har gennemlevet. Dermed er det heller ikke sandsynligt, at det er fordi mænd har færre generationer på bagen, at de ligner aber mere end kvinder.

Men forskellen på kropsbehåring kan også søges i evolution, fortæller Jesper Givskov Sørensen.

»Kønsforskellen i kropsbehåring er nok mere et spørgsmål om seksuel selektion, altså at der har været en præference for mænd med kropsbehåring, eller tilfældigheder, end om at vi mænd er bagud evolutionært,« slutter han.

Kvinder er tidligere modne i næsten alle arter.

"Alligevel kan det være, at det er i et historisk perspektiv man skal finde årsagen til, at piger udvikles tidligere end drenge på det intellektuelle og følelsesmæssige område."

Det normale for pattedyr er at hannerne slås om hunnerne. Hunnerne vælger den stærkeste han. Da den største han også er længer tid om at vokse sig stor så er det logisk at han bliver lidt senere kønsmoden. Det må her bemærkes at de fleste pattedyr bliver hurtigt voksene. En art som vejre det samme som et menneske vil blive til mere end 100 børn, børnebørn og oldebørn inden at en pigen har fået sit første barn. Når det kan lade sig gøre, uden at verden drukner i unger, så er det fordi de fleste dyreunger dør unge, oftest inden de selv når at få børn. Dyrene har travlt og skal nå at få nogen børn, som selv kan nå at få børn inden at de selv dør.

Nogen arter har valgt en anden strategi, de får ganske få unger, men passer bedre på dem og lære dem at passe på det som er farligt.

Når mennesket er så speciel en art så er det fordi kvinderne ikke kun går efter store stærke mænd men særlig går efter de charmende mænd. Derfor kan man undertiden se en meget stor variation i mennesker inden for den samme stamme. Der er ikke nogen bestemt måde, som mennesker skal se ud på, for at overleve.

Det er ikke naturligt at drenge og piger laver det samme. Drengene er naturligt spejdere for flokken og løber langt foran og til siderne. Det er dem som bedst kan undværes og tager risikoen for at blive ædt. De fornuftige piger går midt i flokken og hjælper mødrene med at bære nogen af de små børn.

Jeg er...!

Jeg tænker kun på bajere, kvinder, hurtige biler og fede sejlbåde .......
- og mad - god mad .....!

God forklaring.

Peter Ole giver en god statistisk forklaring på forskellen i en maskulin udviklingslinje over for en feminin.
Den kendte jeg ikke. Men som du selv er inde på, så forklarer det historisk ikke noget, da udtyndingen over generationer ikke giver potentiale til konkrete forklaringer på konkrete spørgsmål, som jeg var inde på.
Alligevel kan det være, at det er i et historisk perspektiv man skal finde årsagen til, at kvinder udvikles tidligere end mænd på det intellektuelle og følelsesmæssige område.
De fleste mænd har gennem tiderne foretrukket unge kvinder og piger til at reproducere sig gennem.
Dette er gennemgående i stort set alle kulturer.
Der har i det lys ligget et evolutionært pres på pigerne for at kunne fungere som mødre, når de nåede den alder, hvor de fysisk blev i stand til at blive gravide. Det tilsvarende pres har ikke ligget på manden, da det først op i vores seneste historie har været sådan, at der kulturelt har været krav på manden i særligt de industrielle lande, om at tage større del i yngelplejen.

Der er muligvis også genetiske årsager. Men som sagt kender jeg ikke disse. OG har vanskeligt ved at tænke mig til dem.
Jeg kan bare konstatere, at piger udvikles hurtigere end drenge i det psykologiske felt. Og Det er vel også dagligdags erfaring, at man kan diskutere ting med helt unge piger, som drenge ikke formår før flere år senere.

Misforståelse

Spørgsmålet er en misforståelse.

