Muldyret er en kendt hybrid mellem et æsel og en hest. Men muldyr kan ikke formere sig, fordi muldyrhingsten er ufrugtbar.
Nu har tre forskere fra henholdsvis Danmark og Australien fundet en usædvanlig hybrid mellem to havslangearter i Timorhavet. Og den adskiller sig fra andre hybrider i dyreriget, fordi den – i modsætning til muldyret – kan videreformere sig.
»Den slags hybrider finder vi ikke andre steder i dyreriget. Vi har fundet op til tre generationer af den her hybrid, hvilket indikerer, at hybriderne formerer sig med hinanden. Det er ret usædvanligt,« siger Arne Redsted Rasmussen, lektor i biologi ved Konservatorskolen i København.
Han har stået i spidsen for flere forskningsekspeditioner til Timorhavet de seneste par år.
»Jeg kunne simpelthen ikke identificere den«
Under ekspeditionen ledte forskerne ikke specifikt efter havslange-hybriden. De skulle egentlig undersøge Timorhavet mellem Indonesien og Australien for forskellige arter, heriblandt havslangerne, hvis bestand har været på retur siden 1990’erne.
Men under undersøgelserne hev forskerne en havslangeart ombord på deres forskningsskib, som de ikke havde set før.
»Jeg kunne simpelthen ikke identificere den, da vi fik den op i hånden. Normalt vil jeg ikke have problemer med at identificere havslanger, da jeg har arbejdet med dem i 30 år,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.
En sjælden art forsvinder ind i en anden
\ Fakta
Der findes i alt 300 arter af giftslanger på verdensplan. De 70 af dem er havslanger. Havslanger stammer fra australske giftslanger, der gennem tiden har tilpasset sig vand. Man kan kende en havslange på, at deres hale er flad, så den kan få fremdrift i vandet. Havslanger har ikke to lunger, de har i stedet én lang lunge. De kan blive mellem en til tre meter lange. Den Blå Planet samarbejder med den australske regering om at få eksemplarer af hybrid-havslangen til Danmark, så forskere kan undersøge den nærmere. Kilde: Arne Redsted Rasmussen
Havslange-hybriden er en blanding af den sjældne havslange Aipysurus fuscus og den mere almindelige art Aipysurus laevis.
Forskerne kan ikke forklare, hvorfor de to arter pludselig er begyndt at parre sig med hinanden. Men de er bange for, at den sjældne art er i fare for at uddø.
»Det, vi frygter, er, at det her er begyndelsen på, at havslangerne forsvinder fra området. Vi har ikke nogen god videnskabelig forklaring på, hvorfor de forsvinder, og hvorfor de parrer sig med hinanden. Vi har kigget på koralrev, fisk og taget boreprøver, og vi kan ikke finde årsagen,« siger Arne Redsted Rasmussen.
Han har dog en teori, der måske kan forklare, hvorfor den sjældne havslange er sin egen art utro.
»Hannerne fra den sjældne art er lidt ligeglade med, hvad de finder – de vil bare gerne parre sig. Når de møder en hun fra den talrige art, så hopper de på hende, og hunnerne er åbenbart ikke kritiske nok.«
Flere spørgsmål end svar
Hybriden, som endnu ikke har fået et navn, skal undersøges, så forskerne kan få svar på nogle af deres mange spørgsmål.
De ved for eksempel ikke:
- Hvad der har gjort, at dyrene parrer sig
- Hvordan hybriden adskiller sig fra sine forældre
- Og hvordan den påvirker området
\ Fakta
Facebook En læser på Facebook har spurgt, om hybriden ikke er en ny art, når den kan få levedygtigt afkom. Til det svarer lektor Arne Redsted Rasmussen. »Havslange-hybriden er en hybrid, selvom den kan formere sig. Der findes cirka 200 artsbegreber, altså forskellige måder at beskrive arter på. Og alt efter hvilken en du ser på, vil svaret være forskelligt. Den mest brugte er det biologiske artsbegreb, der siger, at forskellige arter sagtens kan formere sig med hinanden, men deres afkom kan ikke formere sig, som muldyret, der er en blanding af en hest og et æsel. Men det passer ikke helt, når løven og tigeren kan få et afkom, der kan formere sig, og det samme med de to havslanger i Timorhavet. Arter er en mystisk ting – må konklusionen være.«
»Vi har sat nogle forskningsprojekter i gang, der kan give os nogle hints om, hvad der sker derude. Et af projekterne handler om, hvordan havslangerne reagerer over for lyde. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at pattedyr bliver påvirket af menneskeskabte lyde fra for eksempel råstofudvinding,« siger Arne Redsted Rasmussen.
Vi må ikke miste dele af naturen
Men hvorfor skal vi mennesker blande os i, hvem havslangerne formerer sig med? Og kan vi ikke være ligeglade med, at den sjældne art forsvinder?
»Havslanger er en del af naturen. Hvis vi begynder at miste dele af naturen – måske på grund af menneskepåvirkning, så har vi et problem. For hvad er det næste, vi mister?« spørger Arne Redsted Rasmussen.
Havslanger lever blandt andet i Det Indiske Ocean, men på grund af overfiskeri er bestanden af havslangerne under pres.
Arne Redsted Rasmussen understreger desuden, at vi skal passe på havslangerne, fordi de kan redde liv.
Slangegift kan redde menneskeliv
Allerede nu bruges slangegift til medicin. Den gift, der anvendes allermest, stammer oprindeligt fra klapperslanger i USA, hvis gift sænker blodtrykket.
Giften fra havslangerne kan også bruges i medicinalindustrien, men det bliver svært, hvis de forsvinder, mener Arne Redsted Rasmussen.
»Hvis vi mister alle de her havslanger, så kan det være, at vi mister potentielle redskaber til at redde menneskeliv,« siger han.
Her ses den sjældne havslange Aipysurus fuscus, som forsvinder ind i den talrige art Aipysurus laevis, når de får en hybrid sammen. (Foto: Arne Redsted Rasmussen)
Sådan ser den navnløse hybrid ud, som forskerne skal i gang med at undersøge nærmere på kommende ekspeditioner. (Foto: Arne Redsted Rasmussen)
Her fanges en hybrid-havslange. Dykkerne har en pose med, som de fanger slangerne i, så de kan tage en DNA-prøve fra dem. (Foto: Arne Redsted Rasmussen)
Aipysurus laevis skal ikke frygte at forsvinde fra Timorhavet, ligesom sin sjældne artsfælle Aipysurus fuscus. (Foto: Arne Redsted Rasmussen)
