Ifølge historiske kilder var havet for et par hundrede år siden så fyldt med fisk, at man kunne skovle dem i land. Nu ser det ud til, at de gamle historier taler sandt: Der var flere fisk i gamle dage. Og de var kæmpestore.
Siden stenaldermennesket samlede østers i strandkanten, har vi spist mere fra havet, end det kunne bære. Halvfems procent af de bestande vi har jaget, er blevet fanget og spist på tusind år.
Sådan lyder konklusionen fra det internationale forskningsprojekt 'Census of Marine Life'. Forskerne i projektet har gransket historiske kilder som skibslogbøger og turistfotos fra hele verden for information om tidligere tiders liv i havet. Resultaterne er netop fremlagt på en international konference i Canada.
»Vi kan jo ikke tælle fiskene fra fortiden. Men hos mange arter er det meget tydeligt, at der er langt færre. Med silden for eksempel. Der levede en gydende sildestamme i Limfjorden indtil for 180 år siden, og nu er den væk,« siger Bo Poulsen, miljøhistoriker fra Roskilde Universitet, og en af projektlederne for Census of Marine Life.
Blandt de forskere der har brugt eksotiske metoder findes Loren McClenachan fra Scripps Intistitution of Oceanography. Hun har sammenlignet billeder af lystfiskernes trofæer på Key West gennem halvtreds år.
Fra 1956 til 2007 faldt gennemsnitsvægten fra tyve kilo til 2,3 kilo.
Fangsterne gik fra at være hajer på to meter til at være småfisk med en gennemsnitslængde på 34,4 centimeter.
Logbøger fra skibe og turistfotos fra Caribien siger i sig selv ikke meget om havet. Men når man kæder oplysninger fra hele verden sammen, begynder et billede at tegne sig.
Billedet viser et hav, der sydede af liv: Tusindvis af hvaler, sildestimer der kunne brødføde det meste af Nordeuropa, og kæmpestore fisk af den slags, der kommer på forsiden af aviserne, hvis de bliver fanget i dag.
Det forklarer, hvorfor der fanges færre fisk i dag, trods de supereffektive moderne fiskeskibe. Groft sagt kom der ti gange flere fisk i nettet dengang, hver gang det blev hevet op af havet.
»Og en ting er, at der er færre fisk nu. Men de er også blevet mindre,« siger Bo Poulsen.
Det kan der ifølge Bo Poulsen være to forklaringer på. Enten har vi spist alle de store. Eller også bliver fiskene mindre fordi, det er nemmere at undgå nettet og stegepanden, hvis man er en lille fisk.
Lystfiskere ved, at fiskeri er en evig kilde til løgnehistorier. Fortidens havglade mennesker har heller ikke været blege for at pynte på fortællingerne.
Men de gamle historier er nødvendige, mener den danske miljøhistorisker, for vi har ikke anden viden om havet i fortiden. »De kommercielle fangstrapporter går kun fyrre - halvtreds år tilbage, så vi er nødt til at kigge i gamle kilder som havneprotokoller fra 1600tallet eller logbøger fra krigsskibe, for at finde ud af hvad der egentligt var. Og nogle gange er man nødt til at afvise beretninger som lystfiskerhistorier,« siger Bo Poulsen.
En gammel historie fortæller, at karlene på gårdene for omkring 3-400 år siden fik skrevet i deres kontrakt, at de maksimalt måtte få laks fire eller fem gange om ugen.
På et år kan fem-seks kloner af 'Gitte Henning', det mest effektive danske fiskeskib, teoretisk fange den samme mængde fisk som hele Hollands sildeflåde på cirka 800 skibe kunne på et år i 1600tallet. Alligevel fangede fiskerne dengang ti gange så mange fisk pr. fangstindsats,
Det er blevet fortolket som, at der var en overflod af laks. Men historien går igen i adskillige europæiske lande, og mister dermed sin troværdighed, vurderer Bo Poulsen.
Samtidigt viser anden forskning, at der stort set ikke blev fisket laks i Danmark på det tidspunkt.
Men ser man bort fra 'lystfiskerhistorierne', er der stadig brugbare kilder tilbage.
Til sin forskning i sild, har Bo Poulsen brugt gamle havneprotokoller. I 1600 var der afgift på den eftertragtede fisk. Havneprotokollerne fra dengang afslører derfor nøjagtigt, hvor meget fiskerne måtte slippe til staten.
Saxo beskrev i Danmarkskrønikken, ca. år 1200, at sildene var så mange, at man kunne stikke et spyd i havet, uden at det væltede.
Det er sandsynligvis en skrøne. Skriveren Saxo har ikke vidst ret meget om fisk eller fiskeri.
Ved at se på kongens indtægter har man derfor et ret præcist billede på, hvor mange sild der blev fanget.
Selvom sildefiskeriet i 1600tallet for alvor illlustrerer problemstillingen, er overforbrug af havets dyr langtfra et nyt fænomen: Ædegildet begyndte for mere end tusind år siden. Lang tid før, at nutidens industrielle fiskeskibe blev opfundet.
Stenaldermennesket har efterladt sig spor, der viser, at kystnære dyr blev kraftigt påvirkede af stenaldermenneskets lyst til at sætte tænderne i østers eller fisk tæt på kysten.
Siden starten af middelalderen har festen så udviklet sig, og vi har spist flere og flere af dyrene i vandet. Og allerede i den tidlige middelalder havde mennesket spist så mange ferskvandsfisk, at der begyndte at blive mangel på dem. Så drog vi til havs, hvor det stadig vrimlede med fisk.
Efterhånden blev fiskeriet effektivt, og fra 1500tallet blev der fanget enorme mængder fisk på havet. Historien fra søer og vandløb gentod sig, og der blev færre og mindre fisk i havet. En proces der er accelleret yderllgere de seneste havtreds år.