Et barn rummer i gemnemsnit 25% af sin morfars gener og sin farmors gener. Hvis man antager at kvinder har to genrationer for hver genrationer af mænd, så opblandes genrationerne, for hver genration.

Hvis et barn ned stammer fra en mands-linje som har 2 genrationer og en kvinde-linje har 4 generationer. Så stammer mor fra en mandslinje med 1½ genration, og mormor stammer fra en mandslinje med en genration, og oldemor stammer fra en mandslinje med en ½ genration.
Modsat så stammer far, fra farmor med en kvindelinje af to genrationer af kvinder.
Barnet har også to stam-linjer som er skiftevis mand og kvinde.

I løbet af hånundrende så fortyndes forskelene i antallet af genrationer til ingenting.

Re: Færre generationer.

Du tager fejl af spørgsmålet om at have været tilstede og så at være bagud i udvikling.
Det er kendt, at mænd og drenge udvikles psykisk senere end kvinder og piger.
Intellektuelt på alle planer - også følelsesmæssig intelligens er langt tidligere udviklet hos piger end hos drenge.
Hvad den evolutionære årsag til dette er, ved jeg ikke. Jeg kan bare konstatere, at det er sådan.

Men evolutionen følger heller ikke - i modsætning til hvad vi tror - et "fornuftsmæssigt" eller "forbedrende" eller forædlende spor. Det er ikke sådan, at de evolutionære skridt fører til en bedre udgave af det omhandlende element.
Evolutionen stopper sådan set der, hvor vi formår at klare os i de omgivelser, vi har.

Derfor er det også vanskeligt at udforske. Et eks: Hvorfor har Vi stadig en lilletå? Den gør ingen gavn. Men den gør os heller ikke dårligere egnede til at møde tilværelsens krav.
Så revolutionærmæssigt sker der ikke nogen udvikling der.

Men jeg kunne skrive meget om disse ting. Det er ikke mit ærinde her. Blot at minde dig om, at på nogen felter og af uransagelige grunde, udvikler piger sig hurtigere og modnes hurtigere end drenge. Men selvfølgelig har Vi været her sammen hele tiden.

Færre generationer???

Det er da noget vrøvl, at mænd har færre generationer bag sig som følge af, (hvis det overhovedet har forholdt sig sådan altid), at de får børn senere i livet. Antallet af generationer tælles ikke efter en enkelt persons streng af livsforløb forud fra bedsteforældre og frem mod børn og børnebørn. Det tælles efter antallet af fødsler pr. år? Og eftersom der ca. bliver født 50% af hvert køn hvert år, har mænd og kvinder samme antal generationer "i ryggen". Og eftersom der skal en af hvert køn til at reproducere mennesket, må vi også have samme antal generationer bag os.

Kan kropsbehåring sige noget om evolution?

Som det siges er det et spøjst spørgsmål. Måske ikke så meget spørgsmålet om behåringen, men mere vores socioseksuelle måde at forholde os til den.
Vi lever i en tid, hvor det seksuelle trænger sig mere ind som del af vores måde at forholde os til hele tilværelsen.
Dette kan være kulturelt bestemt, men nok også bestemt af sociale forhold. Som at vi nu har små årgange, som vil betyde manglende arbejdskraft i et par generationer.

Vi har i mange år fået pornoen ind med modermælken. Vi har set mænd lige så glatbarberede forneden som kvinder. Og vi er nu ved på den front at nå et skifte, hvor kvinder igen har hårvækst, mens mændene er glatte som barnenumser.

Jeg mener ikke det spøjse spørgsmål kan besvares af trenden inden for porno. Men mange drenge er ikke opdraget af bi og blomstersnak, men af film, reklamer med feminine mænd.
Mænd som er rollemodeller i en digital verden.

Der er ikke noget nyt i at drenge/mænd udvikles psykologisk og intellektuelt senere end deres feminine modsætninger. Hvilke genetiske "meninger" der er med det, ved jeg ikke.

