Fosfor er et vigtigt næringsstof for planter. Faktisk kan ingen planter gro uden fosfor, og derfor tilføres det landbrugsjorden i et stort overskud, til trods for, at fosfor er en dyrebar og svindende ressource. Det betyder, at der opbygges fosfor-lagre i jorden, men først efter mange år kan fosforen igen optages og bruges af planter.
Landbruget binder altså store mængder fosfor i jorden, hvor den ikke kan bruges, samtidig med at fosfor-minerne rundt omkring i verden langsomt, men sikkert bliver tømt. Det har resulteret i stigende priser på fosfor.
»På længere sigt kan man forvente yderligere stigninger, der med stor sandsynlighed vil øge priserne på fødevarer. Endnu værre kan de begrænsede fosforressourcer gøre det svært overhovedet at producere tilstrækkeligt med fødevarer. Fosfor har nemlig en unik funktion i planten og kan ikke erstattes af et andet grundstof,« fortæller Søren Husted, der er professor ved Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet.
Lukket for fosforeksport fra Kina
Det kan selvsagt give store problemer, når man tager Jordens voksende befolkning i betragtning.
»Hvis man forestiller sig et scenarium, hvor vi er ni milliarder mennesker om tredive år, og vi skal øge fødevareproduktionen, vil der opstå en kæmpe efterspørgsel på fosfor, som ikke vil kunne honoreres,« fortæller Søren Husted.
»I Kina har de allerede lukket for eksport af fosfor, og det har givet blandt andet Filippinerne, der før fik deres fosfor fra kineserne, problemer,« tilføjer han.
Ny test giver reelt billede af behov
Det er altså alvor, når der bliver talt om en fremtidig mangel på fosfor.
\ Fakta
Fosfor er et grundstof der er nødvendigt for alle levende organismer. Fosfor indgår i mange af organismens stoffer, for eksempel i knoglevæv, arvemateriale, samt i organismens energiforbindelser. Fosfor findes naturligt i jorden, både bundet til mineraler og til organisk stof. Derudover findes fosfor fx i husspildevand, importeret kunstgødning, husdyrgødning, slam og i affald fra industrier, samt udledning fra dambrug. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Derfor satte Søren Husted og hans kolleger sig for at udvikle en test, der kan måle en plantes muligheder for at optage fosfor fra jorden, og efterfølgende udregne, hvor meget fosfor, det er nødvendigt at tilføre.
»Den nuværende test foregår sådan, at man bare graver et hul i jorden, tager en jordprøve, ryster den i en saltopløsning, og satser på, at det svarer til, hvad planten kan trække ud af jorden. De prøver laves der, alene i Danmark, over 100.000 af om året, men vi har vist, at de er meget upræcise og i mange tilfælde fuldstændig værdiløse,« fortæller Søren Husted.
»Problemet er, at når man blander en lille mængde jord med en masse væske, så får man nogle forhold, som er fuldstændig forskellige fra, hvad man reelt finder i jorden,« forklarer han.
»I stedet anvender vi et nyt og smart princip, der simulerer en planterod, som man bruger til at måle i jorden. Med målingen vil man være i stand til at forudsige, hvor meget fosfor, planten kan få ud af jorden i løbet af en vækstsæson, og så kan man beregne, om der er behov for at tilføre yderligere fosfor,« forklarer han.
Helt ny måde at tænke
Ifølge Søren Husted er den nye test ikke specielt dyr, men bare et eksempel på en helt ny måde at gribe tingene an på.
»Det teoretiske princip bag metoden blev udviklet i England i 1995, og er egentlig udviklet til at bestemme koncentrationen af grundstoffer i havvand og marine sedimenter. Vi har videreudviklet teknikken, så den nu kan anvendes på landbrugsjord,« fortæller Søren Husted.
»Metoden kan være med til at sikre, at man tilfører fosfor efter behov, og ikke overforbruger det. Om man er gartner, konventionel eller økologisk landmand har man et ansvar for, at vi bruger fosfor bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt,« siger Søren Husted.
\ Fakta
Fosforudledningen skal begrænses af miljøhensyn, men det er også en begrænset ressource. De kendte reserver af fosfor i verden svarer således kun til forbruget i 80 til 90 år frem i tiden. Af den grund er det også vigtigt, at fosfor udnyttes bedst muligt – og i videst muligt omfang recirkuleres. Kilde: Landbrug og Fødevarer
Han forventer, at det både er landmænd, gartnere og måske også private, der kan få glæde af den nye test, der dog mangler nogle tilpasninger, før den er klar til kommercielt brug.
Industrien er med på projektet
Søren Husted og kollegerne har vist, at deres test fungerer under kontrollerede forhold i laboratoriet. Nu skal de vise, at den også fungerer i naturen, og det er planen, at de næste 3-4 år skal bruges på det.
»Der burde ikke være noget, der kan forhindre, at det kan lade sig gøre, men testen skal selvfølgelig tilpasses praksis, for prototypen er ikke umiddelbart brugbar i naturen,« fortæller Søren Husted.
Under projektets forløb har Søren Husted og kollegerne haft et godt samarbejde med både landbrug og gødningsproducenter. De kan, ifølge forskeren, godt se nødvendigheden af at ændre på forbruget af fosfor.
»Alle kan se det fornuftige i det, og det kan jo også bruges i markedsføring, for hvis Danmark kan markedsføre sig som et land, hvor vi bruger fosfor ansvarligt, kan vi måske differentiere os fra andre lande, der producerer nogle af de samme fødevarer,« siger Søren Husted.
Brancheorganisation er positivt indstillet
Også hos Landbrug og Fødevarer, en privat organisation, der varetager opgaver og interesser for landmænd og fødevarevirksomheder, er man positivt indstillet overfor Søren Husteds nye test.
»Videnscentret her hos Landbrug og Fødevarer har bidraget til, at denne metode er blevet udviklet, og vi er naturligvis positive, fordi metoden kan bidrage til en bedre vurdering af behovet for fosfor, og derigennem medvirke til en mere individuel og målrettet tildeling,« siger Bruno Sander Nielsen, der er chefkonsulent hos Landbrug og Fødevarer.
»De nuværende metoder har allerede bidraget til en bedre balance i tildelingen af fosfor, men Søren Husteds nye metode kan forbedre dette yderligere, når den er færdigudviklet. Det er rigtig godt, både ud fra en økonomisk betragtning for landmanden, og ud fra en samlet global ressourcebetragtning,« understreger Bruno Sander Nielsen.