Stenaldermennesker var måske forud for deres tid
En dansk forsker har opdaget et pudsigt sammenfald mellem placeringen af jættestuer og måneformørkelser. Hvis hans hypotese holder stik, skal vi måske revidere vores antagelser om stenalderfolks viden og evner omkring astronomiske forhold.

Denne dysse med gang, forløberen for jættestuen, nær Højby i Nordsjælland peger i en retning, der svarer til månens indre sydlige vendepunkt (standstill). Flere dysser på Sjælland peger mod månens to sydlige vendepunkter. Det betyder, at dem der byggede jættestuerne, på forhånd kendte til bevægelsen af månens opgangspunkter i horisonten. (Foto: Claus Clausen)

Jættestuer er grave, der blev anlagt for mere end 5.000 år siden. Forskerne ved, at der blev udført ritualer omkring jættestuerne, og at de blev brugt til at opbevare knogler. Tidligere har forskerne dog ikke kunnet forklare jættestuernes placering og orientering, men den gængse holdning har været, at der er en relation til solen.

Den holdning må de måske tage op til genovervejelse, efter en dansk forsker har fundet en sammenhæng mellem jættestuernes orientering og et mønster af fuldmåneopgange forud for måneformørkelser i sommerhalvåret.

»Hvis det viser sig, at stenaldermennesker fra denne tid har været i stand til at forudsige måneformørkelser og bygget deres jættestuer efter dem, var de langt mere avancerede i deres tankegang, end vi hidtil har troet. Hvis det holder stik, skal vi måske skrive om i historiebøgerne,« siger cand.scient. og astronom Claus Clausen, der er forskeren bag de opsigtsvækkende resultater.

Jættestuer udpeger hinanden

Ud over at have opdaget, at jættestuer muligvis har en sammenhæng med måneformørkelser, har Claus Clausen også opdaget, at jættestuernes placering i forhold til hinanden heller ikke er tilfældig. De lader til at udpege hinanden i landskabet. Så man kan på den måde sige, at der er sigtelinjer mellem dem.

Det er en ny og sjælden opdagelse, der kan bibringe ny viden om stenaldermenneskers evne til at planlægge landskabet.

»Man skal tænke på, at vi havde en tidlig landbrugskultur på det tidspunkt, og man skulle umiddelbart tro, at det primære fokus simpelthen var på at overleve og føre slægten videre. Alligevel byggede de 40.000 jættestuer og andre storstensgrave, og det indikerer en meget kraftig styring og en organiseret indsats, der for mig at se sætter stenalderkulturen i et nyt lys,« fortæller Claus Clausen.

Måneformørkelser gav statistisk bingo

Claus Clausen måler en langdysse op ved Østrup på Sjælland sammen med medlemmer fra Holbæk Arkæologiklub. (Foto: Holbæk Arkæologiklub)

Claus Clausen er nået frem til sin hypotese ved at undersøge retningen af de gange, der er bygget i forbindelse med jættestuerne. Han opdagede, at de fleste pegede i nogle bestemte retninger, og han undersøgte, hvad de kunne pege imod.

»Jeg så på dem i forhold til solen og månen og fik intet resultat. Jeg overvejede stjernerne, men gik bort fra det. Så undersøgte jeg dem i forhold til fuldmåneopgange forud for måneformørkelser, og det gav statistisk bingo,« fortæller han.

Der er ingen, der før har været i stand til at vise, at retningen på jættestuernes gange peger mod fuldmåneopgange umiddelbart før en måneformørkelse. Claus Clausen kalder opdagelsen af mønsteret af fuldmåneopgange i sine beregninger ’the fingerprint feature’.

To astronomiske fænomener afgørende

Et stort spørgsmål er, hvordan datidens mennesker, der ikke havde avanceret måneudstyr eller kikkerter, kunne forudse måneformørkelser. Claus Clausen har et bud, der involverer to astronomiske fænomener. Når han kombinerer de to, kan han reproducere jættestuernes gangretninger og placeringer.

Twin-sun: Nogle gange sker det, at månen står op, når solen går ned, og det ser ud som om der er to sole på himmelen på samme tid. Når det sker, vil der i en tredjedel af tilfældene komme en måneformørkelse i løbet af natten. Metoden virker bedst i sommerhalvåret. 