Men hvad jeg ved er, at vores måde at administrere vores hårvækst på, siger ikke noget om genetik.

Jens Kamstrup Larsen
Psykolog og forfatter samt sexolog

Racisme.

Der er kun en af menneskehedens racer hvor mændene tit er behårede. Det er derfor ikke rigtigt at alle mænd er mere behårede end langt de fleste kvinder. Genet for krops-behåring påvirker sikkert skægvægsten, og mange kvinder tiltrækkes af mænd med et stort skæg. Men et stort skæg er usundt og upraktisk. Naturen har det med at udvikle sig imod det upraktiske.

Menneskearten er ikke særlig ensartet.

Argumentet om at kvinder har flere genrationer end mænd og kvinder derfor må være højere udviklet holder ikke, da udviklingen går retning af længer generationer, det vil sige færre generationer per århundre.

Udvikling sker ved at et bestemt gen uddøder og afløses af et andet gen. Dette sker meget langsomt.

@ sjovt spørgsmål

Presset i seksuel udvælgelse går den anden vej: Historisk set har ca. 40% af alle mænd fået børn, mod 80% af alle kvinder. Det betyder, at der har været et massivt evolutionært pres fra seksuel udvælgelse på mænd. Hvis der er en effekt af forskellen i alder ved formering vil den blive modgået af dette pres.

Artiklens pointe med, at mænd og kvinder deler genetisk materiale, ignorere til en hvis grad, at visse gener kommer forskelligt til udtryk i de to køn (mænd har generne til at bestemme, hvordan en livmoder er udformet, men der er ikke evolutionært pres på dem, så længe de findes i mænd), dels at samme udtryk kan have forskellige effekter i de to køn (http://www.smbc-comics.com/?id=2105).

sjovt spørgsmål!

Men under alle omstændigheder vil der vel have flere kvinder at udøve seksuel selektion mod end det er tilfældet med mænd, hvis vi altså antager at kvinder søger opad i alder mht. fædre til deres børn.

På den måde må der vel være en forfordeling af mutationer der er foregået i kvinder frem for mutationer der er foregået i mænd? Altså at vores mutationer er drevet mod at optimere sig selv mod biologisk fitness for kvinder, snarere end for mænd.

Kan det fx være grunden til at mænds hofter ikke er blevet smallere end de er? Jeg forestiller mig at med en mere kompakt hofte ville vi kunne løbe hurtigere og være mindre udsat for at stilladset brækkede.

Det er en meget enkel og ligetil forklaring

Duftstoffer sætter sig på overfladen og fordi hår som bekendt vokser ud danner det en slags dagbog og tidslinie over dyrets færden. Det er en kendt sag at kompatible dufte blandt dyr der danner par skaber stærkere imunforsvar hos dyrenes afkom, således vil man som videnskabsmand/dame kunne finde svar på hannernes behåring i hundyrernes duftkirtlers snusen omkring.

Præferencer

Spørgsmålet stjæler svaret med sine præmisser, spørgsmålet er i virkeligheden om hvorfor der er ydre seksuelle forskel mellem mænd og kvinder. Og svaret er at det aner vi ikke.
Dels ved vi ikke om forskellene er en ting som er specifik Homo Sabiens eller om det er noget vi har arvet fra vores evolutionære forfædre/mødre.
Vi ved at primater er meget visuelle i deres seksuelle præferencer, røde rumper, sølvrygge osv. så tanken om en seksuel selektion er jo nærliggende. Men da vi ikke ved hvorfor HS har mistet pelsen, er det rent gætteri. På den anden side ved vi fra vores nære historier hvor nemt seksuelle præferencer skifter, og dels er der store forskelle på mænds behåring jorden rundt. Asiater har meget lidt kropsbehåring.
De sidste ting, vi aner ikke hvor gamle vores forfædre blev, og vi ved ikke hvordan deres familiestruktur var.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg