Kritik tilbagevises: Spørgeskema overdiagnosticerer ikke depression

Har du mistanke om, at du er blevet ramt af en depression, kan du trygt gå til lægen og lade dig ‘teste’ ved hjælp af et spørgeskema.

Det spørgeskema, MDI, som de praktiserende læger typisk bruger til at vurdere, om deres patienter lider af en depression, er nemlig pålideligt – det fører ikke til overdiagnostik.

Det er én af konklusionerne i en ny, stor befolkningsundersøgelse, der er gennemført af et forskerhold fra henholdsvis Region Hovedstadens Psykiatri, Næstved Sygehus og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

»I medierne er der de seneste år blevet stillet spørgsmålstegn ved, om man med MDI overdiagnosticerer depression. Vores studie tyder på, at det ikke er tilfældet. I studiet brugte vi skemaet til at screene en stor befolkningsgruppe for depression og fandt, at knap tre procent af befolkningen har depressive symptomer. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO skulle man forvente en forekomst mellem 3-5 procent, hvilket er i fin overensstemmelse med, hvad vi har fundet,« siger Per Bech, der som professor i Region Hovedstadens Psykiatri har været ansvarlig for analysen af de indsamlede spørgeskemaer.

Knap 15.000 brugbare besvarelser

Målingen af den aktuelle forekomst af depression indgik som et led i en Region Sjællands befolkningsundersøgelse i perioden januar 2010 til december 2012. Undersøgelsen blev ledet af klinisk forskningslektor Christina Ellervik, Institut for Klinisk Medicin ved KU og overlæge på Næstved Sygehus.

»Målet med befolkningsundersøgelsen var at undersøge forekomsten af flere forskellige sygdomme, deriblandt depression. Til at måle forekomsten af depression, valgte vi at bruge MDI-spørgeskemaet, der er udviklet af professor Per Bech,« siger Christina Ellervik.

Christina Ellervik og styregruppen for befolkningsundersøgelsen kickstartede studiet ved at udsende MDI og en række andre helbredsmæssige spørgsmål til godt 21.000 tilfældigt udvalgte voksne danskere. De pågældende danskere blev samtidigt inviteret til et opfølgende helbredstjek, hvor de skulle aflevere det udfyldte skema til forskerne.

Samme forekomst efter et årti

Efter at have analyseret de 14.787 indkomne besvarelser, kunne forskerne bestemme den aktuelle forekomst af depression i befolkningen og sammenholde dem med resultaterne fra et lignende studie tilbage i 2003.

»Vi når frem til, at 2,3 pct. af deltagerne viste tegn på depression – for 10 år siden fandt vi 2,8 procent, altså omtrent det samme tal. Det tyder på, at forekomsten det forgangne årti ikke er steget,« siger seniorforsker og læge ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Kaj Sparle Christensen, der også har været med til at gennemføre studiet.

At forekomsten af depression ikke er steget de forgangne år er et vigtigt indspark i debatten om danskernes psykiske helbred, pointerer forskerne.

I medierne har forskere, politikere, læger og menigmand længe diskuteret, hvordan det kan være, at flere og flere danskere får ordineret antidepressiv medicin, og her er dårlige diagnostiske værktøjer eller et stigende antal depressive været bragt på banen som mulige forklaringer. Ingen af dem viser sig nu at holde stik.

Jo mere syg, des mere medicin

Et andet bud på en forklaring er, at medicinen ikke længere kun bruges af patienter med moderat til svær depression, men også til de mindst syge, stik imod de officielle kliniske retningslinjer på området.

Men også denne forklaring kan forskerne afvise, da de i undersøgelsen også høstede data om borgernes medicinforbrug. Analyserne af disse svar gjorde det klart, at medicindosis afspejler sygdomsgraden.

»Vores analyser viser, at det er de borgere, som er hårdest ramt af depression, der får mest medicin, sådan som det bør være. Det er nemlig de sværest deprimerede, der har størst gavn af medicinen,« siger Per Bech.

Den egentlige begrundelse for, at brugen af antidepressiv medicin stiger, fortæller denne befolkningsundersøgelse ikke noget om – men det kan andre tidligere studier være behjælpelige med.

»Andre studier tyder på, at flere og flere danskere bliver langtidsbrugere af antidepressiver, måske som et led i en forebyggende behandling, fordi de gentagne gange har været ramt af en depression og har stor risiko for at få det igen,« siger Kaj Sparle Christensen.

Færre debuterende får antidepressiver

Danskernes brug af antidepressiver udvikler sig hele tiden, og én af de tendenser, forskerne kan se gå igen i deres undersøgelse, er, at mens flere borgere tager antidepressiver i længere tid, er der færre patienter, der starter op på medicinen – en tendens, der måske er en følge af, at praktiserende læger nu kan henvise patienter med let til moderat depression til psykolog.

»Det bedste, man som læge kan gøre, er at forebygge, at folk kommer i depressionsbehandling. Det kræver, at man sætter ind på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor det endnu kan lade sig gøre at tale dem op af hullet med psykoterapi,« siger Kaj Sparle Christensen.

Set i det lys er det vigtigt, at lægerne bliver endnu bedre til at bruge MDI-spørgeskemaet, end de allerede er, påpeger han. Selv om MDI er det mest udbredte diagnostiske værktøj til depressionsudredning i Danmark, er der stadig en del læger, der foretrækker at bruge deres ‘sunde fornuft’, når de skal vurdere, om en patient er depressiv.

Men den fremgangsmåde øger risikoen for, at læger kommer til at opfatte for eksempel stress-symptomer som et tegn på depression, hvilket kan føre til overdiagnostik, advarer forskerne.

»En forudsætning for at kunne blive mere præcis i sin diagnostik er, at lægerne bliver bedre til at følge de kliniske retningslinjer og systematisk bruge MDI som et redskab i udredningen,« siger Kaj Sparle Christensen.