Standstill Eclipses: Når månen visse år når sine yderste opgangspunkter, dens ekstrempunkter, vil fuldmåneopgange,der opstår i visse  perioder, og gerne lidt skævt fra øst (cirka 100 grader regnet fra geografisk nord), udløse en synlig måneformørkelse.

Stenalderfolk mere avancerede, end vi har troet

Hvis det viser sig at stenaldermennesker fra denne tid har været i stand til at forudsige måneformørkelser, og bygget deres jættestuer efter dem, var de langt mere avancerede i deres tankegang, end vi hidtil har troet.

Claus Clausen

Men for at kunne drage de rigtige konklusioner ud fra disse to kriterier, skal datidens mennesker formentlig have udført hundred års observationer af fuldmåneopgange, og så skal de have været i stand til at formidle deres viden om månen til hinanden, fortæller Claus Clausen. Og har de gjort det, var de altså betydeligt mere avancerede, end vi hidtil har troet.

»Hvis det holder stik at de kunne forudsige måneformørkelser, er det første gang, vi herhjemme kan dokumentere, at der blev lavet systematiske astronomiske observationer. Samtidig indikerer det, at troen på, at stenalderfolk orienterede sig mod solen, er forkert, og at de måske havde en form for månekult,« siger Claus Clausen.

Matcher Stonehenge

Det er nærliggende at se en form for danske pyramider for sig, når Claus Clausen fortæller, og han afviser ikke sammenligningen, men udbygger den.

»Vi har faktisk noget, der matcher Stonehenge, hvis det holder. Jeg synes faktisk, det overgår Stonehenge. Og det kan måske blive en turistattraktion, hvis vi bare kan blotlægge en enkelt klynge af jættestuer og beskrive dens funktion,« siger han.

Andre forskere: Fantastisk spændende

På en konference i Tyskland i marts præsenterede Claus Clausen sine fund. De andre forskere så overraskede ud, men syntes, det var fantastisk spændende, fortæller han.

»De havde aldrig set så stærke indikationer på, at der kunne være en sammenhæng mellem hypotese og observationer,« uddyber Claus Clausen.

Vi har faktisk noget, der matcher Stonehenge, hvis det holder. Jeg synes faktisk, det overgår Stonehenge.

Claus Clausen

I forbindelse med konferencen var forskerne ude at se nogle eksemplarer af en tysk pendant til jættestuer, og Claus Clausen brugte sit kamera til at vise, at hvis man fra gangåbningen af en jættestue zoomede ind i gangens retning, ville man finde den næste.  

»Deres placeringer var helt sikkert relaterede, og sigtelinjer mellem dem, som ved de danske jættestuer, er der formentlig også,« siger han.

Haves: Hypotese. Ønskes: Tværdisciplinær ph.d.-stilling

En ph.d.-afhandling, der skal kortlægge, hvordan stenalderfolket kunne finde ud af at forudse måneformørkelser, er Claus Clausens drøm, som han i øjeblikket jagter.

»Hvis jeg får mulighed for at gennemføre en ph.d., vil jeg kunne komme tættere på at be – eller afkræfte min hypotese og også få en bedre dokumentation af linjerne mellem jættestuerne. Samtidig vil arbejdet foregå på en måde, der i denne sammenhæng er helt ny for dansk forskning. Det vil være tværdisciplinært og involvere blandt andet etnologi og arkæologi,« fortæller han.

Ud over muligheden for at lave en ph.d. håber Claus Clausen, at han kan skabe en debat indenfor sit eget fagområde.

»Jeg er oppe imod at mange nok hænger fast i opfattelsen af, at det kun var solen der var afgørende dengang. Ny forskning i andre lande peger dog også på, at det mange steder i Vesteuropa var månen, stenalderfolkene på den tid orienterede gravene efter. En tredje mulighed er, at både sol og måne var lige vigtige,« slutter han.

Måske en månekult

Claus Clausen har en teori om, at jættestuerne kan være anlagt ud fra måneformørkelser, fordi datidens stenalderfolk muligvis havde en form for månekult.

»En måneformørkelse er jo en fantastisk ting, en god trigger for mærkelige ritualer. Jeg tænker, den formørkede måne kunne symbolisere en åbning til dødsriget, og på den måde være en slags sjælelig affyringsrampe,« siger han.

Han fortæller, at datidens personer sandsynligvis først blev begravet et sted, men senere, uvist af hvilken årsag, gravet op, og så blev deres knogler flyttet til jættestuerne.

»Men det ved arkæologerne meget mere om end mig,« understreger han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud