Annonceinfo

Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

Det skabte overskrifter verden over, da forskere for nogle år siden fangede verdens ældste dyr - en molboøsters på 405 år. Nye undersøgelser viser imidlertid, at den selv samme østers i virkeligheden var mere end 100 år ældre.

Det eneste billede, som findes af molboøstersen Ming - det ældste dyr, som videnskaben har kendskab til. Efter billedet blev taget i 2007 er skallerne blevet skåret op for at kunne datere molboøstersens alder nøjagtigt, fortæller forskeren Paul Butler fra Bangor University. (Foto: Bangor University)

Nu skal rekordbøgerne skrives om. En ny, præcis datering fastslår, at verdens ældste dyr var 507 år gammelt, da det døde i 2006. Det er mere end 100 år ældre, end hidtil antaget.

Dyret var en molboøsters, som en gruppe forskere fandt på togt til Island i 2006. Dengang anslog forskerne, at muslingen var omkring 405 år gammel, og den blev dermed kåret til verdens ældste dyr. Det vakte avisoverskrifter verden over og det lille dyr havnede i Guinness Rekordbog.

Nu har forskerne imidlertid undersøgt den samme, gamle musling med nye og grundigere metoder, og det betyder, at verdens ældste dyr med et slag er blevet 100 år ældre. 

»Vi var forkert på den i første omgang, og vi forhastede os måske en smule, da vi publicerede vores resultater dengang. Men vi er fuldstændig sikre på, at vi har fundet den rigtige alder nu,« siger klimatolog Paul Butler, som forsker i molboøsters ved det britiske Bangor University til Videnskab.dk.

Levede på Columbus og Luthers tid

Den nye alder betyder, at molboøstersen kom til verden i år 1499 – kun få år efter, at Christoffer Columbus besøgte Amerika og mere end et årti før det lykkedes munken Martin Luther at gennemføre Reformationen.

Østersens 507 leveår fik imidlertid en ende i år 2006, da de britiske forskere – intetanende om dyrets imponerende alder – nedfrøs muslingeskallen under togtet til Island.

Efter sin død fik den gamle molboøsters navnet Ming - opkaldt efter det kinesiske Ming-dynasti, som herskede, da dyret kom til verden.

Selvom Ming har vist sig at være et helt århundrede ældre end først antaget, er navnet faktisk stadig passende for muslingen, idet Ming-dynastiet varede knap 300 år (1368-1644).   

Har Ming den rette alder nu?

Fakta

Molboøsters - Arctica islandica – har tykke skaller og kan blive op til 13 centimeter i diameter.

De lever i danske farvande og store dele af det nordlige Atlanterhav og fiskes kommercielt til fødevarebrug.

Inden fundet af molboøstersen Ming i 2006 var det ældste, kendte østers-individ ifølge Guiness Rekordbog en 220 år gammel molboøsters, som blev fanget i 1982 i amerikansk farvand.

Uofficielt var rekorden dog en 374 år gammel molboøsters fra et tysk museum.

Men kan vi nu også være sikre på, at de britiske forskere har fundet frem til Mings rette alder i denne omgang?

Spørger man en af de førende forskere i datering af molboøsters, så forlyder det, at der generelt er enighed i forskerkredse om, at Mings alder er korrekt, nu hvor den er blevet ændret til 507 år.

»Alderen er blevet bekræftet med flere forskellige metoder – også geokemiske metoder som kulstof 14 metoden. Så jeg er meget overbevist om, at den rigtige alder er fundet nu. Hvis der er fejl, er der højst tale om et eller to år,« siger den hollandske marineøkolog Rob Witbaard, som har forsket i molboøsters i mere end 30 år, til Videnskab.dk.

Han har ikke været med til at undersøge Ming, men han har læst de britiske forskeres videnskabelige artikler om dyret.

Troede ikke på, at muslinger kunne blive over 100 år gamle

I slutningen af 80’erne var Rob Witbaard faktisk selv med til at fastslå, at en molboøsters alder kan bestemmes ved at tælle årringe i muslingeskallen.

For hvert år en østers lever, fremkommer der nemlig en ny ring på skallen – ligesom man kan bestemme alderen på et træ ved at tælle årringe i stammen.

»Da jeg begyndte min forskning i 1980’erne, vidste man slet ikke, at molboøsters kunne blive over 100 år gamle. Jeg havde flere molboøsters i min samling, som havde over 100 årringe, men jeg havde svært ved at overbevise folk om, at de virkelig var så gamle. Men i dag er det fuldt ud accepteret, at årringene er en præcis metode til at datere molboøsters,« siger Rob Witbaard fra Hollands Royale Institut for Havforskning (NIOZ).

Derfor fik Ming en forkert alder i første omgang

En molboøsters årringe kan både ses uden på og inden i muslingeskallen, og normalt betegner man hængslerne – altså der, hvor muslingens to skaller er samlet -  som det mest præcise sted at tælle en østers årringe.