Så selvom mange lystfiskerhistorier er løgn og latin, er den altså god nok: Der var mange flere fisk i gamle dage, og de var, ganske rigtigt, kæmpestore.
Selvbeherskelse
Evnen til at kunne modstaa selvets lyster og saaledes vaere eller blive slave af selvet's lyster, det har og er menneskets store dilemma. Det er ogsaa hvad der skaber narkomaner af alle slags. Den form for selvkontrol jeg omtaler, er hvad feks. essensen i at kunne holde sig selv i haevd, ikke at fornaegte sig selv noget, men at afstaa fra at soege eller endda acceptere det, hvis det byder sig.
Min far siger, at det er lettere at afstaa fra at tage en ekstra gang af fadet, naar det kommer rundt anden gang, end det er at skulle tage mad fra fadet. Man skalsaa til at doejes' eller fordoeje maden efterfoelgende.
Denne selvkontrol eller selvbeherskelse er noget der tilstraebes i spec. buddismen, men her sker det via simpelt IKKE at efterspoerge eller lide hvad det er, der faar os til at lide over evne til at vaere istand til sikkert og afbalanceret og af noed..... skulle. Hvad faar man saa istedet? Man faar frihed og tid til, at vaerdsaette hvad er endnu mere essentielt end det man kan lide eller prefererer, nemlig dagens gryen og solens stille forstummen, samt det altomfattende usloerede og utilsmurte billede af verden, som mange ynder at komme laengst muligt vaek fra i lider af mad, computerspil, bilraes, Tv etc.
Mvh
SV:Sildestimer i Limfjorden
Fisheries Research
Volume 87, Issues 2-3, November 2007, Pages 181-195 History of marine animal populations and their exploitation in northern Europe
vh. Peter Hyldgård, nyhedsredaktør
Mit svar er at det var ikke noget problem for de danske myndigheder at saltvands fisk fra nordsøen blev landet som fanget i den næsten færske Limfjord. Da det var forskelige arter. Men da Limfjorden blev salt indså man i 1830 at man måtte adskilde hvad der blev fanget i fjorden fra hvad der blev fanget i Nordsøen.
Sildestimer i Limfjorden
Bo Poulsen har sendt os referencen på den videnskabelige artikel om sildestimerne i Limfjorden:
A long-term (1667–1860) perspective on impacts of fishing and environmental variability on fisheries for herring, eel, and whitefish in the Limfjord, Denmark.
Fisheries ResearchVolume 87, Issues 2-3, November 2007, Pages 181-195 History of marine animal populations and their exploitation in northern Europe
vh. Peter Hyldgård, nyhedsredaktør
SV:Billder af lystfiskernes trofæer
Når det er sådan at billeder af lystfiskernes trofæer på Key West, fra 1956 til 2007 faldt gennemsnitsvægten fra tyve kilo til 2,3 kilo. Så er forklaringen den at billeder var meget dyre i 1956 og digitale billeder fra 2007 er meget billige. Dels så brugte lystfiskerne i 1956 længer tid om at fange de fisk de fotogaferede fordi de i 1956 ikke havde så mange andre underholding muligheder.Fiskene på billedet er fra Key West i 1958.
Nogle af fiskene på billedet er fredet i dag.
Det er de store arter som er fredet, og det er blandt andet derfor at de mangler i dag.
Østers
Køkkenmøddingerne er skabt i en periode fra omkring 6.000 f.Kr. til omkring 500 f.Kr. Da klimaet blev koldere og det derfor ikke var så sjovt at samle muslinger. Det vil sige at det tog kun 5.000 år at overfiske muslingerne. Ligebortset fra at der i de sidste hundret år er skrabet flere muslinger end i de sidste 10.000 år. Der er ligesom der mangler en masse i artiklen, der virker som den efterlader flere spørgsmål end den besvare.
Billder af lystfiskernes trofæer
Når det er sådan at billeder af lystfiskernes trofæer på Key West, fra 1956 til 2007 faldt gennemsnitsvægten fra tyve kilo til 2,3 kilo. Så er forklaringen den at billeder var meget dyre i 1956 og digitale billeder fra 2007 er meget billige. Dels så brugte lystfiskerne i 1956 længer tid om at fange de fisk de fotogaferede fordi de i 1956 ikke havde så mange andre underholding muligheder.
Analfabeter
En gammel historie fortæller, at karlene på gårdene for omkring 3-400 år siden fik skrevet i deres kontrakt, at de maksimalt måtte få laks fire eller fem gange om ugen.
Det er ret usansynligt at der var nogen karle som for 3-400 årsiden fik skrevet en kontrakt. Da det kræver at der var mindst to som kunne læse og skrive. Historien må stamme fra Danmark i 1800 tallet, hvor nogen få gårder havde fiske ret, og derfor en gang om året havde en overflod af laks. Men det er ikke typisk for Danmark eller Europa.
Sildestime
Der er inet mærkeligt i, at hvis du kaster et fiskespyd i en tæt fiskestimme, så vil spydet blive stående til at stimen er væk, da vandstrømmen fra fiskene vil være ens på alle sider, og vægten af fisk holder spydet nede, først når stimen er væk, så vil vind og bølger vælte spydet. Så Saxo har da ret.
Limfjorden?
Med silden for eksempel. Der levede en gydende sildestamme i Limfjorden indtil for 180 år siden, og nu er den væk,
Frem til 1825 var Limfjorden en næsten færsk brakvands fjord, hvor der ikke kunne leve sild. Det vil sige at det kun er i perioden 1825 til 1839 hvor der har kunne gyde sild i Limfjorden.