I september 2007 var isudbredelsen i Arktis den laveste, der nogen sinde er blevet målt. Men udbredelsen i år bliver mindst lige så lille og kommer efter alt at dømme til at sætte ny bundrekord.
Det viser nye satellitmålinger, som blev fremlagt på en stor satellitkonference i Oslo af den europæiske meteorologiske organisation EUMETSAT.
Tegn på trend
Én af de forskergrupper, der har fulgt udbredelsen nøje, har til huse på Center for Ocean og Is på DMI. Seniorforsker Leif Toudal Pedersen og hans kolleger fremlagde gruppens seneste målinger på konferencen.
\ Fakta
Jo varmere klimaet bliver, des mindre havis er der i slutningen af september, hvor isudbredelsen set over et år når sit naturlige minimum. Isudbredelsen er dermed en god indikator for, hvor varmt klimaet er, og hvor hårdt den globale opvarmning er slået igennem.
»2007 var helt ekstremt, det var det år, der var mindst udbredelse af isdækket, og dette år kommer sandsynligvis til at nå en ny bundrekord, når isudbredelsen når sit minimum om et par uger. De mellemliggende år optræder også alle på listen over de laveste ismængder det seneste århundrede, så der begynder at tegne sig en trend,« siger seniorforsker Leif Toudal Pedersen.
Han forventer, at denne udvikling vil blive endnu mere udtalt de kommende år i takt med at den globale opvarmning for alvor begynder at træde i karakter.
»De kommende år vil uden tvivl komme til at byde på endnu flere bundrekorder. Jeg tror dog ikke på, at polarområdet vil blive fuldstændigt isfrit. Selv om al is skulle gå hen og forsvinde om sommeren, vil der stadig blive dannet ny is om vinteren, « siger han.
Blottet hav suger energi til sig fra Solen
Den udvikling mener kollegaen Jacob L. Høyer fra DMI er bekymrende. Han har ikke været direkte involveret i projektet, men har fulgt den fra sidelinjen og har også hørt på alle oplæggene om emnet på klimakonferencen.
»Afsmeltningen kan sætte gang i en kædereaktion. Når havisen smelter, bliver en større del af havet blottet. Vand er mørkere end is og suger dermed en større del af solysets energi til sig. Hvor havis reflekterer en stor del af den indkommende solstråling, optager vandet energien så det varmer op. Denne mekanisme har en selvforstærkende effekt,« siger han.
Denne selvforstærkende effekt overskygger, at den globale opvarmning medfører koldere vintre i arktis. Summen af de to effekter er altså en temperaturstigning.
Varme får verdenshavene til at stige
Udviklingen vil ifølge forskerne få store konsekvenser for hele kloden. Varmt vand fylder nemlig mere end koldt, så en af følgerne vil derfor være, at havene begynder at stige og vil true udsatte landområder langs kyster med oversvømmelse.
En anden følge af udviklingen er, at der bliver mindre og mindre gammel is i Arktis, fordi den ganske enkelt smelter væk om sommeren. Satellitbilleder afslører, at havisen i Arktis bliver yngre og yngre og mere og mere tynd.
»For 10 år siden var der meget mere flerårigt is i Arktis, som havde overlevet mange vintre. Det bliver der mindre og mindre af,« siger Jacob L. Høyer.
Modeller for havis kan give bedre vejrudsigter
Et af de bærende foredrag på konferencen blev afholdt af den højtprofilerede og anerkendte norske glaciolog og polarekspert Orlav Orheim, som tidligere var direktør for Norsk Polarinstitut samt rådgiver for det nordiske forskningsråd.
\ Fakta
Det internationale panel for klimaændringer IPPC forudsagde i starten af 00’erne en dramatisk reduktion af havisen omkring 2050. Denne reduktion blev allerede virkelighed i 2007.
Han trak fulde huse til sit foredrag med titlen ”The changing Arctic Climate: What and How do we know?”
»Vi ser lige nu dramatiske ændringer på Arktis, blandt andet at havisen er på vej væk. Mængden af havis har en stor betydning for, hvordan vejret bliver på lavere breddgrader. Hvis vi kan blive bedre til at forudsige, hvor meget havis, der smelter og opstår, vil vi blive langt bedre til at lave troværdige vejrudsigter,« siger han.
\ Fridtjof Nansen krydsede polarhavet med skibet ’FRAM’ (1893-1896)
Når isen forsvinder, vil det give plads til sejlads for skibstrafikken, og det er noget, som mange rederier nu satser på at udnytte til at skyde genvej gennem de arktiske farvande.
»Både nordvestpassagen og nordøstpassagen er i år åbne for sejlads. Området så noget anderledes ud, da polarfareren Nansen frøs fast i nordøstpassagen under sine ekspeditioner til Arktis tillbage i 1800-tallet,« konstaterer oceanograf Jacob L. Høyer fra DMI.
Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen (10. oktober 1861 – 13. maj 1930) var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand. I 1888 ledede han den første ekspedition der formåede at krydse indlandsisen i Grønland, hvilket for alvor gjorde ham verdensberømt.
Skibet blev ført med isen
I 1893 stod han i spidsen for en ekspedition til Nordpolen med skibet Fram, en rejse der tog over tre år. «Fram» forlod Norge fra Vardø 21. juli 1893, sejlede østover gennem Nordøstpassagen langs nordkysten af Sibirien til 133° 37′ grader øst. 22. september 1893 frøs skibet fast i isen og blev drevet med over Polarhavet i tre år. Dette var planlagt. Hensigten var at “Fram” skulle drive med isen over polpunktet, således at ekspeditionen skulle blive den første, som kom til Nordpolen. Nansen vidste at der var fundet træ fra Sibirien på Grønlands østkyst, så alt tydede på at hele området ved Nordpolen var hav. Ekspeditionen foretog mange videnskabelige observationer og målinger inden for meteorologi, magnetisme, oceanografi og astronomi.
Han frøs fast i den russiske del af Artkisk, og drev herefter med isen gennem ishavet nogle tusinde kilometer før han slap fri ved Nordøstgrønland.
»En konsekvens af den globale opvarmning er, at der er meget mindre is, og at det, der er, flyder meget hurtigere. Hvis Nansen var taget afsted i dag ville han først blive fanget i isen på sin rute, når han nåede 800 km længere frem. Den strækning, som han tidligere brugte tre år på at tilbagelægge, ville i dag kun kræve et halvt års drift,« slutter Jacob Høyer.
Nansen var ikke med skibet hele vejen igennem Arktis.