For hvert år en molboøsters lever opstår der en ny årring i dyrets skal. Hvis det er et år med masser af føde bliver årringen typisk bred, mens en smal ring er tegn på et år med mindre føde tilgængeligt. (Foto: Bert Aggenbach, NIOZ)

»Udenpå er muslingeskallen buet, og derfor er det svært at få en helt ret vinkel til at måle og optælle årringene. Samtidig er årringene bedre beskyttet inde i muslingens hængsler – udenpå kan slag fra trawlere og lignende gøre årringene utydelige,« siger Paul Butler fra Bangor University.

Netop derfor havde Paul Butler og hans kolleger i første omgang valgt at optælle Mings årringe inde i muslingens hængsler.

Problemet var bare, at Ming var så gammel, at årringene var fuldstændig presset sammen – det lille hængselområde var kun få millimeter stort men skulle altså have plads til mere end 500 årringe.

Østers har unikke mønstre i årringe

Da forskerne skulle redatere Ming, kiggede de derfor på de årringe, som sad uden på molboøstersens skal – og dermed var mere spredte og tydelige. Her kunne de pludselig få øje på langt flere årringe.

For at være sikre på, at de ikke tog fejl, begyndte de britiske forskere at sammenligne Ming med andre gamle molboøsters.

Ifølge Paul Butler bliver forskellige tidsperioder nemlig aftegnet som unikke mønstre i en molboøsters’ årringe – mønstre, der altså er næsten fuldstændig identiske i alle molboøsters, som har levet i samme område på den samme tid.

»På den måde kan vi bruge målinger af andre skaller til at fastslå, at vi rent faktisk har fået fat i den rigtige alder. De molboøsters, som vi bruger til sammenligningen, har selvfølgelig ikke levet ligeså længe, men de har været i live i forskellige perioder af den ældste molboøsters’ liv. Så på den måde kan mønstrene i deres årringe være med til at verificere alderen,« siger Paul Butler til Videnskab.dk.

Ming giver viden om klimaforandringer

Mønstret i Mings årringe giver ikke blot forskerne et præcist billede af dyrets alder – ifølge Paul Butler kan molboøsters også give et unikt indblik i, hvordan fortidens klima har været.

Fakta

Verdens ældste dyr blev slået ihjel

Da forskerne fra Bangor University fangede molboøstersen Ming, frøs de muslingeskallen ned for at lave videnskabelige undersøgelser af den – og dermed døde det ældste dyr, som videnskaben har kendskab til.

»Efter at historien kom frem i medierne, fik vi nogle henvendelser fra folk, som var sure over, at molboøstersen døde. Men vi anede ikke, at den var så gammel, før det var for sent,« siger molboøsters-forsker Paul Butler fra Bangor University.

»Jeg synes også, at det er værd at tænke på, at vi i alt fangede omkring 200 molboøsters på vores togt til Island. Kommercielt set fiskes der tusindvis af molboøsters, så det er meget muligt, at nogle fiskere har fanget østers, som er ligeså gamle eller ældre end vores.«

Ved at undersøge forskellige ilt-isotoper, som er blevet bygget ind i muslingeskallens årringe, kan forskerne nemlig bestemme, hvad havets temperatur var på den tid, hvor skallen blev bygget.

»Ved hjælp af molboøsters kan vi altså få en tidslinje, som viser, hvad havets temperatur har været år for år igennem århundreder. Det synes jeg er utroligt fascinerende,« siger Paul Butler.

Den hollandske forsker Rob Witbaard er enig i, at gamle molboøsters som Ming er et unikt redskab til at se tilbage på fortidens klimaforandringer.

»Der findes en række metoder til at kortlægge fortidens klima på land, men for havmiljøet er vores data meget begrænsede. Molboøsters kan være med til at udfylde dette hul i vores viden og give et meget præcist billede af fortidens klima. Det er vigtigt for vores forståelse af, hvor stor en indflydelse forandringer i havene har på klimaet på land. Det utrolige er, at vi faktisk kan genfinde mønstret i molboøsters årringe i træernes årringe,« siger Rob Witbaard.

Vil løse gåden om Mings høje alder

Fundet af Ming i 2006 har dog ikke blot øget forskernes interesse for at bruge molboøsters til forskning i fortidens klima – det oldgamle dyr har også inspireret en række aldersforskere til at undersøge, hvad hemmeligheden er bag dyrets høje alder.

En af de erfarne forskere på dette felt er den tyske dyrefysiolog og marinebiolog Doris Abele.

Hun mener, at molboøsters evne til at leve i århundreder primært skyldes, at dyret har et meget lavt stofskifte – dyret lever så at sige sit liv i ’slow motion’.

