Organismen Tetrahymena thermophila er en encellet organisme med mange valgmuligheder – de har ikke bare to, men hele syv køn!
Alle former kan have sex med hinanden, bortset fra med sig selv.
De små skabninger har sat videnskaben på sporet af, hvordan kønsmangfoldighed opstår.
Nobelpris på CV’et
Tetrahymena er en såkaldt model-organisme. Det betyder, at den er undersøgt på kryds og tværs af biologerne. Den har allerede mindst én nobelpris i kemi på bagen.
I forhold til, at den er en encellet organisme, er den nemlig fantastisk kompliceret. Den har næsten lige så mange gener som os.
Én celle i det lille dyr rummer ganske meget af det, vi mennesker har brug for mere end to hundrede specialiserede celler til.
Køn bestemmes af klip og lim
Den encellede organisme har to sæt cellekerner med DNA. Den ene står for drift af cellen. Den anden kan sammenlignes med vores kønsceller.
Forskerne har indtil nu ikke forstået, hvilke mekanismer der ligger til grund for, hvilket af de syv køn afkommet får.
I et amerikansk-kinesisk studie i tidsskriftet Plos Biology beskrives imidlertid, hvordan afkommets forplantningstype bestemmes gennem en slags klip- og lim-proces, hvor gener fra de to forældre rekombineres.
Det er en statistisk tilfældig proces, som ender med, at et komplet genpar laves færdigt, og de andre ukomplette par bliver ødelagt. Kønnet bestemmes af, hvilket genpar der vinder frem.
Køn afgøres som på roulette
Om de to håbefulde forældre har køn I, II, III, IV, V, VI eller VII har intet med sagen at gøre. Eduardo Orias, professor emeritus ved University of Santa Barbara i Californien, siger, at det hele er fuldstændigt tilfældigt.
Han sammenligner det med gambling. Man kan forestille sig, at man spiller roulette med syv tal, og at det tal, som kuglen ender på, bliver afkommets køn.
»De kan tilfældigvis få det samme parringssystem som forældrene – men det vil bare være rent held. Det er et fascinerende system,« siger Eduardo Orias i en pressemeddelelse.
Tetrahymenas’ gener kan hjælpe mennesket
Håbet er, at de nye resultater kan blive vigtige for grundforskning inden for medicin. Tetrahymenas gener har sammenlignelige biologiske funktioner i forhold til menneskets gener.
»Det er derfor, den er en så værdifuld organisme, når det handler om at undersøge afgørende biologiske spørgsmål,« siger Eduardo Orias i pressemeddelelsen fra Public Library of Sciences (Plos).
De behårede små skabninger trives i ferskvand, men ses bedst under et mikroskop.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
