Nu ved vi, hvordan det forunderlige vejr-fænomen El Niño Southern Oscillation (ENSO) påvirker høsten i hele verden. Et internationalt forskerhold har lavet en serie verdenskort, der viser hvordan ENSO påvirker forskellige afgrøder forskellige steder på kloden.
Det kan hjælpe verdens politikere. Når forskerne finder ud af, at en El Niño-periode snart vil føre til ændringer i vejret, kan politikerne se på kortene og finde ud af, hvordan El Niño vil ændre det forventede udbytte af høsten. På den måde kan de forudse eventuel fødevaremangel – en konsekvens af, at den globale høst af majs, ris og hvede kan falde med over 4 procent.
»Studiet viser, hvor stor global påvirkning ENSO faktisk har på fødevareproduktionen. Prognoser for El Niño og La Niña kan nu blive brugt til at gøre en indsats dér, hvor vi ved, der er en stor påvirkning af høsten.«
»Landmænd kan forberede sig ved at ændre i deres dyrkning. Og regeringer kan forberede sig ved at planlægge opbevaring af – og handel med – fødevarer,« siger en af forskerne bag kortene, professor Andy Challinor fra Leeds University og Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.
Kan hjælpe landmænd
I 80 år har videnskabsfolk beskæftiget sig med El Niño. Et pudsigt fænomen, hvor overfladetemperaturen i det østlige tropiske Stillehav stiger. Temperaturstigningerne fører til unormale temperatur- og nedbørsmønstre forskellige steder i verden – og dermed også enten større eller mindre høstudbytte end normalt.
\ Fakta
El Niño er navnet på det fænomen, hvor vandet langs den sydamerikanske vestkyst i en periode bliver ualmindelig varmt. Det påvirker hav- og atmosfærestrømmene henover Stillehavet, og resulterer i det samlede fænomen El Niño Southern Oscillation (ENSO). Fænomenet har vist sig at være så omfattende, at det påvirker vejret på hele kloden. Efter en El Niño køler havet af igen. Tit falder vandtemperaturen i den forbindelse til under den normale temperatur. Det er den omvendte tilstand af El Niño, som bliver kaldt La Niña. Det fænomen påvirker også det globale vejr – dog i mindre grad end El Niño. El Niño betyder ’drengebarnet’ og har fået sit navn, fordi fiskere ved Perus kyst i århundreder bemærkede, at havet blev varmere omkring juletid. Den tid, hvor jesusbarnet blev født. Da man opdagede den kølige periode efter El Niño, kaldte man den La Niña – pigebarnet. Det ligger ikke fast, hvornår El Niño forekommer. Nogle gange er der gået 7 år imellem, andre gange 2. Kilde: DMI
Nu har forskerne for første gang skabt sig et sammenhængende billede af, om El Niño og den efterfølgende periode La Niña påvirker høsten på globalt plan. Faktisk er det tilfældet.
»Det ville være godt, hvis kortet over konsekvenserne af El Niño kunne være med til at informere regeringer og kommercielle virksomheder. Så kan de træffe de rigtige beslutninger i forhold til opbygning af fødevarelagre, salg af madvarer og afsending af fødevarehjælp til madfattige regioner,« siger hovedforfatteren bag resultaterne, der er publiceret i Nature Communications, professor Toshichika Iizumi fra Japans National Institute for Agro-Environmental Sciences, til Videnskab.dk.
Så stor er påvirkningen
Forskerne har fundet ud af, at i år med El Niño bliver den globale høst af sojabønner forbedret med 2,1 til 5,4 procent. Høsten af majs, ris og hvede oplever derimod ikke samme positive effekt af vejr-fænomenet. I nogle tilfælde kan høsten blive 0,8 procent bedre. Men den kan også blive hele 4,3 procent dårligere.
De negative konsekvenser af ENSO ses for følgende afgrøder i de følgende områder:
-
Majs i det sydøstlige USA, Kina, Øst- og Vestafrika, Mexico og Indonesien
-
Sojabønner i Indien og dele af Kina
-
Ris i den sydlige del af Kina, Myanmar og Tanzania
- Hvede i en del af Kina, USA, Australien, Mexico og dele af Europa
De positive konsekvenser ser man blandt andet for følgende afgrøder i de følgende områder:
-
Majs i Brasilien og Argentina
-
Sojabønner i USA og Brasilien
-
Ris i dele af Kina og Indonesien
- Hvede i Argentina og en del af Sydafrika.
La Niñas påvirkninger af høsten er generelt mindre end El Niños. Men verdens høst af de fire afgrøder bliver 0,0 til 4,5 procent dårligere, som følge af La Niña.
Forskere sammenholdt hav af informationer
For at nå frem til resultaterne måtte Toshichika Iizumi, Andy Challinor og deres kolleger grave i alverdens høststatistikker. På den måde kunne de få nys om, hvor meget majs, sojabønne, ris og hvede, der blev høstet forskellige steder i verden i årene 1984-2004.
»Kortene er blevet til på baggrund af nogle nye globale datasæt, der fortæller om de historiske høstudbytter. I regneark holdt vi den såkaldte reproduktive vækstperiode – der, hvor høstudbyttet bliver følsomt over for klimaforhold – op mod de forskellige afgrøder,« fortæller Toshichika Iizumi.
På den måde fandt forskerne ud af, hvilke år en ringe høst kunne forklares med særlige forhold under den reproduktive vækstperiode. De informationer sammenholdt de med viden om hvilke år, der var ENSO og La Niña og hvilken styrke fænomenerne havde – det såkaldte Oceanic Niño Index (ONI).
»Vi matchede med ONI. Det gav os mulighed for at klassificere udbyttet for hvert år som enten El Niño, La Niña eller Neutralt. Til sidst udregnede vi den gennemsnitlige forskel i udbyttet i El Niño år i forhold til de neutrale år. Resultatet var effekten af El Niño,« fortæller Toshichika Iizumi.
Konsekvenserne blev så indskrevet på nogle verdenskort, så de blev lettere at overskue. Kortene og forskningen bag er netop publiceret i tidsskriftet Nature Communications.