»Molboøsters har et meget lavt stofskifte - deres iltforbrug er virkelig lavt. Når et dyr har en meget langsom iltomsætning, kan det normalt også opnå en lang meget levetid. Men jeg tror også, at en del af årsagen til deres høje levealder sidder gemt et sted i generne,« siger Doris Abele, som leder en forskningsgruppe for aldring i marinedyr ved det tyske Alfred Wegener Institut.

Et 'kedeligt' liv giver høj levealder
Årringene i en molboøsters kan både ses uden på muslingeskallen og indeni. Normalt betegnes hængslerne mellem to skaller som det mest nøjagtige sted at datere en molboøsters. Netop derfor havde forskerne fra Bangor University i første omgang valgt at datere Ming ud fra årringene på hængslerne, men der viste sig at være fejl i deres optælling. Her er årringene på en molboøsters fotograferet inden i muslingen. (Foto: Rob Witbaard)

Gener og lavt stofskifte er dog ikke hele hemmeligheden bag den exceptionelt høje alder - miljøet omkring en molboøsters ser også ud til at spille en stor rolle.

Ifølge Doris Abele opnår bestanden i Østersøen eksempelvis højst en alder på omkring 35 år, selvom de genetisk set er næsten fuldstændig identiske med den islandske bestand, som 507 år gamle Ming tilhører.

»Jeg tror at den store forskel i deres levealder skyldes, at der er langt mere stabilitet i miljøet omkring den islandske bestand. I Østersøen har havet større udsving i temperaturerne, og der er skiftende saltindhold på grund af floder og smeltevand fra gletsjere,« siger Doris Abele til Videnskab.dk og påpeger, at det er kendt fra andre dyrearter, at stabilitet i miljøet giver dyrene en længere levetid.

Med andre ord ser en kedelig hverdag uden variation og større udskejelser altså ud til at være den pris, som de islandske molboøsters betaler for deres lange liv. 

Er Ming overhovedet den ældste?

Selvom den seneste forskning har fastslået, at Ming er 100 år ældre, end da den blev udråbt til at være verdens ældste dyr, kan man fortsat sætte spørgsmålstegn ved, om Ming har vundet sin titel med rette.

Hvis man mener, at dyreriget også tæller primitive organismer - de såkaldte primitive metazoa, som er en betegnelse for koraller og svampe – så findes der faktisk en art, som slår Molboøsters med tusinder af år.

Glassvampen Hexactinellida regnes nemlig for at kunne opnå en alder på 15.000 år – nogle forskere mener endda at have fundet eksemplarer på helt op mod 23.000 år.

Set i det perspektiv kan molboøstersen Ming pludselig virke som et helt ungt væsen – sine 507 år til trods.

Redaktionel note: Artiklen er opdateret den 29. november 2013, idet forskeren Paul Butler fra Bangor University har gjort opmærksom på, at han ved sin første gennemlæsning af artiklen inden publicering, ikke lagde mærke til følgende fejl: Molboøsteren Ming døde ikke - som vi først skrev - ved, at forskerne åbnede muslingeskallen. Den døde derimod, da den blev nedfrosset ombord på skibet, og muslingeskallen blev først åbnet meget senere.

 

Guinness Rekordborg har ikke opdaget Mings nye alder

Da molboøstersen Ming første gang fik fastsat sin alder til at være omkring 405 år gammel, røg den både i Guinness Rekordbog og i medier verden over.

Men da de britiske forskere fra Bangor University i 2012 for første gang publicerede en videnskabelig artikel, som fastsatte Mings alder til 507 år, vakte det ingen overskrifter.

Læser man Guinness Rekordbog står Mings alder også fortsat til at være »mellem 405 og 410 år gammel«.

»Der er ikke nogen medier, som er faldet over vores forskning før nu, og Guinness Rekordbog har heller ikke opdaget det. De har en hel masse verdensrekorder, som de skal opdatere hele tiden. Vi kunne selvfølgelig godt have fortalt det til dem, men det har vi altså ikke gjort,« siger molboøsters-forsker Paul Butler fra Bangor University.   

Drop klimaPolitiken og den grønne energi og brug pengene på at

Drop klimaPolitiken og den grønne energi og brug pengene på at forske i ældning som dræber 100000 mennsker i døgnet

Molboer

Det er sgu da vist en rigtig Molbo historie

Christoffer Columbus besøgte USA???

"Den nye alder betyder, at molboøsteren kom til verden i år 1499 – kun få år efter, at Christoffer Columbus besøgte USA."

USA blev mig bekendt grundlagt i 1776 ca 300 år efter Columbus kom til Amerika. Han besøgte iøvrigt aldrig landområder der i dag udgør USAs territorium.

Synd

"Østersens 507 leveår fik imidlertid en ende i år 2006, da de britiske forskere – intetanende om dyrets imponerende alder – åbnede muslingeskallen for at lave videnskabelige undersøgelser af dyret."

Hvordan kan forskerne være uvidende om dyrets alder, når det allerede er berømt for sin alder, og de er eksperter i østers???

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg